Som medarbejder hos Energinet.dk er du med til at skabe banebrydende løsninger i energisektoren. Et job hos os byder på mange udfordringer, og du får mulighed for at bruge dine kompetencer til fulde. Vi løser en vigtig samfundsmæssig opgave, og du kan med rette være stolt af de resultater, du er med til at skabe. Samtidig får du en helt unik ekspertise på et felt, der berører alle mennesker i Danmark.
Hos Energinet.dk arbejder vi på at udfordre dig og støtte op omkring udviklingen af dit potentiale. Vi sørger for løbende at klæde dig på med de rette kompetencer og uddannelser, så du hele tiden er 'up-to-date'. Samtidig har du mulighed for at udvikle din karriere, så den bedst muligt matcher dine faglige og personlige ambitioner.