Kæmpe område i Nordsøen undersøges for alt, hvad der er levende

Forundersøgelserne til Energiø Nordsøen fokuserer på fugle, fisk, planteliv, havpattedyr – ja, endda flagermus. Undersøgelserne skal danne grundlag for en strategisk miljøvurdering af projektet

Skib efter skib stævner i denne tid ud i Nordsøen, af og til suppleret af fly. Miljøundersøgelserne til Energiø Nordsøen er nemlig i fuld gang, så dyre- og planteliv kan kortlægges, inden energiøen skal anlægges. Det er et kæmpe område, der skal undersøges, cirka 1.000 kvadratkilometer. Og der er meget liv, der skal kortlægges: Havpattedyr, fisk, fugle, planteliv – ja, endda flagermus. Derfor er det et kæmpe arbejde, som er i gang lige nu.

”Det er det største projekt, jeg har været med til, og der er mange involverede med forskellige kompetencer,” fortæller Maria Wilson fra det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. Hun er biolog og fagkoordinator for feltarbejdet, som NIRAS står for sammen med en netværk af underleverandører og rådgivere, herunder Aarhus Universitet.

Videooptager på havbunden
Det første feltarbejde begyndte i november 2021. Noget af det skal vare i et år, noget af det i to år. For at kortlægge det, der går under navnet ’marin flora og fauna’, bliver havbunden undersøgt. Hvis havbunden er blød, er det muligt at tage bundprøver. De steder, hvor havbunden er stenet, bruger man i stedet en ROV (remotely underwater vehicle).   

”Vi sender en lille videooptager ned. Den kører rundt på havbunden og filmer, så vi kan få et billede af, hvad der lever på den stenede bund, som er umulig at tage prøver fra. På den måde får vi flere hundrede prøver og film, som skal kigges igennem for arter,” fortæller Maria Wilson.

Fiskeriet hjælper med fiskene
”Når det gælder fisk, får vi lidt hjælp fra fiskeriet, som har data, vi kan indsamle. Men vi laver også specifikke fiskeundersøgelser, som foregår forår og efterår. Det foregår lidt på samme måde – vi kigger på, hvordan havbunden ser ud og lægger prøvetagningsstationer ud. På blød bund sejler vi ud og laver trawltræk og ser, hvad vi fanger. På mere stenede områder sætter vi garn, som står natten over.”

Havpattedyr
Havpattedyr fylder meget i forundersøgelserne. I indre, danske farvande er det kun marsvinene, som er almindelige beboere. Forundersøgelserne til energiøen foregår så langt ude, at der er delfiner og for eksempel vågehvaler.

Havpattedyrene lokaliseres på forskellige måder. Dels udnytter man, at særligt hvaler lokaliserer og fanger deres bytte ved at sende lyde ud i vandet og lytte til ekkoet. Op mod 20 lyttestationer står lige nu i Nordsøen og optager lyde fra hvalerne. Hvaler og delfiner bliver desuden indfanget og forsynet med gps-sendere. Pattedyrene observeres også fra fly, hvor folk ombord registrerer, hvad de kan se i havet.

”Tilsammen giver det et rigtig godt billede af, hvordan havpattedyrene bevæger sig ud og ind af området – hvad er sæsonvariationen, og er der steder med særligt høj aktivitet,” siger Maria Wilson. Fugle observeres ligeledes fra fly. Seks gange om året bliver området overfløjet, og medarbejdere observerer og tæller fugle i området.

”Desuden har vi altid en fugleobservatør ombord, når der er skibe ude i området. Vi udnytter alle muligheder for at komme derud,” siger Maria Wilson.

Flagermus på havet
Og så er der flagermusene. Findes de virkelig ude på havet?

”Ja, folk på boreplatforme har set dem. Vi ved ikke, om de selv er fløjet derud eller er fragtet ud på havet, fordi de havde taget sig en slapper på et skib og pludselig befandt sig 100 kilometer ude på Nordsøen. Vi forventer ikke voldsom flagermus-aktivitet, men det skal undersøges, fordi de er en såkaldt bilag 4-art, som er beskyttede overalt ligesom hvalerne. Her udnytter vi lytteudstyret til havpattedyrene. Vi sætter lytteudstyr på markeringsbøjen, og det opfanger lydene, hvis der kommer flagermus forbi,” siger Maria Wilson.

Strategisk miljøvurdering er målet
De mange tusinde timer, der bruges på at indsamle og analysere data, skal munde ud i en strategisk miljøvurdering, som NIRAS sideløbende laver sideløbende med feltarbejdet. Derudover udarbejder de selvstændige baggrundsrapporter på de enkelte områder. Rapporterne skal senere bruges til egentlige miljøvurderinger på de konkrete projekter, der tilsammen skal give Energiø Nordsøen. Hvad udfaldet af rapporterne bliver er ikke til at forudsige. Heller ikke om undersøgelserne i yderste konsekvens kan blive en hindring for Energiø Nordsøen.

Maria Wilson siger: ”Jeg ville blive overrasket, hvis der er show stoppers. Vi forsøger nu at afdække, om der er særlige hensyn at tage. Det kan være, der er tidspunkter på året, hvor for eksempel hvaler migrerer igennem. Det ved vi ikke, men det er vi ved at undersøge, og så kan det være, man ikke skal lave støjende aktiviteter på de tidspunkter.”

Se også videoen, som viser, hvordan sæler bliver indfanget og forsynet med GPS, som kan afsløre, hvor de bevæger sig hen. Klik på CC for undertekster.