Dansk vindstrøm slår igen rekord – 42 procent
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > El > Nyheder
Publiceret 15. januar 2016 kl. 08.29
Dansk vindstrøm slår igen rekord – 42 procent
Vindmøller leverede i 2015, hvad der svarer til 42,1 procent af danskernes elforbrug. I Jylland og på Fyn leverede vindkraft faktisk mere strøm end det samlede forbrug i over 1460 af årets timer.
​I 2015 slog danske vindmøller endnu en gang rekord. Samlet set leverede vindmøllerne, hvad der svarer til 42,1 procent af det samlede danske elforbrug, og det er det højeste tal nogensinde og den højeste andel for noget land. Sidste år var tallet 39,1 procent – også det var verdensrekord.  

Graf: Vindenergiens andel i elsystemet er vokset år for år.

Bag tallene ligger endnu flere bemærkelsesværdige tal, der illustrerer, at det danske og europæiske energisystem er under kraftig forandring, og at vedvarende energi ændrer den måde, elsystemet drives på.
 
Elsystemet har mange timer med ’vindoverskud’
I over 1460 af årets 8760 timer blev der i den vestdanske del af det danske elsystem (DK1) produceret vindenergi, der overgik det samlede vestdanske forbrug.
 
- Det er i sig selv ikke usædvanligt med timer med vindproduktion større end forbruget, men at vi nu er oppe på en sjettedel af tiden i det vestdanske elnet illustrerer, at mere og mere svingende elproduktion betyder, at vi i endnu højere grad har gavn af at importere og eksportere over grænser. Hvis vi i nogle timer har meget vindenergi, sælger producenterne til forbrugere i Norge, Sverige og Tyskland, og modsat køber vi herhjemme f.eks. vandkraft fra Norge, solenergi fra Tyskland og kraftværksstrøm fra Sverige, når det bedst kan betale sig, siger Carsten Vittrup, energistrategisk rådgiver i Energinet.dk’s afdeling for Energianalyse. 
 
Han understreger, at danske kraftværker og kraftvarmeværker stadig spiller en stor og vigtig rolle i den danske elforsyning. Kraftværkerne leverer fleksibilitet og producerer el, når der ikke er megen produktion fra vind og sol.
 
Vindandel på 55 procent i Vestdanmark
De fleste danske vindmøller står i Vestdanmark, og i 2015 svarede vestdanske vindmøllernes produktion til hele 55 procent af det vestdanske elforbrug.
I Østdanmark (DK2) var tallet 23 procent. I Østdanmark var der i øvrigt ingen timer, hvor vindproduktionen oversteg det samlede østdanske forbrug.
 
Ud af de årets 8760 timer var der 65 timer i Vestdanmark og 36 timer i Østdanmark med ’negative priser’. Det er timer med så stor elproduktion, at producenter skal betale for at komme af med strøm. Negative priser er et incitament til bl.a. vindmølleejere om at slukke i de få timer, hvor der er mere strøm på elmarkedet, end forbrugerne ønsker at aftage.
 
En god ide at være i et europæisk marked
- Der er negative priser i under en procent af tiden. Så selv om vi har rigtig mange timer, hvor vindmøller, solceller, kraftværker osv. samlet set har større produktion end vores forbrug, så betyder det ikke, at det er en dårlig forretning. Tværtimod er det en god forretning for Danmark at være en del af et større, europæisk marked. Jeg plejer at sige, at fordi en landmand har problemer med at afsætte sin mælk tre dage om året, betyder det jo ikke, at han nedlægger bedriften, eller at det er en dårlig forretning de andre 362 dage i året, siger Carsten Vittrup.
 
Folketingets mål er, at vindenergi i 2020 skal udgøre 50 procent af vores elforbrug. Prognoserne viser, at det mål bliver nået. Selv om der i de kommende år kommer endnu flere vindmøller, er der umiddelbart ikke udsigt til, at antallet af timer med negative priser vil ændre sig væsentligt.
 
2015 var ekstra blæsende
Samlet set var der over 409 timer, hvor den danske vindproduktion overgik det samlede danske elforbrug.

En af de væsentlige årsager til, at 2015 blev et rekordår er, at det har været et meget blæsende år, hvor 2014 var et vindmæssigt normalår. Omvendt har to havmølleparker, Anholt og Horns Rev 2, været ude af drift i henholdsvis 1 og 2 måneder på grund af kabelfejl. Hvis ikke der havde været denne ekstraordinært høje udetid, ville vindandelen have været ca. 43,5 procent.
 
Vindstrømmens andel af strømforbruget de seneste ti år
2015: 42,1%
2014: 39,1%
2013: 32,7%
2012: 30,0%
2011: 28,3%
2010: 22,0%
2009:19,4%
2008: 19,3%
2007: 19,9%
2006: 17,0%
2005: 18,7%
 
Vestdanmark kørte uden elproduktion centrale værker i et døgn
2015 var også et særligt år på andre områder. For første gang nogensinde blev det vestdanske elnet i 24 sammenhængende timer drevet uden forsyning af energi fra de centrale kraftværker. Det er aldrig sket før.
2. september fik jyder og fynboer udelukkende strøm fra vindmøller, solceller, decentrale kraftvarmeanlæg og via import fra nabolande. Også de systembærende egenskaber – der skal til for at opretholde driftssikkerheden i elsystemet – blev leveret uafhængigt af energiproduktionen, hvilket er en milepæl i at skabe fleksibilitet i elsystemet og på kraftværker.
Vindmøller, solceller, decentrale kraftvarmeanlæg og import stod også for hovedparten af forsyningen i Østdanmark. Her leverede centrale kraftværker 3 procent af elforbruget den 2. september.

Danmark oplevede i 2015 også den time, med den højeste vindandel i forhold til det samlede elforbrug nogensinde. Det skete 26. juli fra kl. 6.00 til 7.00. Her udgjorde vindandelen 138,7 procent. I 2014 var den dag med højeste vindandel 132,1 procent.
 
 
Artiklen er opdateret 21. januar, da der var fejl i afsnittet "Vestdanmark kørte...". Den oprindelige tekst omtalte hele landet.

Kontakt

Carsten VittrupEnergianalyse+4530674706Send mail
Carsten Vittrup
Jesper Nørskov RasmussenKommunikation+4523338575Send mail
Jesper Nørskov Rasmussen

Fakta


Vind i stikkontakterne

En vindandel på 42 procent betyder ikke, at 42 procent af det, der kom ud af danskernes stikkontakter, kommer fra vind. Danmark er tæt forbundet med nabolande, og strøm handles på kryds og tværs hele tiden. Vi kan importere eller eksportere, hvad der svarer til op til ca. 80 procent af vores maksimale elforbrug. Derfor bliver en del af den danske vindproduktion – ligesom al anden elproduktion – i nogle timer solgt til forbrugere i nabolande, mens danske forbrugere importerer, når det kan betale sig.

Hvis man regner på, hvor meget vind i 2015 fyldte i det samlede danske elmiks, viser foreløbige tal 39 procent.


Læs mere

​Hvor kommer strømmen fra?

Få flere oplsninger om, hvor strømmen i danskernes stikkontakter kommer fra her.