Udvikling er af central betydning hos Energinet.dk. Af vores værdier fremgår det blandt andet, at:
- Vi vil arbejde for de fælles mål (både afdelingens og virksomhedens)
- Vi vil udvikle os fagligt og personligt
- Vi vil sætte ambitiøse mål og følge op på vores resultater
- Vi vil give og modtage feedback
Med afholdelsen af en årlig medarbejderddviklingssamtale - i daglig tale MUS - tager vi Energinet.dk's værdier helt bogstaveligt ved at skabe et rum, hvor ledere og medarbejdere kan gå i dybden med såvel årets resultater og kommende udfordringer som medarbejderens trivsel og opfattelse af arbejdspladsen.
MUS er et redskab til at sikre sammenhæng mellem Energinet.dk's overordnede mål og den enkelte medarbejders personlige og faglige mål og udviklingsønsker.