Baltic Pipe er en mulig ny gasrørledning, der vil forbinde Danmark og Polen med de norske gasfelter.

Projektinformation

Projekttype
Udlandsforbindelser
Projektstatus ?
Planlagt
Region
Danmark i øvrigt
Godkendende instans
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Forventes i drift
10.2022

Andele udbudt

Et anlægsprojekt kan have følgende projektstatus:

  • Muligt
  • Anlægsprojekt, som er en del af den langsigtede planlægning af el- eller gasnettet, men som endnu ikke er besluttet i Energinet.
  • Planlagt
  • Anlægsprojekt, som er besluttet i Energinet, men som endnu ikke er investeringsgodkendt af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
  • Godkendt
  • Anlægsprojekt, som har fået alle relevante investeringsgodkendelser, og som realiseres, når der er indhentet miljø- og plantilladelser.
  • I drift:
  • Anlægsprojekt, som er taget i brug inden for det seneste år.
Business case

En business case er den analyse, som danner baggrund for Energinets investeringsbeslutning. Her kan du læse den offentlige udgave, hvilket betyder, at visse kommercielle oplysninger er skjult.

Business case Baltic Pipe (pdf)

Vigtigt projekt for Europa

Projektet er opført på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse – såkaldte PCI-projekter - fordi Baltic Pipe kan bidrage til udviklingen af det indre marked for gas og styrke forsyningssikkerheden i EU. På den baggrund har projektet modtaget EU-støtte til forundersøgelsen.

Hent et uddrag af forundersøgelsen (på engelsk)

 

 

Vigtige milepæle for berørte borgere

Her er et overblik over de milepæle i projektet, der er særligt vigtige for de borgere, som kan blive berørt af anlægsprojektet på dansk jord.

Borgerne høres (1)

December 2017 – Januar 2018

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen igangsætter miljøvurderingen og indkalder ideer og forslag. Læs mere og hent myndighedernes ideoplæg

Høringen varer minimum 4 uger.

I forbindelse med høringen inviterer Energinet til informationsmøder i begyndelsen af januar 2018. Tid og sted for møderne

Energinet offentliggør de såkaldte projektområder, som er de områder, de tekniske anlæg evt. kan placeres indenfor. Hent kort over projektområderne.

 

 

 

Miljøvurdering

Januar 2018 - efterår 2018

Energinet og GAZ-SYSTEM udarbejder en miljøkonsekvensrapport om Baltic Pipes indvirkning på miljø og mennesker. 

Borgerne høres (2)

Begyndelsen af 2019

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen sender miljøkonsekvensrapporten og udkast til tilladelser i høring i minimum 8 uger.

Energinet inviterer til informationsmøder.

Endelig investeringsbeslutning

Slutningen af 2018

Energinet og GAZ-SYSTEM beslutter endeligt, om Baltic Pipe skal gennemføres.

VVM-tilladelse

Sommer 2019

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen udsteder VVM-tilladelse og etableringstilladelse til Baltic Pipe.

Ekspropriationskommissionen indkalder lodsejere

Sommer 2019 – Vinter 2021

Når ruten til gasrørene er fastlagt, afholder ekspropriationskommissionen besigtigelsesforretning

3-6 måneder senere gennemføres selve ekspropriationsforretningen.

Anlæggene bygges

Forår 2020 - 2022

Energinet bygger de tekniske anlæg.

Anlægsarbejdet forventes at tage 2½ år. 

Baltic Pipe begynder at sende gas

2022

Efter test af rørledning og kompressorstation kan der åbnes for gassen gennem Baltic Pipe i slutningen af 2022

  • Hvad gør Energinet for at undgå ulykker i gassystemet?
    Energinet overholder de høje krav, som de danske myndigheder, primært Arbejdstilsynet, stiller til sikkerheden. Der er både fastsat detaljerede regler for design og konstruktion af gasanlæg, sikkerhedsafstande og drift, vedligeholdelse og overvågning af gasanlæg.  Reglerne er baseret på internationale standarder.
    Energinet kontrollerer regelmæssigt gasledningerne, både ved patruljering og overflyvning med helikopter, og sikrer hermed bl.a., at afstandskrav overholdes. Indvendigt foretages målinger, der sikrer at rørene ikke har tegn på tæring. Også installationer på kompressorstationen kontrolleres regelmæssigt.
  • Hvilke alvorlige ulykker har der været med gastransmissionsanlæg?

    I Danmark har der aldrig været ulykker i gastransmissionssystemet, men i andre europæiske lande har der været enkelte alvorlige ulykker.

    12. december 2017 var der en eksplosion og efterfølgende brand på et stort gasanlæg i Østrig. Ved ulykken blev en medarbejder dræbt og 18 medarbejdere såret. Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt.

    30. juli 2004 resulterede et brud på en belgisk gastransmissionsledning i en brand, som dræbte 24 - hovedsageligt politi og brandfolk - og sårede 150 personer. Industribygninger i nærheden fik kraftige brandskader. Bruddet på ledningen skete i forbindelse med anlæg af en parkeringsplads og var forårsaget af en gravemaskine, der beskadigede et gasrør.

    28. august 2007 resulterede et brud på en tysk gastransmissionsledning i en brand. Ingen mennesker kom til skade, men skinnerne på en jernbane blev beskadiget. Årsagen til bruddet var et jordskred.

     

  • Hvor stor er risikoen for alvorlige ulykker?
    Risikoen for alvorlige ulykker er meget lille, men ingen kan udstede garanti for, at der aldrig vil ske ulykker, som er forårsaget af gasudslip fra gasrør eller kompressorstationen, der antændes. I det danske gassystems næsten 40 årige levetid har der ikke været ulykker i det overordnede gassystem, men der har været ulykker forårsaget af utætheder i private gasinstallationer.
  • Hvor stor skade kan en gaseksplosion på en gasledning forårsage?
    Energinet overvåger og vedligeholder løbende sine gasledninger. Derfor er risikoen for en større skade meget lille. Skulle der opstå en utæthed i et gasrør, og antændes gassen, vil det kunne føre til brand i vegetation og letantændelige materialer i nærheden. Som følgekonsekvens er der en risiko for, at ejendomme antændes i en afstand på ca. 270 meter.
  • Hvor stor skade kan en eksplosion på en kompressorstation forårsage?

    En eksplosion på kompressorstationen medfører ikke i sig selv stor skade, men hvis gassen antændes, vil det kunne give skade på omgivelserne. Hvor stort et område, der skades, afhænger af, hvor gasudslippet stammer fra, og hvor hurtigt branden kommer under kontrol. I værst tænkelige tilfælde kan branden bredde sig op til 350 meter fra det sted, hvor gasudslippet kommer fra. Hvis der er letantændelige materialer inden for denne afstand, kan de være med til at antænde beboelseshuse.

    Risikoen for en så omfattende ulykke er dog meget lille. De få ulykker, der har været på lignende anlæg, har typisk ikke påvirket omgivelserne uden for anlæggets hegn.

    De alvorlige konsekvenser ved brand på en kompressorstation betyder, at myndighederne stiller høje krav til sikkerheden. Der er bl.a. en sikkerhedszone på 200 meter uden for stationens hegn, hvor Energinet skal høres ved ændringer i lokalplaner, sådan at risikoen for omgivelserne begrænses.