2011 var præget af en stor nedgang i produktionen fra de danske kraftværker sammenlignet med 2010. En udvikling som kan forklares ved stigning i vindkraftproduktionen, et lavere elforbrug, mindre varmebehov og en øget import af el fra de nordiske lande.
Særligt var der i 2011 et stort fald i brugen af kul, olie og naturgas på de danske kraftværker, hvilket betød, at CO2 -udledningen fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark faldt med 17 pct. til et rekordlavt niveau.
Fra 2010 til 2011 faldt elforbruget med 3 pct., og elproduktionen fra termiske værker faldt med 19 pct. En lavere termisk produktion blev delvist opvejet af større andel af vedvarende energi i elproduktionen. 2011 var således præget af 14 pct. mere vedvarende energi end året før (se figur).
Samlet set udgjorde vedvarende energi 41 pct. af elproduktionen i 2011. Heraf udgjorde vindkraften 29 pct. af elproduktionen, en stigning på 8 procentpoint i forhold til året før (se tabellen herunder).
| Nettoelproduktion |
36.618 |
33.210 |
-9 |
| Nettoimport (negative væerdier er nettoeksport) |
-1.135 |
1.318 |
- |
| Elforbrug (inkl. nettab) |
35.483 |
34.528 |
-3 |
| El fra vindmøller |
7.807 |
9.765 |
25 |
| El fra vandkraft og solceller |
21 |
18 |
-17 |
| El fra termisk produktion på VE-brændsler |
4.176 |
3.851 |
-3 |
| Vind-andel af nettoproduktion |
21 |
29 |
8 |
| Vind-andel af forbrug |
22 |
28 |
6 |
| Ve-andel af nettoproduktion |
33 |
41 |
8 |

Figur: Elproduktion og –forbrug i Danmark, historisk og prognose frem mod 2021.
Miljørapport 2012
Miljørapporten er en integreret del af Energinet.dk's hjemmeside. Der er dog en kort sammenfatning af Miljørapport 2012, som kan findes under links til højre.
Gå til den elektroniske Miljørapport 2012 her