Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 14. marts 2012
Myndighedsarbejdet
Vi vil holde offentlige møder i samarbejde med Esbjerg kommune i forbindelse med myndighedsbehandlingen. På møderne kan borgerne komme med forslag eller indsigelser.

Formålet med at udbygge elnettet med COBRAcable er at optimere udnyttelsen af vindenergi og kablet er dermed et vigtig komponent i den danske og europæiske miljø- og klimapolitik. Samtidig skal projektets indvirkning på nærmiljø og borgere begrænses så meget som muligt. Myndighedernes behandling sker ved kommune- og lokalplanlægning samt dispensationer.

Endrup stationen:
Esbjerg kommune vil udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan for omformerstationen ved Endrup. Vi planlægger sammen med kommunen at holde informationsmøder for at give kommende naboer og andre interesserede mulighed for komme med indsigelser eller forslag til projektet. Endvidere udarbejder vi baggrundsnotater til brug for myndigheder og offentlighed.

Vi baserer baggrundsnotater om miljøforhold på erfaringerne fra Storebæltsprojektet, hvor tilsvarende anlæg i Fraugde ved Odense og Herslev ved Slagelse er opført.
Selve bygningsanlægget vil være betydeligt og give anledning til jordarbejder mm. Der vil blive udarbejdet landskabsarkitektoniske planer, der vil indgå i den endelige udformning af det nye anlæg.

I baggrundsnotaterne om miljøforhold indgår begrænsning af påvirkning af planter og dyr lige-som arkæologiske og kulturhistoriske hensyn behandles.
Miljømæssige lovkrav og andre arealkrav indgår i analyserne, der sammen med tekniske og økonomiske vurderinger vil danne grundlag for udpegning af den foretrukne kabelrute.


 

Kontakt

Poul-Jacob VilhelmsenEltransmission, Ledninger+4523338675Send mail
Poul-Jacob Vilhelmsen