Baltic Pipe Egtved-Stenderup
Status Lige nu
Arbejdet med at etablere rørlagerpladser er begyndt forud for selve anlægsarbejdet, som er planlagt til 2021. Ekspropriationerne er afsluttet.
Anlægsarbejdet med Baltic Pipe i Lillebælt, som er en særskilt del af projektet, er afsluttet i 2020.
Information om Covid-19
Vigtige milepæle i projektet
Geotekniske forundersøgelser
Forud for anlægsarbejdet gennemføres der en række geotekniske forundersøgelser for at kortlægge jordbundsforhold og pejle grundvandsniveau langs den planlagte rute.
De geotekniske forundersøgelser mellem Egtved og Stenderup er afsluttet.
Arkæologiske undersøgelser
Inden vi kan gå i gang med anlægsarbejdet, laver vi arkæologiske undersøgelser langs hele den planlagte rute for at sikre eventuelle fortidsminder. Der er behov for, at nogle af forundersøgelserne laves, inden der er gennemført ekspropriation på den enkelte ejendom. Det er de lokale museer, der laver de arkæologiske undersøgelser. De fjerner mulden med gravemaskine og undersøger, om der er tegn på væsentlige fortidsminder. Hvis de finder noget, bliver det markeret, og museet vil vurdere, om der er behov for større arkæologiske undersøgelser, som de så laver på et senere tidspunkt. Når de arkæologiske forundersøgelser er færdige, lægges mulden på plads, så arealerne igen kan benyttes. Er du direkte berørt lodsejer, får du direkte besked, inden de arkæologiske forundersøgelser går i gang.
De arkæologiske undersøgelser mellem Egtved og Stenderup er afsluttet.
Besigtigelse og ekspropriation
Energinet kan på samfundets vegne få ret til at lægge nye gasledninger og opføre gasstationer. Rettighederne til det får vi ved at foretage en ekspropriation. De berørte får direkte indkaldelser til besigtigelses- og ekspropriationsforretninger fra Kommissarius ved Statens Ekspropriationer. Indkaldelserne beskriver nærmere, hvordan ekspropriationsprocessen foregår.
Ekspropriationerne mellem Egtved og Stenderup er afsluttet.
Anlægsarbejde
Når ekspropriationen er gennemført, kan anlægsarbejdet begynde. Direkte berørte lodsejere vil få tilknyttet en kontaktperson fra Energinet, inden anlægsarbejdet begynder. Vi vil sammen med vores entreprenør gennemgå planerne for anlægsarbejdet med lodsejer. Når arbejdet går i gang, fjernes træer og planter i et arbejdsbælte, som er omkring 30 meter bredt. Mulden bliver taget af og lagt til side langs arbejdsbæltet. Rørene bliver svejset sammen, og før de løftes ned i renden, tester vi alle svejsningerne. Rørsektionen testes endnu engang efter, at røret er lagt ned, og jorden er fyldt tilbage. Når vi skal krydse store vandløb, veje og jernbaner, bliver rørledningen presset eller boret under. Du kan se en video om, hvordan vi anlægger gasrørledninger her. Lodsejere og naboer kan forvente, at der vil være en del trafik til og fra arbejdsområderne i anlægsperioden.
Vi forventer at begynde anlægsarbejdet i marts 2021. På enkelte steder med specielle forhold kan arbejdet dog gå i gang lidt tidligere.
Anlægsarbejdet ved krydsningen af Lillebælt blev afsluttet i 2020.
Afslutning af anlægsarbejde
Arbejdet på gasrørledningen udføres i etaper og bliver afsluttet løbende. Når arbejdet er færdigt, retablerer vi området og tilbageleverer det til lodsejerne. Entreprenøren sikrer, sammen med lodsejerne, at alle aftaler er overholdt, og at arealet er retableret tilfredsstillende. Samtidig foretager Energinet en forhandling om erstatningen og udbetaler erstatning til lodsejere og eventuelle brugere.
Vi forventer at have afsluttet anlægsarbejdet mellem Egtved og Stenderup i december 2021
Seneste nyt fra Baltic Pipe - Egtved-Stenderup
Her kan du se de seneste nyheder fra Baltic Pipe - Egtved-Stenderup og abonnere på nyhederne.
Få svar på dine spørgsmål om Baltic Pipe mellem Egtved og Stenderup
-
Hvordan laver I gasrørledningen?
Når arbejdet går i gang, fjernes træer og planter i et arbejdsbælte, som er omkring 30 meter bredt. Mulden bliver taget af og lagt til side langs arbejdsbæltet. Rørene bliver svejset sammen, og før de løftes ned i renden, tester vi alle svejsningerne. Rørsektionen testes endnu engang efter, at røret er lagt ned, og jorden er fyldt tilbage. Når vi skal krydse store vandløb, veje og jernbaner, bliver rørledningen presset eller boret under. Du kan se en video om, hvordan vi anlægger gasrørledninger her
-
Hvorfor skal i udføre arbejde ved Lillebælt af to omgange?
Baltic Pipe er delt op i forskellige faser. Det skyldes blandt andet, at krydsningen af Lillebælt kræver en helt særlig teknik, som du kan læse mere om på siden om Lillebælt. Arbejdet på Lillebælt udføres i 2020. I 2021 udføres arbejdet med landledningen fra Egtved til Stenderup, og derfor vil området ned til Lillebælt blive påvirket af anlægsarbejdet i to perioder.
-
Hvor kan jeg finde information fra tidligere borgermøder?
I forbindelse med 2.offentlige høringsfase i Baltic Pipe inviterede Energinet til en række borgermøder om projektet. Præsentationen fra borgermødet i Kolding den 4. marts 2019 ses her
Information til naboer og lodsejere om nye gasledninger
Her kan du hente information, der er nyttig for borgere, der kan få et nyt gasrør på deres ejendom eller i deres nærområde.
Læs mereSådan foregår ekspropriationer ved gasanlæg
Sådan opnår Energinet ret til at placere gasanlæg på privat ejendom.
Sådan håndterer vi dræn
Energinet sørger for at reetablere dræn, som berøres af vores anlægsarbejde.
Sådan lægger vi gasrør
Her kan du læse en kort beskrivelse af, hvordan vi lægger gasrør.
Hvis du har en gasledning på din ejendom
Du får erstatning, hvis Energinet har behov for at lægge en gasledning på din ejendom.
Sådan undgår vi ulykker med gasanlæg
Naturgas er meget brandfarligt. Derfor er der høje sikkerhedskrav
Minimumsafstande til gasledninger
Myndighederne har fastsat regler for afstande mellem gasledninger og fx boliger