Bilstrup - Idomlund/Struer

Kabler

På den ca. 40 kilometer lange strækning mellem transformerstation Bilstrup ved Skive og transformerstation Idomlund ved Holstebro lægges et 150 kilovolt (kV) kabelsystem. Kablerne skal erstatte den eksisterende 150 kV luftledning mellem transformerstation Bilstrup og transformerstation Struer. Luftledningen fjernes, når kablerne er sat i drift i 2018. Anlægsaktiviteterne omfatter:

  • Etablering af et 150 kV kabel mellem transformerstation Bilstrup og transformerstation Idomlund. Kabellængde ca. 40 km.
  • Demontering af 150 kV luftledningsforbindelsen mellem station Bilstrup og station Struer. Længde ca. 26 km.
  • Etablering af et 150 kV kabel mellem transformerstation Struer og mast nr. 47-45. Kabellængde ca. 2 km.
  • Demontering af 150 kV luftledningsforbindelser mellem station Struer og mast nr. 47-45.

Linjeføring

Link til kort

Klik på kortet for at hente et kort, hvor du kan se detaljer om linjeføringen.

Transformerstationerne

De eksisterende transformerstationer Bilstrup, Idomlund og Struer ombygges til kobling med det nye kabel. Ombygningen sker indenfor de eksisterende stationsarealer.

Tidsplan  
2015 - 2016 Indhentning af tilladelser hos myndigheder
2016 Aftaler med lodsejere om at etablere anlæg på deres ejendom
2015 - 2016 Udbud og kontrakter på landkabler
2016 - 2017 Udbud og kontrakter på entreprenørarbejde
2016 - 2017 Installation af landkabler
2016 - 2017 Bygning/udbygning af stationer
2017 Idriftsættelse af anlæg
2017 - 2018 Nedtagning af luftledning og master