Det danske gasmarked
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > GAS > Det danske gasmarked
Sidst opdateret 6. december 2016
Det danske gasmarked
På det danske gasmarked kan alle forbrugere frit vælge naturgasleverandør. På engrosmarkedet muliggør gasbørsen i Danmark - Gaspoint Nordic – ligeledes en øget konkurrence.

Energinet.dk's rolle er at sikre et velfungerende og fleksibelt gasmarked. Vi udvikler produkter og faciliteter, som kommercielle aktører kan anvende.

Alle kommercielle aktører på det danske gasmarked skal være registreret i vores centrale aktørregister, som alle aktører kan få adgang til online, når de har underskrevet en aftale.

Grossisterne på gasmarkedet – transportkunderne - kan:

  • indgå årskontrakter
  • bestille kapacitet og holde sig opdaterede om egne ordrer online via Energinet.dk selvbetjening
  • handle bilateralt via Energinet.dk’s Gas Transfer Facility
  • handle på gasbørsen i Danmark: Gaspoint Nordic. Her kan transportkunder handle anonymt, da gasbørsen er modpart i alle handler
  • transportkunder kan møde hinanden via den elektronisk opslagstavle og handle med både gas og transport. Denne opslagstavle kaldes Bulletin board

Markedsmodellen
Markedsmodellen for det danske transmissionssystem er sammensat som en entry-exitmodel. 

Markedsmodellen består af:

  • tre entrypunkter i Nybro, Ellund og Dragør, hvor naturgassen kan komme ind i Danmark.
  • et entrypunkt for bionaturgas - BNG Entry punkt - hvor transportkunderne virtuelt kan føre bionaturgas ind i transmissionsystemet.
  • en exitzone, hvor danske forbrugere bliver forsynet med naturgas af gasleverandørerne via distributionsnettet.
  • exitzonen består af seks distributionsområder med hver deres distributionsselskab. I exitzonen er der ligeledes tre store kraftværker (Avedøre ІІ, H. C Ørstedsværket og Skærbækværket), som er direkte forbundet med transmissionsnettet.
  • tre transit exitpunkter i Nybro, Ellund og Dragør, hvor naturgassen kan eksporteres ud af Danmark.
  • to virtuelle handelspunkter for gas; Gas Transfer Facility (GTF) og Exchange Transfer Facility (ETF), hvor transportkunderne kan handle med gas.
  • et fælles lagerpunkter, som dækker over lagrene i hhv Stenlille og Lille Torup. Her kan lagerkunderne lægge gas på lager og trækker den ud igen.

Detailmarkedet
På detailmarkedet har alle naturgasforbrugere i Danmark siden 1. januar 2004 frit kunne vælge gasleverandør.

Gasleverandørerne er gasmarkedets detailhandlere. Det er oftest større gasforbrugere, der har skiftet gasleverandør, specielt el- og varmeproducenter, samt større industrielle forbrugere.  

På grund af liberaliseringen er det muligt for alle at etablere sig som gasleverandør eller transportkunde. Energinet.dk og distributionsselskaberne samarbejder for at sikre en stadig udvikling på markedet.

 

 

 

 

 

Kontakt

Dorte G. KristiansenGasmarkedsudvikling+4523338730Send mail
Dorte G. Kristiansen

Fakta

Direkte til selvbetjeningsportalen:

 Quick guide til Energinet.dk Online


Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.