Nordsøen undersøges for effekter fra verdens største søslag

Langt ude på Nordsøen sejler Energinets første skib mod den første energiø. Skibet undersøger havbund, natur og miljø i området, hvor energiøen skal ligge, så Energinet kan etablere energiøen så skånsomt som muligt.

Ligesom ved anlægsprojekter på land skal det også sikres, at energiøen tager hensyn til ting, som kan have historisk værdi. Derfor har en af Energinets samarbejdspartnere i de indledende arbejder med energiøerne været Sea War Museum Jutland, som ligger i Thyborøn. Museet har undersøgt havbunden i Nordsøen og indsamlet ammunition, vragdele og andre effekter, som gennem historien er sunket ned på bunden af havet efter søslag og forlis.

Museet bruger robotter og topografiske scanninger til at undersøge havbunden, ligesom Energinet kommer til i arbejdet med energiøen. Museets scanninger har været til stor hjælp for Energinets forundersøgelser, fordi de giver et indledende overblik over, hvad der kan findes derude, hvor energiøen skal ligge.

”Der ligger vrag i tusindvis i Nordsøen, men de mest spændende er nok dem fra Jyllandsslaget – verdens største søslag – som ligger i nærheden af, hvor der skal bygges energiøer,” siger Gert Normann Andersen, som er direktør på Sea War Museum Jutland.

soeslag_kort

Jyllandsslaget var verdens største søslag, der foregik ud for Jyllands vestkyst i 1916 mellem England og Tyskland. En del af Jyllandsslaget foregik meget tæt på det område, som Energinet undersøger i forbindelse med energiøen i Nordsøen. Det er derfor muligt, at Energinets skib finder effekter på havbunden, som skal undersøges nærmere og måske bjærges og bevares på museet, inden energiøen kan bygges.

Se og hør mere fra museet i videoen nedenfor (tryk på CC for undertekster). 

Modtag nyheder om energiøer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Om Jyllandsslaget

  • Tyskland og England mødtes i verdenshistoriens største søslag 31. maj-1. juni 1916. Søslaget blev vundet af briterne og var dermed med til at afgøre udfaldet af 1. verdenskrig.
  • Slaget fandt sted ud for Jyllands vestkyst - på strækningen mellem Hanstholm og Blåvandshuk.
  • Kanonerne kunne høres inde på land, selvom man ikke kunne se slaget fra kysten.
  • Briterne mødte op med 151 skibe mod tyskernes 99. Da slaget var slut, var 14 britiske skibe og 11 tyske blevet sænket.
  • Den tungeste granat i slaget vejede 879 kilo.
  • I alt var flåderne bemandet med 60.000 briter og 45.000 tyskere. 8.645 soldater blev dræbt i Jyllandsslaget, og 1.181 blev sårede.

Kilde: Sea War Museum Jutland