Spørgsmål og svar om PSO-tariffen
Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 13. december 2012
Spørgsmål og svar om PSO-tariffen
Nedenfor finder du de mest stillede spørgsmål og svar om PSO-tariffen.

Hvad er PSO?
PSO opkræves som en tarif på forbrugernes elregning.
PSO står for Public Service Obligations, dvs. offentlige serviceforpligtigelser.

Det omfatter de omkostninger, som Energinet.dk afholder på samfundets vegne efter de formål, som er specificeret i elloven:
- Tilskud til vedvarende energi (VE), dvs. vindmøller og andre VE-anlæg
- Tilskud til decentral kraftvarmeproduktion
- Forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el
- Betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger
- Øvrige omkostninger
Tilskud til vedvarende energi udgør langt den største del af PSO-tariffen.

Hvornår blev PSO-tariffen indført?
Folketinget indførte PSO-afgiften som en ekstra tarif på elregningen i forbindelse med en aftale om liberalisering af energimarkederne i 1998.
PSO-midlerne skulle dække udgifter til nye energiteknologier, der endnu ikke er i stand til at klare sig på rene markedsvilkår.
PSO-tariffen har haft sin nuværende udformning siden 2005.

Hvordan afregnes PSO-tilskuddet til vedvarende energi?
Tilskuddene til vedvarende energi og decentral kraftvarmeproduktion er udformet, så hovedpareten af producenterne er sikret en fast pris (indtægt), der er uafhængig den aktuelle markedspris.
Energinet.dk udbetaler tilskuddet på tre forskellige måder:
- Energinet.dk køber elproduktionen til en garanteret pris og sælger den derefter på Nord Pool Spot. Underskuddet indgår i PSO-omkostningerne. Denne afregningsform omfatter størstedelen af vindmøllerne og de små decentrale kraftvarmeværker.
- Energinet.dk udbetaler et tilskud, som afhænger af markedsprisen på el. Tilskuddet svarer til forskellen mellem en fastlagt afregningspris og markedsprisen på elbørsen Nord Pool. Denne afregningsform omfatter de kraftværksejede vindmøller og øvrige anlæg til produktion af vedvarende energi.
- Energinet.dk supplerer indtægten op til et garanteret provenu hos producenter, der selv sælger sin elproduktion på markedet. Det vil sige, at de får et fast månedligt tilskud, som varierer med markedsprisen på el. Denne afregningsform omfatter de store, decentrale kraftvarmeværker.

I de fleste tilfælde varierer størrelsen af tilskuddet med variationerne i markedsprisen på el.

Hvordan fastsætter Energinet.dk tariffen?
På grund af de meget varierende markedspriser på el, fastsætter Energinet.dk PSO-tarifferne fire gang om året for det kommende kvartal.
Den aktuelle PSO-tarif fastsættes ca. 15 hverdage før, den træder i kraft, så netselskaberne - der opkræver tariffen hos kunderne - også kan nå at melde tariffen ud.
Ændringen i tariffen sker ud fra en række forudsætninger for det kommende kvartal, hvoraf forventningerne til markedsprisen på el er den, som har størst indflydelse på ændringerne.
Den markedspris på el, som ligger til grund for PSO-tariffen, er NASDAQ OMX Commodoties forward-pris for hhv. Øst- og Vestdanmark for kvartalet fratrukket 10%. Det er således i vid udstrækning markedets forventninger til elprisen, som afspejles i PSO-tariffen for kvartalet. Energinet.dk reducerer dog forwardprisen med 10% for at tage højde for at forwardprisen er et finansielt produkt med en indbygget risikopræmie.
Ud over elprisen indregnes desuden over- og underdækning fra de foregående kvartaler med 1/4, så PSO-indtægterne hele tiden nærmer sig en balance med de faktiske PSO-omkostninger.

Hvorfor forekommer der store udsving i PSO-tariffen?
Som skrevet er de forventede markedspriser er den væsentligste faktor for fastsættelsen af PSO-tariffen. En forventet høj markedspris medfører en lav PSO-tarif og omvendt.

Hvis de realiserede markedspriser afviger fra de forventede vil omkostningerne afvige fra indtægterne og der opstår en akkumuleret over- eller underdækning, som indregnes i de kommende kvartalers PSO-tarif. Jo større forskel mellem de forventede og de realiserede markedspriser, jo større over-/underdækning skal der indregnes i de kommende tariffer.
Et markant eksempel på ovenstående kunne ses fra 4. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007. I denne periode steg PSO-tariffen steget fra 0,6 (vest) og 1,5 (øst) øre/kWh til 16,8 (vest) og 12,1 (øst) øre/kWh.

Den markante stigning skyldtes primært to forhold:
- De forventede, relativt lave elpriser på markedet betød et øget tilskud til miljøvenlig elproduktion.
- Dertil kom, at der i de foregående kvartaler var opstået en stor underdækning på ca. 1,4 mia. kr., fordi markedets forudsigelser om elprisen afveg markant fra den realiserede markedspris. I 4. kvartal 2006 og 1. kvartal 2007 var de realiserede markedspriser væsentligt lavere, end markedet havde forventet, og derfor var PSO-tariffen i de to kvartaler sat for lavt. Den underdækning, der opstod indregnedes derfor i tariffen for de følgende kvartaler. I 2. kvartal 2007 blev der således indregnet ca. 360 mio. kr. i underdækning, svarende til ca. 4,1 øre/kWh på PSO-tariffen.
Den markant højere PSO-tarif skyldtes således et ikke-forventet prisfald i markedet fra ca. 45 øre/kWh til ca. 20 øre/kWh over en relativ kort periode.
En sådan situation er sjælden, men forekommer.

Hvad betyder de store udsving i PSO-tariffen for forbrugerne?
Langt størstedelen af elforbrugerne taber ikke penge på en høj PSO-tarif.
Dels fordi en del af den høje PSO-tarif skyldes, at forbrugerne har betalt mindre end de skulle i de foregående kvartaler.
Dels fordi en høj PSO-tarif er en konsekvens af, at elprisen er lav, og de lave elpriser vil derfor slå igennem på elregningen fra elselskaberne, selv om PSO-tariffen begrænser fordelen ved en lav elpris.

Hvad betyder udsving i PSO-tariffen for store elforbrugere, som prissikrer deres indkøb af el?
En række energitunge virksomheder har prissikret deres indkøb af el for at gøre eludgiften til en fast udgift, der ikke svinger med markedsprisen på el. Falder elprisen, får disse forbrugere ikke glæde af faldet, og de rammes samtidig af en stigende PSO-tarif. Stiger elprisen, får disse forbrugere både glæde af, at de har prissikret deres indkøb, og de får glæde af, at PSO-tariffen falder.
Er målet derfor at sikre en nogenlunde fast elpris, skal de energitunge elforbrugere kun prissikre en del af deres elindkøb. Den øvrige del er i forvejen til dels "prissikret", idet et prisfald eller en prisstigning på el modsvares af en stigning eller et fald i PSO-tariffen.
Elmarkedet fungerer ved hjælp af en børs, hvor elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel. Indkøb af el er derfor omfattet af den usikkerhed, der altid er ved at drive virksomhed.
Virksomhederne kan følge informationerne om elmarkedets forventninger til elpriserne i de kommende kvartaler på elbørsen NASDAQ OMX Commodities.
Energinet.dk har desuden udviklet et værktøj, hvor virksomhederne på Energinet.dk's hjemmeside selv kan beregne konsekvenserne af deres egne forventninger til udviklingen i markedsprisen på el.

 

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.