Ledige job
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > JOB > Ledige job > Ledige job
Sidst opdateret 24. maj 2016
Ledige job




Erfaren økonom med talent for komplekse analyser


Vær med til at skabe grundlaget for morgendagens energisystem og lave beregninger og analyser, der understøtter udviklingen af det danske energisystem. Som erfaren økonom i afdelingen Investeringsplanlægning spiller du en central rolle i at identificere de rigtige løsninger for fremtidens energisystem. Du kan se frem til at arbejde med samfundsøkonomiske helhedsorienterede cost-benefit-analyser på investeringer med betydning for samfundet. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Analyser og beregninger vedrørende om fremtidens energisystem

Du bliver en del af en branche i hastig forandring, og du bidrager med komplekse beregninger og analyser, der gør, at både Energinet og samfundet træffer de rigtige beslutninger – også når omverdenen hastigt ændres. Du indgår i afdelingen Investeringsplanlægning, hvor du får 10 højt specialiserede kolleger, som arbejder med at definere og skabe overblik over krav til funktionalitet og sikre, at vi med input fra andre forretningsområder vælger de mest effektive og samfundsøkonomiske løsninger med rettidig involvering af relevante interessenter.

Som erfaren økonom sidder du et centralt sted i forhold til at planlægge den fremtidige udbygning af det danske energisystem. Du har primært fokus på samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, når du udarbejder business cases og cost-benefit-analyser på vores udviklingsprojekter. Der er mulighed for at drive egne projekter og opgaver og samtidig mulighed for at for at samarbejde og sparre med dygtige og engagerede kolleger. Da der ofte er tale om projekter med stor betydning for energisystemets udvikling såvel nationalt som på tværs af landegrænser, vil du kunne indgå i dialog med andre interessenter; såvel nordiske, europæiske som nationale myndigheder og samarbejdspartnere i nabolande. Det er derfor også en vigtig forudsætning, at du kan videreformidle resultaterne af dine analyser i velskrevne notater og har lyst til at arbejde med komplekse analyser, hvor du også er nødt til at forstå teknikken bag tallene.

Glæd dig til en specialistrolle, hvor du er med til at lave analyser og beregninger, som danner fundamentet for Energinets strategi og forretningsudvikling. Jobbet stiller store krav til din lyst og evne til at lære nyt, og du får gode karrieremuligheder med spillerum til at udvikle dig fagligt og personligt.

Analytisk talknuser med teknisk interesse og sans for formidling

Vi forventer, at du har en solid økonomisk universitetsuddannelse som fx cand.oecon, cand.scient.oecon eller cand.polit. Du har ideelt 5-7 års erfaring fra den finansielle sektor eller med opgaver relateret til infrastruktur. Hovedsagen er, at du forstår governance- og investeringsprocesser, samtidig med at du har erfaring med investeringsanalyser og solidt kendskab til selskabs- og samfundsøkonomi. Sidst men ikke mindst er du velformuleret i skrift og tale og formår at gøre kompliceret stof letforståeligt.

På det personlige plan er du en stærk analytiker, er skarp til tal og har talent for at sætte dig ind i nye problemstillinger – også uden for dit eget fagområde. Du trives med at arbejde selvstændigt med analyser, men er samtidig glad for at samarbejde og sparre med andre. Du trives i et job, hvor du ofte skal tilpasse dig nye opgaver, og du er ikke bange for at sætte spørgsmålstegn ved de gængse måder at gøre tingene på.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 31. maj 2017. Vi forventer at holde samtaler 8. juni 2017 (1. samtale) og 15. juni (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Holm Pedersen på telefon 23 33 86 84. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1000 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.


Kontakt


Links


Fakta

Arbejdssted
Fredericia

Ansøgningsfrist
31. maj 2017

Send ansøgning

 

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.  

Vores generelle kontaktinfo finder du her.