Spring over navigationshyperlinks
El
GAS
ANLÆG OG PROJEKTER
KLIMA OG MILJØ
FORSKNING
JOB
OM OS
Sidst opdateret 30. april 2012
abonner denne side print denne side email denne side
Miljørapportering 
Som den systemansvarlige virksomhed for el- og gastransmission i Danmark skal Energinet.dk udarbejde en årlig miljørapport i henhold til Lov om Elforsyning. Miljørapporten beskriver miljøpåvirkningen fra el- og kraftvarmesektoren

Formålet med Miljørapporten er at skabe et overblik over elsektorens miljøforhold. Samtidig bidrager Miljørapporten til at evaluere de mål, der udmøntes i danske miljø- og energistrategier.

Miljørapporterne og Baggrundsrapporterne for statusårene 2005-2009 er tilgængelige her på siden under "Læs mere". Fra og med statusåret 2010 er miljørapporten kun tilgængelig i en elektronisk form som en integreret del af Energinet.dk's hjemmeside. Miljørapporten for statusåret 2011 kan fra 1. maj findes på www.energinet.dk/miljørapport.  

Miljørapportens indhold
Miljørapporten oplyser om de væsentligste miljøpåvirkninger fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark samt fra driften af transmissionssystemerne for el og naturgas.

Der redegøres for fem hovedemner i Miljørapporten:

  • Status for miljøpåvirkningerne fra det danske elsystem. Her præsenteres de væsentligste nøgletal for el- og kraftvarmeproduktion, udveksling af el med nabolande, samt emissioner af de kvoteregulerede stoffer kuldioxid (CO2 ), svovldioxid (CO2 ) og kvælstofilter (NOx ).
  • Miljødeklarationen for el, som opgør miljøpåvirkningen ved forbrug af én kWh el. Der redegøres for i alt otte emissioner til luften, syv restprodukter og otte brændsler. 
  • Historisk analyse af miljøforholdene fra elsektoren tilbage til 1990 og prognose for den fremtidige miljøpåvirkning fra elsektoren frem til 2021. Der gøres rede for udviklingen i elforbrug, elproduktion, brændselsforbrug og emissioner af CO2 , SO2 og NOx
  • Miljøpåvirkningerne ved transport af el og naturgas i henholdsvis el- og naturgastransmissionssystemet og ved lagring af naturgas i Energinet.dk's gaslager i Lille Torup. 
  • Energinet.dk's egne miljørelaterede aktiviteter. Her beskrives nogle af Energinet.dk's øvrige miljørelaterede aktiviteter, som ikke er omfattet af ovenstående emner.

Til Miljørapporten hører en Baggrundsrapport, som giver uddybende beskrivelser af miljøpåvirkningerne fra dansk el- og kraftvarmeproduktion. Blandt andet redegøres for emissionen af CH4, N2O , CO, NMVOC og partikler. Desuden indeholder Baggrundsrapporten en tema-artikel om CO2  og klima.