Ledige job
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > JOB > Ledige job > Ledige job
Sidst opdateret 24. maj 2016
Ledige job




Senior Commercial Manager til gasanlægsprojekter


Kan du tænke dig at bringe dine kompetencer i spil ved forhandlingsbordet, når anlægsprojekterne i gasbranchen skal modnes fra ide til forhandlet og veldokumenteret investeringsbeslutning? Som vores nye Senior Commercial Manager bliver du et centralt element i de projektteams, som sikrer, at processen fra ide til koncept og videre gennem forhandling og dokumentation frem til at anlægsprojektet gennemføres i henhold til virksomhedens strategi og målsætning. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne kontor i Ballerup.

Fokus på den kommercielle vinkel og på resultater

Som Senior Commercial Manager bliver du teamets kommercielle ekspert, som forstår sig på både de kommercielle og samfundsøkonomiske perspektiver, risici og konsekvenser ved anlægsprojekter. Du er i kraft af din erfaring og kompetencer i stand til at repræsentere og dokumentere Energinet.dk’s kommercielle forhandlingspositioner og viderebringe dette til vores samarbejdspartenere og ledelsen i projektet. Alt efter det projektmæssige setup bidrager du enten til eller leder på egen hånd forhandlinger med samarbejdspartnere, nationalt såvel som international, hvor du varetager Energinet.dk’s kommercielle og samfundsmæssige interesser - og udfordrer både internt og eksternt i forhold til at opnå de bedst mulige resultater inden for den givne ramme.

Du samarbejder på tværs af hele organisationen og bringer dine kompetencer i spil over for specialister, ledelsen og eksterne samarbejdsrelationer. I forbindelse med interne og eksterne møder sikrer du, at centrale pointer, argumenter og beslutninger dokumenteres og bringes i spil, når situationen kræver dette. Af aktuelle og relevante projekter kan nævnes:

  • Baltic Pipe (etablering af en gasforbindelse fra Norge til Polen via Danmark).
  • Biogastilslutninger (tilslutning af nye anlæg og tilhørende faciliteter).
  • Gas til transport (fra teknologi til brugbare og rentable løsninger).

Glæd dig til at blive en del af et stærkt fagligt team, hvor du i samarbejde med kollegaer er med til at skabe og forme fundamentet for fremtidens gasenergisystem. Jobbet stiller store krav til din lyst og evne til at lære nyt, og du får gode karrieremuligheder med spillerum til at udvikle dig fagligt og personligt. Jobbet er forbundet med en del rejseaktivitet til både ind- og udland.

Erfaren specialist med bred faglig dybde og evnen til at lære

Du har en relevant lang videregående uddannelse med kommerciel retning og minimum 10 års erfaring fra lignende ansvarsområder. Du har tidligere ledet forhandlinger og haft ansvaret for den kommercielle del ved større projekter. Din erfaring stammer primært fra energisektoren, og du har et fornuftigt kendskab til gasbranchen. Du behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Som person er du udadvendt og samarbejdsorienteret, og du begår dig godt på den diplomatiske og politiske scene. Samtidig formår du at holde mange bolde i luften uden at tabe fokus fra resultaterne og de fastsatte mål. Du har en medfødt nysgerrighed og evne til at lære, og du kan hurtigt danne dit et indtryk af en ny relation, kultur eller teknologi.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 23. februar 2017. Vi forventer at holde samtaler 27. februar 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Juel Hansen på telefon 23 33 87 44. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret for at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1000 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Kontakt


Links


Fakta

Arbejdssted
Ballerup

Ansøgningsfrist
23. februar 2017

Send ansøgning

 

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.  

Vores generelle kontaktinfo finder du her.