Folkemødet
Du er her:Skip Navigation Links > Forside > OM OS > Folkemødet
Sidst opdateret 8. juni 2016
Folkemødet
Mød os på Folkemødet 2016

Energinet.dk og Energimuseet inviterer dig indenfor i Folkemødets samtalekøkken. Samtalekøkkenet er hjertet for dialog og samarbejde om grøn omstilling på Folkemødet. Her kan du møde os til events om, hvordan vi i samfundet kan gribe udfordringer og muligheder an i den grønne omstilling – eller bare til en kop kaffe og en snak om energi.

Grøn omstilling og sikker energiforsyning er vigtige samfundsopgaver, der ikke kan løftes af nogen uden samarbejde, fælles vilje og ideer, der brydes og kobles. Derfor samler vi energibranchen på Folkemødet i år. Vi har inviteret energibranchen til at holde deres events i vores køkken, og vi har et tæt og spændende program.

Se beskrivelser af vores events i samtalekøkkenet herunder, eller download folkemøde-app’en (Folkemødet 2016) og læs mere.

Find os her:


Torsdag den 16. juni
Kl. 16:00-17:00 Et arbejdsmarked for fremtidens energi-industri (Energinet.dk)
Hvordan fastholder Danmark en stærk energiindustri? En industri, der går fra at være produktionsindustri til vidensindustri, og hvor det globale energikapløb accelererer. Boldene kastes op i luften, og deltagerne bedes om at indtage skæve standpunkter, når de drøfter og undersøger løsninger.
Deltagere: Lea Wermelin, MF, Socialdemokratiet. Morten Dyrholm, Vice President, Vestas. Troels Ranis, Branchedirektør, DI Energi. Carsten Eckhart Thom-sen, Formand for Uddannelses- og forskningsudvalget, IDA. Jesper Zølck, Studievært, TV 2 News.

Fredag den 17. juni
08:30 - 09:30 Stylingtips til Energinet.dk (Energimuseet og Energinet.dk)
Kom til en energifyldt morgen komponeret af Energinet.dk og Energimuseet. Energinet.dk er et statsligt monopol, der ejer elledninger og gasrør – og har ansvar for forsyningssikkerhed. Lyder det lidt tungt og støvet? Giv Energinet.dk sjove stylingtips sammen med reklamekonsulent Mona Juul.
Deltagere: Peder Ø Andreasen, Direktør, EnerginetDK. Mona Juul, Direktør, Reklamebureauet Envision. Anders Høj, Kok, Energimuseet.

10:00 - 11:00 Mindre CO2 fra bil, bolig og bonde – hvordan fordeles det? (HMN Naturgas)
EU kommer snart med krav om 36–40 procent mindre CO2-udledning for landbrug, transport og boliger. Skal ”kagen” deles ligeligt mellem sektorerne? Eller skal en af sektorerne bære en større andel? Og hvilken rolle kan biogas spille i at nå kravet? Hvem får biogassens miljømæssige gevinst?
Deltagere: Susanne Juhl, Adm direktør, HMN Naturgas I/S. Jens Astrup Madsen, Afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer. Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder, Nordisk Transport Udvikling. Jesper Koch, Analysechef, Dansk Fjernvarme. Jeppe Danø, Afdelingsleder, Energinetdk.

11:30 - 12:30 Klimarådets Energidetektor – fup, fakta og myter i debatten (Klimarådet)
Kan du gennemskue det danske energisystem, eller er du ført bag lyset? Tag din smartphone med og hjælp os med at undersøge, om den danske energidebat er fordomsfuld eller fuldt oplyst, når Klimarådet og andre af landets førende energinørder kaster lys over udbredte myter og fakta i energidebatten.
Deltagere: Peter Birch Sørensen, Formand, Klimarådet. Jan Hylleberg, Administrerende Direktør, Vindmølleindustrien. Lars Hvidfeldt, Viceformand, Landbrug og Fødevarer. Otto Brøns, Analysechef, CEPOS. John Nordbo, Klima- og Energichef, WWF.

12:50 – 14:00 Brintbilen er her! Hvordan flere biler kan køre på vand (Partnerskabet for brint og brændselsceller)
Hvad er brint og brændselsceller? Hvorfor mener nogle af verdens største bilfabrikanter, at de kan løse transportens klimaudfordringer? Hvorfor er Danmark pludselig blevet et af verdens førende brintlande? Kom, lær mere om brint og brintbiler.
Deltagere: Alex Buendia, direktør, Strandmøllen A/S. Rene Mouritsen, general manager, Toyota Danmark A/S. Tejs Laustsen Jensen, direktør, Partnerskabet for brint og brændselsceller. Torben Kudsk, afdelingschef PØ, FDM.

