Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 23. november 2012
Detailmarked
På detailmarkedet for gas leverer gasleverandørerne gassen til forbrugeren. Gasleverandørerne transporterer gassen i distributionsnettene, som ejes af distributionsselskaberne.

Energinet.dk samarbejder med distributionsselskaberne i Danmark om udviklingen af gasmarkedet. Samarbejdet har form som et projekt med styregruppe og en markedsgruppe, hvor alle parter er repræsenteret.

Formålet med samarbejdet mellem distributionsselskaberne og os
Gasforbrugere, gasleverandører og transportkunder skal have de bedst mulige betingelser for at udfylde deres rolle som kommercielle aktører på gasmarkedet. Derfor mødes markedsgruppen hver måned og diskuterer nye tiltag på markedet.

Markedsgruppen planlægger ændringer og udvikler og forbedrer gasmarkedsmodellen. Markedsgruppen sikrer også sammenhæng i forretningsprocesser og de it-systemer, som anvendes på gasmarkedet.

Samarbejdet er gasmarkedets parallel til elmarkedets Markedsudvalg. Markedsgruppen står bag en selvstændig og uafhængig hjemmeside med information til både gasleverandører og forbrugere: www.gasmarked.dk.

Den selvstændige hjemmeside www.gasmarked.dk
Hjemmesiden indeholder information til leverandørerne om fælles regelsæt og retningslinier på gasmarkedet:

  • Regler for Gasdistribution 
  • Aftalegrundlag for gasleverandører
  • EDI-Guides 

Også forbrugere kan hente information på hjemmesiden om:

  • hvordan du skifter leverandør?
  • hvad der sker med regninger?
  • hvad der sker ved flytning?

Kontakt

Dorte G. KristiansenGasmarked, Kunder og Markedsudvikling+4523338730Send mail
Dorte G. Kristiansen

Fakta

Gasprisguiden
www.gasprisguiden.dk kan gasforbrugere sammenligne listepriserne hos de forskellige leverandører af naturgas.

Energinet.dk kan udtrække historiske priser efter anmodning på email til gasprisguiden@energinet.dk.

Leverandørskiftestatistik
Opgørelsen over antallet af leverandørskift fremgår af pdf-filerne under 'Læs mere'. Opgørelsen omfatter leverandørskift for årene 2004-2011 og er baseret på oplysninger fra distributionsselskaberne.

Opgørelserne er inklusive de leverandørskift, der er foregået fra forsyningspligtselskab til handelsselskab inden for samme koncern.


Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.