Baltic Pipe

Baltic Pipe er en gasrørledning, der forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen.

Projektinformation

Projekttype

Udlandsforbindelser

Projektstatus

?

Godkendt

Region

Danmark i øvrigt

Godkendende instans

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Baltic Pipe er i fuld drift

Baltic Pipe er fra november 2022 i drift med fuld kapacitet - op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. 

Læs mere under nyheder længere nede på siden

Baltic Pipe

Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM bygger sammen gasrørledningen Baltic Pipe, som forbinder de norske, danske og polske gassystemer. Baltic Pipe har en kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året (ca. fire gange det danske gasforbrug). Anlægsperiode: 2020-2022.

Baltic Pipe består af:

Energinet:

  • En 105-110 km ny gasrørledning i Nordsøen fra den norske gasrørledning Europipe II i Nordsøen til Houstrup strand på vestkysten.
  • Udbygning af modtageterminalen i Nybro nord for Varde.
  • Udbygning af det danske transmissionssystem med ca. 210 km ny gasrørledning. Se kortet ovenfor.
  • En kompressorstation på Sydøstsjælland, som øger trykket og gasflowet i gasrørledningen i Østersøen.

GAZ-SYSTEM:

  • En ny gasrørledning i Østersøen mellem Danmark og Polen og de nødvendige udbygninger af det polske transmissionssystem.

Hvad koster Baltic Pipe?

De samlede omkostninger til Baltic Pipe skønnes at beløbe sig til 12-16 milliarder kroner. Energinet skal finansiere ca. halvdelen af investeringen, som sker gennem lån i Nationalbanken.

Derfor bygger vi Baltic Pipe

Baltic Pipe giver en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark på 2 mia. kr.

Samfundsøkonomisk gevinst på 2 mia. kr.

Polske og centraleuropæiske gasforbrugere er med til at betale for det danske gasnet, gennem tariffer på den gas, der bliver transporteret i rørledningen. Det giver en samlet samfundsøkonomisk gevinst for Danmark på 2 mia. kr., som betyder lavere gaspriser for danske forbrugere og virksomheder.

 

Baltic Pipe medfører en stor reduktion i CO2 i Polen, når landet skifter fra kul til naturgas.

Mindre CO2-udledning

Naturgas er en vigtig trædesten i Polens omstilling til grøn energi, og en stabil energikilde, der understøtter vind- og solenergi, også på dage, hvor det ikke blæser, og solen ikke skinner. Fordi naturgas udleder halvt så meget CO2 som kul, giver Baltic Pipe en stor reduktion i CO2-udledningen i Polen, når de udskifter kul med naturgas. Baltic Pipe kan også på sigt understøtte integrationen af vedvarende energikilder som biogas i gasledningsnettet.

 

Baltic Pipe giver større forsyningssikkerhed i Danmark og i Polen.

Forsyningssikkerhed

Baltic Pipe vil give adgang til flere forsyningskilder i Polen, Danmark, Sverige og de baltiske og central- og østeuropæiske regioner. Adgang til flere forsyningskilder giver øget forsyningssikkerhed.

 

Baltic Pipe er et vigtig europæisk infrastrukturprojekt, som modtager støtte fra EU.

Et vigtigt europæisk projekt

Baltic Pipe er med til at binde de europæiske energimarkeder sammen. Det skaber grobund for øget handel og stærkere konkurrence på gasmarkedet i Europa. Derfor er Baltic Pipe støttet af EU og med på listen over vigtige europæiske infrastrukturprojekter.

 

Business case

En business case er den analyse, som danner baggrund for Energinets investeringsbeslutning. Her kan du læse den offentlige udgave, hvilket betyder, at visse kommercielle oplysninger er skjult.

Business case Baltic Pipe (pdf)

KONTAKTPERSONER

Har du brug for at komme i kontakt med Energinet om Baltic Pipe-projektet?

Presse

Jesper Nørskov Rasmussen
jnr@energinet.dk, 23 33 85 75

Pernille Foverskov Stanbury
psa@energinet.dk 20 30 81 03

Miljøkonsekvensvurdering (VVM), tilladelser og offentlige høringer

Thomas Andreasen Boldsen
tab@energinet.dk, 61 24 43 67

Arealer og rettigheder – kontakt med lodsejere

Hans Vognsen Christensen,
hvc@energinet.dk, 23 33 88 42

Jacob Møller Sørensen
jms@energinet.dk, 28 29 90 78

Leverandører
Martin Herskind Grotrian,
mgr@energinet.dk, 25 19 45 72

Projektleder
Søren Juul Larsen,
sjl@energinet.dk, 23 33 87 25

Baltic Pipe på landbrugsjord

 

Energinet og landbruget er gået sammen om en folder til dig, der er lodsejer. Folderen er opdateret i september 2020. Klik på billedet for at åbne folderen.

SE HVORDAN ENERGINET LÆGGER GASRØR

Vigtigt projekt for Europa

Projektet er opført på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse – såkaldte PCI-projekter - fordi Baltic Pipe kan bidrage til udviklingen af det indre marked for gas og styrke forsyningssikkerheden i EU. På den baggrund har projektet modtaget EU-støtte til forundersøgelsen.