15:00 – 17:00 Energispillet – Kampen om det bedste energisystem (CONCITO og Energinet.dk)
Vær med til premieren på det nye brætspil ’Energispillet frem mod 2055’, som Energimuseet, CONCITO’s Klimaambassade og Energinet.dk har udviklet. Deltag på et af holdene, der skal kæmpe om at udvikle det bedste, billigste og mest bæredygtige energisystem, eller hep med på "Slaget om energien".

17:30 – 18:00 Effektive energimarkeder - bestået eller dumpet? (De Frie Energiselskaber, Landbrug & Fødevarer og Energinet.dk)
Den grønne dug er på bordet, når Energinet.dk skal til eksamen. Tre professionelle eksaminatorer, der repræsenterer forbrugere og virksomheder, har fået til opgave at udspørge det statslige monopol om, hvordan vi udvikler effektive markeder, der fremmer den grønne omstilling – og du kan spørge med.
Deltagere: Jette Miller, Direktør, De Frie Energiselskaber. Peder Ø Andreasen, Adm direktør, EnerginetDK. Jens Astrup Madsen, Chef for Energi- og Klimapolitik, Landbrug & Fødevarer. Susanne Juhl, Adm direktør, HMN Naturgas.

Lørdag den 18. juni

11:30 - 12:30 Connie & Monopolet (Energinet.dk)
Det handler om energiens store og små dilemmaer. Danmark skal i disse år træffe store beslutninger, hvis vi skal lykkes med en effektiv grøn omstilling. Energibranchen stiller spørgsmålene – og Connie Hedegaards monopol giver deres bud på, hvordan vi sammen kommer videre ud af vejen mod grøn energi.
Deltagere: Connie Hedegaard, Formand, CONCITO. Søren Hermansen, Direktør, Samsø Energiakademi. Hanne Storm Edlefsen, Analysechef, EnerginetDK. Troels Mylenberg, Chefredaktør, Fyens Stiftstidende.

14:30 - 15:30 Havvind – strategisk sektor eller støttesluger? (WindEurope)
Havvindmøller er en af de få industrielle opfindelser, Danmark kan bryste sig af at have opfundet og udviklet helt fra bunden. Men succesen har ikke været gratis. Har vi råd til fortsat at satse på havvind? Eller er spørgsmålet snarere, om vi har råd til at lade være?
Deltagere: Jeppe Kofoed, Medlem af Europaparlamentet, Socialdemokraterne. Jakob Askou Bøss, Vice President, DONG Energy. Thomas Bendtsen, Adm Direktør, Rønne Havn. Troels Ranis, Branchedirektør, DI Energi. Kristian Ruby, Politisk direktør, WindEurope.

16:00 - 17:00 Kan det betale sig at investere i grøn energi? (Ansvarlig-Fremtid)
Klimaaftalen i Paris forpligter verden til at gennemføre en hastig omstilling fra sort til grøn energi. På debatten drøfter investorer, energiselskaber og NGOer hvilket ansvar og muligheder danske pensionsselskaber har for at bidrage til denne gigantiske omstilling. Debatten afholdes på engelsk.
Deltagere: Thomas Meinert Larsen, Talsperson, AnsvarligFremtid. Peter Damgaard Jensen, CEO, Pensionsselskabet PKA. Anders Damgaard, Group CFO, Pensionsselskabet PFA. Jochen Wermuth, CIO, Wermuth Asset Management. Jakob Askou Bøss, Senior Vice President, Dong Energy. Jarl Krausing, Ordstyrer, CONCITO.

Søndag den 19. juni

10:30 - 11:30 Kollektiv energiforsyning - udvikling eller afvikling? (Energinet.dk)
Solceller, varmepumper og batterier i husstande vælges i stigende grad frem for den kollektive energiforsyning. Hvorfor vælges de små, private løsninger? Underminerer det den store, fælles energiforsyning? Involverende paneldebat med "borgeren", "kommunen", "forsyningsselskabet" og "antropologen".
Deltagere: Rikke Ulk, Chefantropolog & direktør, Antropologerne. Karen Marie Pagh Nielsen, Chefkonsulent - klima, Helsingør Kommune. Lars Goldschmidt, Bestyrelsesformand, Bornholms Energi & Forsyning og Horsens Fjernvarme. Carl Frederik Waage Beck, Lokal borger og vindmølleejer.

12:30 - 14:00 Debat: Omstilling til vedvarende energi / fremtiden for solceller (VedvarendeEnergi og Alliancen for Community Power)
Paneldebat om den folkelige deltagelse i omstilling til vedvarende energi og fremtiden for solceller i Danmark. Panelet består af energiordførere, organisationsrepræsentanter, iværksættere samt Anders Ztorm fra Solenergi Danmark. Kom og deltag i den spændende debat.

Kontakt

Mieke Bak RasmussenStrategi og Rammevilkår+4561244407Send mail
Mieke Bak Rasmussen

Spørgsmål

Har du konkrete faglige spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig direkte til kontaktpersonen øverst på siden.

Vores generelle kontaktinfo finder du her.