Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 26. februar 2013
Miljøvurdering
Energinet.dk har lavet den årlige miljøvurdering af projekter støttet under ForskEL-programmet

 

Energinet.dk har udarbejdet en miljøvurdering af ForskEL-program 2013. ForskEL-programmet har til formål at fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier gennem støtte til forsknings- og udviklingsprojekter. Miljøvurderingen er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad de støttede projekter opfylder formålet.
 
De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er:
 
·        Projekterne indebærer en række negative påvirkninger, især påvirkninger fra rejser, transport og energiforbrug til elektronisk kontorudstyr.
 
·        Kun et lille antal (fem tilfælde) af de negative påvirkninger vurderes at være væsentlige, og projekterne arbejder overordnet set på at begrænse de negative miljøpåvirkninger.
 
·        Projekterne bidrager i høj grad til de miljømæssige dele af de tre strategiske indsatsområder i ForskEL om Smart Grid, miljøvenlig elproduktion og sammentænkning af energisystemer.
 
·        En stor andel projekterne kan gøre det muligt at reducere behovet for udbygning af den eksisterende infrastruktur gennem deres fokus på forbedringer i potentialet indenfor allerede eksisterende teknologi. Langt størstedelen af disse projekter angiver deres bidrag som ”væsentligt”.
 
·        Programmet understøtter i høj grad udviklingen af Smart Grid, idet mere end halvdelen af projekterne skønner at kunne bidrage væsentligt til forbedring af regulering af produktion og forbrug.
 
·        Hovedparten af projekterne bidrager i høj grad til nationale energi- og klimamål. Eksempelvis bidrager hele 89 % af projekterne til målet om en 20 %- reduktion af det danske CO2-udslip inden 2020.

Den samlede miljøvurdering findes under ”Læs mere” til højre på siden.

Kontakt

Inger Pihl ByrielUdvikling, Forskning og Miljø+4523338796Send mail
Inger Pihl Byriel

Fakta


Læs mere


Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.