Tordenvejr
Lynnedslag i højspændingsmaster og -ledninger kan medføre overslag, dvs. kortslutninger, der ses som små lyn mellem trådene - mellem faserne indbyrdes, mellem faser og jordtråd eller fra fase til mast. Ved overslag sker der en kortslutning, hvorved linjen automatisk kobler ud. Et øjeblik senere forsøges linjen automatisk koblet ind igen.
Forbrugerne oplever det som blink i lyset.
Lyn søger altid mod jorden og høje genstande.
Højspændingsmasterne er lynbeskyttede, så ved et lynnedslag i en højspændingsledning, løber lynet ned i masten og afleder til jorden og dermed ud af linjen.
Der sker undertiden mekaniske skader på de ramte tråde som følge af lynnedslag. Skaderne repareres oftest efterfølgende under de årlige eftersyn.
Typisk vil lynnedslag kun medføre lokale strømudfald til en enkelt bolig. Kommer der et lynuvejr, følges uvejret af Energinet.dk's kontrolrum via oplysninger fra DMI. Energinet.dk har derfor et godt overblik over, hvor uvejret driver hen, og hvor lynene slår ned, så evt. udfald ikke giver problemer i det overordnede elnet.
Isslag
Isslag kan medføre piskninger i luftledningerne, som dermed kan kortslutte. Det giver blink i lyset. Piskninger er meget normale i forbindelse med isslag og blæst. Når det blæser vil isbelægningen på ledningerne danne opdrift, og ledningerne begynder at piske op og ned. Piskninger i elnettet forekommer ca. én gang om året i Danmark. Se særskilt beskrivelse af konsekvenserne her.
Storm og orkan
Storm og orkan kan afbryde forsyningen af strøm, når træer vælter, eller genstande flyver ind i ledningerne. Storm og orkan kan i sjældnere tilfælde også få master til at vælte eller bøje:
Væltede master: Er aldrig sket på 400 kV-niveau i Danmark. Det kan forekomme på lavere spændingsniveauer med mere spinkle master. F.eks. er det set på 60 kV-niveau i Vestjylland ved isslaget i februar 2007.
Bøjede mastearme (traverser): Er aldrig sket på 400 kV-niveau i Danmark.
Træer, der vælter ind i ledninger: Er ikke sandsynligt på 400 kV-niveau pga. god træbeskæring, men kan forekomme på lavere spændingsniveauer.
Flyvende genstande: F.eks. tage o.l., som flyver ind i ledninger og medfører kortslutning, hvorved linjen kobles ud. Linjen forsøger automatisk selv at koble sig ind igen. Lykkes det ikke, skal linjen kobles ind manuelt. Er ledningerne ikke intakte, skal de repareres, før linjen kan kobles ind igen. Falder ledningerne ned, vil de kortslutte, hvorved linjen kobles ud. Ved kortslutningen kan der opstå gnister og gå ild i træer, bygninger m.v.
Forhøjet vandstand
Forhøjet vandstand kan afbryde forsyningen af strøm, når kabelstationer oversvømmes. Der sker en kortslutning i kabelskabet og strømmen forsvinder. Det er især et problem for byer, som ligger lavt. Det så man f.eks. på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster i november 2006.
Saltstorm
Saltstorm forekommer ca. hvert 3.-4. år og typisk langs den jyske vestkyst. En saltstorm opstår, når der er meget salt i luften uden regnvejr, og det samtidig blæser. Salt kan sætte sig på højspændingsmasternes isolatorer, så isolationen ikke er tilstrækkelig. Derved kan der opstå krybestrøm langs isolatorerne eller ske overslag, dvs. kortslutninger, der ses som små lyn mellem trådene - mellem faserne indbyrdes, mellem faser og jordtråd eller fra fase til mast. Ved overslag sker der en kortslutning, hvorved linjen automatisk kobler ud. Den forsøger automatisk at koble ind igen. Er overslagene et problem, vil linjen typisk blive kørt ned på et lavere spændingsniveau eller udkoblet, indtil der opstår regnvejr. Regn vasker saltet af isolatorerne.
Solstorm
Med mellemrum rammes Jorden af kraftig elektromagnetisk stråling fra solen, kaldet solstorm. Solstorme kan skade nogle elsystemer, men det er ikke sandsynligt, at det danske elsystem påvirkes. Det hænger sammen med, at vores luftledningsstrækninger er relativt korte.