Energinet.dk undersøger en elektrisk forbindelse til England
Publiceret 30. april 2012 kl. 11.14
Energinet.dk undersøger en elektrisk forbindelse til England
Energinet.dk vil sammen med National Grid, det systemansvarlige selskab i England, undersøge mulighederne for at etablere et elkabel mellem Danmark og England.

Forstudierne af mulighederne for at etablere en elektrisk forbindelse mellem Danmark og England ventes afsluttet ved udgangen af 2012. Formålet er at foretage de første undersøgelser af mulighederne for et nyt søkabel, som kan forbinde elmarkederne i de to lande.

Terry McCormick, forretningsudviklingschef for UK og Europa hos National Grid siger:
"Undersøgelsen er et vigtigt første skridt i en mulig fremtidig forbindelse mellem Danmark og England. En større sammenkobling med Europa vil styrke integrationen af vedvarende energi og giver os flere muligheder for at balancere elnettet i England. Desuden vil en forbindelse også bidraget til at opfylde de europæiske mål om mere konkurrence på elmarkedet. Vi ser frem til samarbejdet med Energinet om at undersøge mulighederne ".

Torben Glar Nielsen, eldivisionsdirektør i Energinet.dk siger:
"Både England og Danmark skal integrere meget store mængder vindkraft i fremtiden. Derfor vil vi også undersøge, hvordan et nyt søkabel kan bidrage til international handel med vedvarende energi, samt mulighederne for at tilslutte kablet til et fremtidigt Super Grid i Nordsøen med nye store havmølleparker ".

Undersøgelsen vil se på forskellige tekniske løsninger, de samfundsmæssige fordele, potentielle linjeføringer og tilslutningspunkter, kablets kapacitet og potentielle idriftsættelsestidspunkter.

England har i forvejen kabelforbindelser til Irland, Frankrig og Holland, og der er planer om forbindelser med Norge og Belgien samt om at øge kapaciteten til Frankrig og Irland.

Danmark har kabelforbindelser til Norge, Sverige og Tyskland, og er i øjeblikket ved at bygge en ny forbindelse til Norge og undersøger muligheden for at etablere en forbindelse til Holland. 

For yderligere information:

National Grid: Isobel Rowley, pressemedarbejder
+44 (0) 1926 655275 Mobil + 44 (0) 7917 211116

Energinet.dk: Peter Børre Eriksen, chef for Systemanalyse,
tlf. +45 70 10 22 44.

Kontakt

Peter Børre EriksenMarkedsudv. og Internationalt samarbejde+4523338523Send mail
Peter Børre Eriksen