Bedsted - Roslev
Kabler
På den 42 kilometer lange strækning mellem transformerstationen i Bedsted i Thy og Roslev i Salling lægges et 150 kilovolt (kV) kabelsystem.
Under Nees Sund og Salling Sund spules et søkabel ned i havbunden. Søkabler er en anden type kabel end landkablerne, og det skal derfor samles med en såkaldt overgangsmuffe på land. Mufferne placeres så tæt på vandkanten som muligt.
Linjeføring
Klik på kortet for at hente et kort, hvor du kan se detaljer om linjeføringen.
Transformerstationer
I Sindbjerg på Mors bygges en ny 150 kilovolt transformerstation, som forbindes med Thy-Mors Energis eksisterende 60 kilovolt station via en 150/60kilovolt transformer. Den nye station, som kommer til at fylde ca. 10.000 m2, gør det muligt at koble nye vindmøller til elnettet.
I Roslev i Salling skal der også bygges en ny 150 kilovolt transformerstation. Den nye station kommer til at fylde ca. 10.000 m2. Hvis den planlagte opstilling af nye vindmøller i Salling bliver godkendt af myndighederne, bliver stationen forbundet med EnergiMidts eksisterende 60 kilovolt station via en 150/60 kilovolt transformer.
Tidsplan | |
2014 - 2015 | Indhentning af tilladelser hos myndigheder |
2015 | Aftaler med lodsejere om at etablere anlæg på deres ejendom |
2014 | Udbud og kontrakter på landkabler |
2015 | Udbud og kontrakter på entreprenørarbejde |
Aug. 2015 - nov. 2015 | Installation af landkabler |
April 2016 | Installation af søkabler |
2016 - 2017 | Bygning/udbygning af stationer |
2017 | Idriftsættelse af anlæg |
2017 | Nedtagning af luftledning og master |
Det Samlede Anlægsprojekt
Projektet mellem Bedsted og Roslev er en del af det større projekt Han Herred, Thy, Mors, Salling - Udbygning af elnettet