Udvikling i brændselsforbrug fra 1990 til 2022
En tidsserie for udviklingen i brændselsforbruget fra de danske el- og kraftvarmeværker for perioden 1990-2021 kan ses i nedenstående figur.

Brændselsforbrug i Danmark, historisk og prognose frem mod 2022

Forbruget af biobrændsler (biomasse og biogas) er steget markant de seneste år og udgjorde i 2012 19 % af brændselsforbruget på kraftværkerne i Danmark målt på energiindhold. Biomasse anvendes i dag på mange af de store centrale værker, og der regnes med en yderligere stigning i forbruget af biobrændsler i den danske elsektor frem mod 2022. Andelen af brændselsforbruget til produktion af el og kraftvarme i Danmark, der udgøres af biobrændsler forventes således at blive øget til 45 % i 2022.

Forbruget af affald på de danske kraftvarmeværker er ligesom biomasse steget i perioden fra 1990 til 2012, idet mange affaldsforbrændingsanlæg, der tidligere kun producerede fjernvarme, nu er ombygget til kraftvarmeproduktion. Stigningen er derfor ikke kun et udtryk for, at de forbrændte mængder affald er steget, men også, at forbrændingen af affald nu også udnyttes til elproduktion. Den mængde affald, der benyttes til elproduktion, forventes uændret i prognoseperioden.

De to mest anvendte fossile brændsler på danske kraftværker er kul og naturgas. Fra 1990 til 2012 faldt kulandelen af brændselsforbruget i den danske el- og kraftvarmeproduktion fra 92 % til 44 %. Dette skyldes overvejende, at naturgassens andel er steget specielt med udbygningen af naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, samt at flere af de store centrale kraftværksblokke er omstillet til at benytte biomasse og naturgas som brændsel. Selvom forbruget af kul generelt set er faldet fra 1990 til 2012, ses variationer over årene, idet det primært har været de kulfyrede værker, der har tilpasset deres produktion i forhold til de aktuelle muligheder for elhandel.

De kulfyrede kraftværkers produktion resulterer i følgende typer af restprodukter:

• Flyveaske og slagge stammer fra mineralindholdet i de faste brændsler
• Fra indholdet af svovl i brændslet dannes afsvovlingsprodukter i form af Gips og TASP (tørt afsvovlingsprodukt)

Hovedparten af restprodukterne anvendes til cementindustri, byggeindustri samt til opfyldning (fx havneopfyldning). De restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, deponeres.

Afbrændingen af biomasse giver bioaske. Der skelnes i Energinet.dk's opgørelse ikke mellem flyve- og bundaske fra de biomassefyrede anlæg. De to fraktioner har dog forskellige egenskaber, idet bundasken kan nyttiggøres til jordforbedring, mens flyveasken ikke kan benyttes til dette formål på grund af for højt indhold af Cadmium. Der er dog forskel i typerne af bioaske, alt efter hvilken type af biomasse, der afbrændes (træ, halm, mm.).

De affaldsfyrede anlægs produktion giver affaldsslagge og RGA (røggasaffald). Slaggen kan nyttiggøres i fx bygge- og anlægsprojekter. RGA er kategoriseret som farligt affald og kan i dag ikke nyttiggøres og bliver derfor sendt til deponi.

Tabellen nedenfor viser udviklingen i mængden af restprodukter fra den danske el- og kraftvarmeproduktion fra 2011 til 2012

Restprodukterne fra produktionen på de danske værker i et givent år kan ikke umiddelbart sammenholdes med det brændselsforbrug, der har været, idet en del af værkerne opmagasinerer restprodukterne. Det betyder, at restprodukterne ikke nødvendigvis sælges eller bortskaffes i det samme år, som de er produceret.