Business Case for nettilslutning af Kriegers Flak havmøllepark

Inden 2022 begynder Danmarks hidtil største havmøllepark at producere CO2-fri strøm. Parken på 600 MW bygges på Kriegers Flak i farvandet mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland

Hent rapport

 

Den danske regering indgik sammen med Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten et energiforlig den 22. marts 2012. Forliget betyder blandt andet, at der skal opføres 600 MW havmøller på Kriegers Flak. Havmøllerne kan producere strøm svarende til ca. 600.000 husstandes forbrug. 

Hvorfor Kriegers Flak?

Den danske del af Kriegers Flak er et 180 km2 stort havområde i Østersøen. Området blev af Energistyrelsens Havmølleudvalg i 2010 udpeget som en af de mest attraktive placeringer for en kommende dansk havmøllepark.

Det særlige ved havområdet Kriegers Flak er desuden, at også Sverige og Tyskland har udpeget deres områder på flakket til havmøller, og det anslås, at der totalt vil kunne placeres op til 1.600 MW havmøller på Kriegers Flak.

Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal opføre og drive havmøllerne. Det afgøres gennem et udbud, som Energistyrelsen igangsætter i 2015. Læs mere her. 

Energinets opgaver

Det er Energinets opgave at bygge og drive de tekniske anlæg, som bringer strømmen fra havmøllerne ind i det overordnede elnet på land. Nettilslutningsanlægget skal være klar til at transportere strøm fra havmøllerne den 31. december 2018. Det fremgår af et pålæg, som Energinet modtog fra energi-, forsynings- og klimaministeren i 2012, og som blev revideret i september 2014.

For at havmølleparken kan blive etableret med mindst mulig risiko for kommende bygherrer og for at opnå den lavest mulige pris skal Energinet desuden gennemføre forundersøgelser (VVM-redegørelse og relevante havbundsundersøgelser m.v.).