Vi leder efter gode steder til 70 meter dybe huller

i 2021 undersøgte de to specialskibe Relume og Pioneer havbunden – og hvad der ligger under - på et kæmpeareal i Nordsøen.

Forestil dig, at du skal slå græsset på en kæmpe mark med en almindelig græsslåmaskine. Frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage, i lange lige linjer, indtil til marken er helt slået.

Fra maj til september 2021 sejlede to skibe rundt 80 kilometer ude i Nordsøen for at scanne havbunden i et område på ca. 1050 kvadratkilometer – det svarer til ca. to gange Bornholms størrelse.

Skibene målte, hvor dybt vandet var og scannede undergrunden ned til 100 meter under havbunden. Det gjorde de for at få præcise oplysninger om jordlagene, så de selskaber, der senere vil byde på opgaven med at opstille havvindmøllerne omkring en kommende energiø, har det bedste billede af, hvad der venter derude.

"De skal vide, om det er en god havbund at bygge vindmøllerne eller en knap så god, så det bliver dyrere at rejse vindmøllerne", siger Jens Colberg-Larsen, chefkonsulent i Energinets Miljø og Geoscience og peger på, at møllerne kan blive lige så høje som pylonerne på Storebæltsbroen. For, at de 8-10 meter brede møllefundamenter kan stå fast, skal de ca. 40-60 meter ned i havbunden.  

Lignende aktion ved Bornholm
Ud over at scanne undergrunden, kiggede skibene også efter vragrester, miner, affald eller andet, der kan ligge i vejen for både senere forundersøgelser og selve møllerne. 

I sommeren 2021 begyndte en lignende aktion ved Bornholm, som Folketinget har udpeget til Danmarks anden energiø. Her skulle ca. 550 kvadratkilometer af Østersøens havbund undersøges for at skabe det bedst mulige grundlag for fundering af de kommende havvindmøller.

Andre specialiserede skibe sendes også jævnligt på vandet for at lave geotekniske undersøgelser. Såkaldte jack-up fartøjer, der kan sætte ben på havbunden for at stå fast, skal bore 70 meter dybe huller, så vi får endnu mere viden om jordlagenes beskaffenhed.

Dialog med fiskere
Jens Colberg-Larsen forklarer, at arbejdet med at kortlægge det store område forstyrrer de fiskefartøjer, der har net ude i området.

"Men vi oplever et godt samarbejde med de danske fiskere, og vi forsøger at koordinere vores arbejde med fiskerne så godt som muligt. Vi kan nogle dage undlade at sejle de steder, de har net ude, men så til gengæld aftale, at i næste uge kommer vi tilbage, og så fisker de et andet sted. Vi har stor forståelse for, at fiskerne har et erhverv", siger Jens Colberg-Larsen.

Figur 1: Grafisk fremstilling af data fra seismisk måling af havbund i Nordsøen, maj 2021. Fra skibet Relume. 

seismik
Jordlagene under havbunden bliver kortlagt med seismisk udstyr. Seismisk udstyr udsender lydbølger, der ”standses” af jordlag som fx moræneler, klippelag eller jordlag med gas. Skibene, der undersøger havbunden, har typisk to slags seismisk udstyr ombord. Et, der som på billedet, kan gennemtrænge jordlagene fra 3-10 meter under havbunden, og et, der kan gå mere end 100 meter under havbunden. Lydbølger kan være til gene for havpattedyr. Derfor stoppes arbejdet med seismiske målinger midlertidigt, hvis skibet observerer havpattedyr i området. 

Kontakt

Modtag nyheder om energiøer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skibene undersøger:

  • Hvor dybt havet er i området – 20, 30, 50 meter?
  • Hvad havbunden er lavet af – fast grund, blød grund, klippegrund?
  • Er havbunden stabil – sandvandringer eller mobil havbund?
  • Er der noget på bunden? – skibsvrag, søminer, eksisterende ledninger, levesteder for dyr?