Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Sidst opdateret 1. maj 2013
Gaskvalitet

Energinet.dk's transmissionssystem forsynes enten direkte fra Nordsøen via DONG Energys Gasbehandlingsanlæg ved Nybro, ved import fra Tyskland via Ellund eller fra naturgaslagrene i Ll. Torup og Stenlille. Leverancerne følger markedsaktørenes ønsker og tilpasses de aktuelle forhold.

Gaskvalitet bliver målt i transmissionssystemet ved

  • Nybro (ilandføringspunkt fra Nordsøen)
  • Egtved (forgreningspunkt i Midtjylland)
  • Dragør ved København (eksportpunkt til Sverige)
  • Ll. Torup (gaslager i Nordjylland)
  • Stenlille (gaslager på Sjælland)
  • Ellund (grænsepunkt til Tyskland)

Krav
Kravene til den naturgas, der leveres til det danske marked, er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen og findes i Gasreglementets afsnit A bilag 1A. Naturgas, som modtages, transporteres og releveres i det danske naturgassystem i henhold til en transportaftale, skal til enhver tid opfylde Det Danske Gasreglement og kvalitetsspecifikationerne i Regler for Gastransport.

Forsyningssituation
Normalt forsynes det danske marked med gas, der altid overholder Gasreglementets krav til wobbe indeks under normale forsyningssituationer.

Hvis de normale forsyninger fra Nordsøen midlertidigt reduceres eller helt indstilles, kan gas med et forhøjet wobbe indeks blive ledt ind i transmissionssystemet ved Nybro. I denne forsyningssituation kan der ske overskridelser af wobbe indeks op til Gasreglementets grænse for unormale forsyningssituationer. Dette sker yderst sjældent (mindre end en gang pr. år), og Energinet.dk orienterer i disse situationer alle gasforbrugere, hvis gasforbrugende udstyr vil kunne påvirkes.

Variationer i gaskvaliteten
Forskellen i gaskvaliteten skyldes naturlige variationer i gassen fra Nordsøen, variationer i gassen fra Tyskland og udtræk fra gaslagrene. Det betyder også, at forbrugerne kan få leveret gas, der er en blanding fra flere forsyningsområder.

For at gøre det muligt at vurdere driftsforholdene offentliggøres variationer i gaskvaliteten dag for dag samt måned for måned for naturgas i det danske naturgassystem. Disse informationer hentes fra Energinet.dk's kontrolcenter. Informationerne kan ikke benyttes til afregning af naturgas.

Kontakt

Jesper BruunDrift og Anlæg, Procesteknik og Måling+4523338858Send mail
Jesper Bruun

Fakta

Spørgsmål
Har du spørgsmål om gaskvaliteten kan du sende skrive til os på gaskvalitet@energinet.dk


Læs mere


Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.