Hent et uddrag af forundersøgelsen (på engelsk)

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet en række af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet om Baltic Pipe. Du kan gå ind under en af kategorierne nedenfor for at finde svar. Hvis du ikke kan finde et svar på dit spørgsmål, eller du mangler uddybning, er du velkommen til at skrive eller ringe til os - se kontaktinfo til højre på siden.

Hvorfor skal vi have gasledningen på dansk jord?

Energinet arbejder med at skabe balancegang mellem grøn omstilling, forsyningssikkerhed og energi, der er til at betale. Samtidig er Energinet en del af den europæiske infrastruktur for energi. På tværs af grænser arbejder vi for at løse energi-udfordringerne i fællesskab. I dette tilfælde betyder det, at Danmark lægger jord til gasledningen. Den giver fordele for både Danmark, Polen og resten af Europa (se næste spørgsmål) og er derfor udvalgt som et vigtigt energiprojekt i EU, et såkaldt Project of Common Interest (PCI).

Hvad er fordelene for Danmark?

I Danmark vil Baltic Pipe give en samfundsøkonomisk fordel på cirka to milliarder kroner. Store virksomheder vil for eksempel kunne spare flere hundrede tusinde kroner om året, fordi polske og centraleuropæiske gaskunder vil være med til at betale for det danske gastransmissionssystem gennem tariffer. Baltic Pipe vil give adgang til flere forsyningskilder i Europa og det vil øge forsyningssikkerheden Samtidig kommer det klimaet – og dermed os alle sammen – til gode, at Polen reducerer sin CO2-udledning ved at omstille fra kul til naturgas.

Hvad er fordelene for Polen?

Baltic Pipe styrker forsyningssikkerheden i Polen, som er afhængig af at importere gas. Polen kan reducere sin CO2-udledning ved at omstille fra kul til naturgas, fordi naturgas udleder mindre CO2 end kul. Hvis bare 10 procent af Baltic Pipes kapacitet udnyttes til at erstatte kul med naturgas, i industri og til opvarmning, vil det betyde en CO2-reduktion på 1,1-2,2 mio. ton om året.

Ville det ikke være bedre at hjælpe Polen hen imod en 100 procents grøn omstilling?

Polen er i gang med at omstille til vedvarende energi, men er ikke nået langt nok i processen. Baltic Pipe vil være en god trædesten frem mod et grønt energisystem i Polen. Indtil omstillingen er gennemført, er der behov for at stabilisere energisystemet med et pålideligt alternativ, for eksempel når der ikke er blæst til vindmøllerne. Alternativet kan være kul eller gas, og her er gas langt at foretrække.

Det tager i øvrigt lang tid at omstille til grøn energi. I Danmark har vi været 25-30 år om at nå dertil, hvor vi er nu. Knap halvdelen af vores samlede elforbrug dækkes nu af sol og vind.

Hvorfor ikke bruge den eksisterende gasledning eller lægge nye rør langs de rør, der allerede er gravet ned?

Baltic Pipe vil medføre en firdobling af gasmængderne i det danske gasnet, og mange steder er kapaciteten i det eksisterende gastransmissionsnet ikke stor nok. Hen over dele af Jylland og under Storebælt er det eksisterende gasnet dog tilstrækkeligt, og her vil der ikke blive lagt nye gasrør. Baltic Pipe-røret lægges langs eksisterende gasrør, hvor det kan lade sig gøre. Andre steder har byer, veje mv. langsomt nærmet sig de rør, der blev lagt i 1980’erne, og af praktiske grunde har vi derfor måttet finde en ny linjeføring til gasledningen.

Hvorfor kan Energinet få lov til at bygge på borgeres ejendom?

Vi er en statsejet virksomhed, der på samfundets vegne arbejder for en effektiv udvikling af fremtidens energiforsyning. Det indebærer, at vi kan have behov for at få ret til at lægge nye gasledninger og opføre gasstationer på privat ejendom. Ifølge loven foregår det ved ekspropriation, som gennemføres af den uafhængige myndighed, Ekspropriationskommissionen. Du kan læse mere her.

Skal jeg være bekymret for at bo tæt ved gasrøret?

Nej. Energinet overholder de høje krav, som de danske myndigheder, primært Arbejdstilsynet, stiller til sikkerheden. Der gælder regler for design og konstruktion af gasanlæg, sikkerhedsafstande og drift, vedligeholdelse og overvågning af gasanlæg.  Reglerne er baseret på internationale standarder.

Energinet kontrollerer regelmæssigt gasledningerne, både ved patruljering og overflyvning med helikopter, og sikrer hermed blandt andet, at afstandskrav overholdes. Indvendigt foretages målinger, der sikrer, at rørene ikke har tegn på tæring. Også installationer på kompressorstationen kontrolleres regelmæssigt.

Hvor stor er risikoen for alvorlige ulykker?

Risikoen for alvorlige ulykker er meget lille. I det danske gassystems næsten 40-årige levetid har der således ikke været ulykker i det overordnede gassystem. Der har dog været ulykker forårsaget af utætheder i private gasinstallationer.