Ledige job
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > JOB > Ledige job > Ledige job
Sidst opdateret 24. maj 2016
Ledige job




Chef Marked og Forretningsudvikling


Chef for marked og forretningsudvikling i Dansk Gas Distribution  
 
Vil du være med til at udvikle og sikre gassens anvendelse i fremtidens danske energilandskab - med særlig fokus på gasdistribution og gode kundeløsninger?  
 
Marked og forretningsudvikling er et af tre funktionsområder i Dansk Gas Distribution, og stillingen er med reference til vores administrerende direktør. Du bliver ansvarlig for at sikre værdiskabelsen i forhold til gasnettes anvendelse i fremtidens danske energilandskab. Det gælder også i relation til den grønne omstilling, hvor du skal agere proaktivt og være med til at sikre, at gassen og gasinfrastrukturen tilbyder vigtige og konkurrencedygtige løsninger til en række kundesegmenter og systemløsninger. Funktionsområdets aktiviteter med gasnettets rammevilkår og anvendelse indebærer en række eksterne samarbejder og relationer til politikere, stat og kommuner samt energiselskaber og andre interessenter. Arbejdet er præget af faglig troværdighed, evnen til at udvikle stærke relationer og til at skabe resultater. Dit hold består af 10 engagerede medarbejdere med tekniske, økonomiske og juridiske kompetencer på højt specialiseret niveau.  
 
Funktionsområdet har endvidere ansvar for udvikling af virksomhedens kunde- og kommunikationsstrategi, herunder tariffer, vilkår samt indgåelse af aftaler om tilslutning af kunder.  
 
Som chef for marked og forretningsudvikling skal du gennem din ledelse og indsigt udvikle gasnettets fremadrettede anvendelse og skabe et tillidsbaseret samarbejde med kunder og interessenter. Du skal medvirke aktivt til udviklingen af fremtidens gasdistribution i Danmark, hvor vi ønsker at spille en central rolle.  
 
Vi forventer, at du kan:  
 
• Arbejde forretningsorienteret og analytisk med sans for helheden i komplekse problemstillinger  
• Arbejde ud fra såvel et strategisk som et driftsmæssigt perspektiv  
• Skabe engagerede og motiverede medarbejdere med samme høje resultatorientering, som du har  
 
Vi forventer desuden, at du:  
 
• Har gennemslagskraft og erfaringer med politisk-økonomisk interessevaretagelse  
• Kan etablere tillidsfuldt samarbejde og tætte relationer i branchen  
• Brænder for at sætte kunden i centrum og skabe høj kundetilfredshed  
• Er en udviklingsorienteret leder med blik for værdien af et godt hold  
 
Du har en videregående uddannelse på kandidatniveau, ledelseserfaring og min. fem års erfaring med interessevaretagelse - meget gerne inden for energisektoren eller lignende.  
 
Dine medarbejdere hører til vores afdelinger i Søborg nord for København og Skærbæk ved Fredericia. Der vil være nogen indenlandsk rejseaktivitet, idet vi ud over de to nævnte adresser også har en afdeling i Stenlille nord for Sorø.  
 
Kontakt os  
Du er velkommen til at kontakte adm. direktør Carsten Jensen på + 23 33 85 10, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer via linket her på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi er interesserede i en hurtig ansættelse og vurderer løbende de indkomne ansøgninger. Ansøgningsfristen er 5. juni 2017.  
 
Om Dansk Gas Distribution A/S  
Dansk Gas Distribution A/S er et af Danmarks største gasselskaber og en del af Energinet. Vi ejer og driver gasdistributionsnettet i Syd- og Sønderjylland samt på Sjælland uden for Hovedstadsregionen og har 122.000 tilsluttede kunder. Vi har afdelinger i Skærbæk ved Fredericia, ved Stenlille nord for Sorø og i Søborg nord for København.  
 
Naturgas udleder langt mindre CO2 end de andre fossile brændsler - kul og olie, og derfor spiller gasnettet en central rolle i den grønne omstilling. Vi er i fuld gang med at supplere og erstatte naturgassen med endnu mere klimavenlige energiformer – i første omgang biogas, der omdannes til naturgas.  
 
Personsikkerhed er utrolig vigtig for os, og vi lægger desuden meget stor vægt på, at leveringen er sikker. Samtidig går vi meget op i effektivitet. Vi er 70 højt specialiserede medarbejdere - fordelt på en lang række meget forskellige stillingstyper.  
 
 
 

Kontakt


Links


Fakta

Arbejdssted
Fredericia/Søborg

Ansøgningsfrist
5. juni 2017

Send ansøgning

 

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.  

Vores generelle kontaktinfo finder du her.