Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 13. marts 2013
Forskønnelse af elnettet
Plan for forskønnelse af det eksisterende 400 kV højspændingsnet ved byer og udvalgte naturområder.

Energinet.dk arbejder med seks forskønnelsesprojekter i 400 kilovolt højspændingsnettet med henblik på at gøre landskabet mere harmonisk.

Forskønnelsen af landskabet sker ved at:

  • erstatte eksisterende højspændingsluftledninger med kabler i jorden over kortere strækninger ved byområder og naturområder af national betydning eller
  • justere den eksisterende linjeføring over kortere afstande

Baggrund
Den tidligere regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance (energiforligspartierne) indgik i november 2008 en politisk aftale om principperne for den fremtidige udbygning af det overordnede elnet i Danmark.

Aftalen indebærer bl.a.:

  • at store dele af landets højspændingsnet fremover bliver lagt som jord-kabler
  • og at udvalgte strækninger i 400 kilovolt nettet forskønnes

Forskønnelsesplanen med de seks 400 kilovolt forskønnelsesprojekter er en del af de nye retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet.

Partierne bag energiforliget besluttede efterfølgende i november 2012 at udskyde tre forskønnelsesprojekter til efter år 2020. De tre udsatte projekter er strækningerne Kongernes Nordsjælland, Årslev Engsø og Roskilde Fjord.

Valg af projekter
De statslige miljøcentre og Energinet.dk udpegede i første omgang 22 mulige strækninger, som kunne forskønnes. Efter en nærmere gennemgang blev de 22 strækninger reduceret til seks, som er fundet særligt egnede til forskønnelse. Find de enkelte forskønnelsesprojekter i menuen til venstre.

De seks projekter er valgt ud fra en vurdering af miljøpåvirkninger på det samlede 400 kilovolt-net, hvor der er taget hensyn til mennesker, beskyttelsesområder, de tidligere amters landskabsudpegninger, kystnærhedszoner og strandbeskyttelseslinjer. Læs om baggrunden for valg af projekter i rapporten "Forskønnelse af 400 kV nettet", som kan hentes til højre på denne side.

Miljøundersøgelser
Kun et af de seks projekter, nemlig Årslev Engsø, er som udgangspunkt omfattet af VVM-pligt (vurdering af virkninger på miljøet).  
De øvrige fem projekter er alle kabelprojekter, der ikke automatisk er omfattet af VVM-pligt. De bliver dog alle screenet af Naturstyrelsen, som på baggrund af projekternes tekniske udformning og udstrækning vurderer, om der skal laves VVM-redegørelse for de enkelte projekter.

Godkendelser
Gennemførelse af forskønnelsesprojekterne kræver godkendelse efter såvel Lov om Energinet.dk som planloven.

Godkendelserne skal gives af henholdsvis Klima-, Energi- og Bygningsministeren (Lov om Energinet.dk) og de lokale planmyndigheder (Planloven).

Derudover skal der indhentes en række dispensationer og tilladelser efter anden relevant lovgivning (eksempelvis Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven, Skovloven mv.)

Forskønnelsesprojekterne er godklendt af Energinet.dk's bestyrelse.

Budget
Det samlede budget for de seks projekter er på 1.572 mio. kr., regnet i 2011-priser. Den endelig pris vil afhænge af, hvilke konkrete løsninger der vælges.

Tidsplan:

 Forskønnelsesprojekterne planlægges gennemført efter følgende slutterminer (idriftsættelse):

  • Lillebælt: Maj 2014 (se også detaljeret projektside)
  • Aggersund: Juli 2015 (se også detaljeret projektside)
  • Vejle Ådal: April 2016 (se også detaljeret projektside)
  • Årslev Engsø: December 2021
  • Kongernes Nordsjælland: April 2024
  • Roskilde Fjord: December 2022

 

Kontakt

Christian JensenEltransmission, Projekter+4523338636Send mail
Christian Jensen

Fakta


Læs mere

Tre forskønnelsesprojekter er udskudt. Læs pressemeddelelse her