En social arbejdsplads
Sidst opdateret 19. august 2015
En social arbejdsplads

Det betyder meget for os, at du synes, det er sjovt at gå på arbejde. Men vi mener også, at det er vigtigt at foretage sig noget socialt med kollegerne, der ikke er arbejdsrelateret. Derfor har vi en aktiv personaleforening - Gnisten - der arrangerer en bred vifte af aktiviteter hen over året. Gnistens arrangementer er meget forskellige og for enhver smag og alder.

Sommerfest og julefrokost 

Ud over Gnistens aktiviteter inviterer Energinet.dk til to store fester årligt. En sommerfest sidst i august, hvor hele virksomheden samles til en dag med sjove, hyggelige og udfordrende aktiviteter og forhåbentligt godt vejr.

I december er det tid til julefrokost, der bliver holdt samtidig på flere af vores lokationer i Ballerup, Erritsø og Tjele. 

Gnisten
Vores personaleforening Gnistens formål er at styrke og aktivere sammenholdet blandt Energinet.dk's medarbejdere. Gnisten arrangerer hvert år en række aktiviteter for alle aldre, og ved flere af arrangementerne er din familie også velkommen.

Her kan du få en lille smagsprøve på nogle af de sociale og kulturelle aktiviteter, Gnisten tilbyder:

  • Kunstauktion
  • Legoland
  • Cirkusrevy
  • Lillebælt halvmarathon
  • Rock under broen
  • DHL-løb
  • Vandre- og kanotur
  • Juletræsfest
  • Fredagsbar
  • Skiferie

Hvis du selv har en god idé til et arrangement, kan du søge Gnisten om tilskud, så længe dit arrangement er noget, der kan have interesse for Energinet.dk's medarbejdere.

 

Energinet.dk's sommerfest 2010

Kontakt

Puk Lundgaard SørensenHR+4523338874Send mail
Puk Lundgaard Sørensen

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.  

Vores generelle kontaktinfo finder du her.