Derfor har vi en aktiv personaleforening - Gnisten - der arrangerer en bred vifte af aktiviteter henover året. Gnistens arrangementer er meget forskellige og for enhver smag og alder.
Udover Gnistens aktiviteter inviterer Energinet.dk til to store fester årligt. En sommerfest sidst i august, hvor hele virksomheden samles til en dag med sjove, hyggelige og udfordrende aktiviteter og forhåbentligt godt vejr.
I december er det tid til julefrokost, der bliver holdt samtidig på flere af vores lokationer i Ballerup, Erritsø og Tjele.
Gnisten
Vores personaleforening Gnistens formål er at styrke og aktivere sammenholdet blandt Energinet.dk's medarbejdere. Gnisten arrangerer hvert år en række aktiviteter for alle aldre, og ved flere af arrangementerne er din familie også velkommen.
Her kan du få en lille smagsprøve på nogle af de sociale og kulturelle aktiviteter Gnisten tilbyder:
Kunstauktion
Legoland
Cirkusrevy
Lillebælt halvmarathon
Rock under broen
DHL løb
Vandre- og kanotur
Juletræsfest
Fredagsbar
Hvis du selv har en god idé til et arrangement, kan du søge Gnisten om tilskud, så længe dit arrangement er noget, der kan have interesse for Energinet.dk's medarbejdere.

Energinet.dk's sommerfest 2010