Gå til hovedindhold

VIDEO: Minerydning i Nordsøen gør klar til Baltic Pipe

Publiceret d. 15.9.2020 02.00
Før Baltic Pipe kan anlægges i Nordsøen, skal området undersøges, og der skal fjernes ueksploderede genstande fra blandt andet 2. verdenskrig. Det sker med hjælp fra Søværnets Dykkertjeneste, som er eksperter i at finde og bortsprænge gamle miner og torpedoer.

 

Det er kun resterne af de efterhånden nedslidte bunkere, der ligger spredt langs den jyske vestkyst, som afslører, at Jylland var en del af Atlantvolden, der skulle forsvare det besatte Danmark mod en allieret invasion. I år blev 75 års dagen for 2. verdenskrigs afslutning markeret, og der er efterhånden få håndgribelige minder tilbage fra den tid. Men sådan er det ikke på havbunden i Nordsøen. Her findes stadigvæk mange sprængfarlige genstande.

”Nordsøen har været dækket af minefelter fra 1. og 2. verdenskrig, hvor begge parter har lagt miner for hinanden. En stor del er ryddet, men der er stadigvæk mange rester tilbage”, fortæller Jesper René Mortensen, chefsergent i Søværnets Dykkertjeneste, der har ansvaret for at finde og uskadeliggøre ueksploderede genstande, blandt andet i forbindelse med anlægsprojekter.

Gamle miner, torpedoer eller bomber, der er blevet smidt fra fly, holder sig overraskende godt på trods af optil 100 års ophold i det kolde saltvand på mange meters dybde. Til daglig udgør de ikke en sikkerhedsrisiko, medmindre en uheldig fisker får en torpedo i garnet, eller når der en sjælden gang skyller en mine i land på kysten. Men selvom de ser både slidte ud og er halvt rustede væk, så er sprængstofferne lige så farlige i dag, som da de i sin tid blev fremstillet.

”Vi kan finde levn helt tilbage fra 1800-tallet og frem til i dag. Det er for eksempel søminer eller bomber, der indeholder flere hundrede kilo sprængstof, og som stadigvæk er fuldt funktionsdygtige, selvom dele af detonationsmekanismen typisk er rustet væk. Og vi kan stadig finde helt intakt ammunition derude”, siger Jesper René Mortensen.

Gør klar til Baltic Pipe

Når Energinet i 2021 skal i gang med at installere mere end 100 km gasrør ude i Nordsøen, som en del af Baltic Pipe, så kræver det et grundigt arbejde for at håndtere og minimere risikoen for sprængfarlige genstande på havbunden. I daglig tale omtales disse som UXO, en forkortelse for det engelske ’unexploded ordnance’, som dækker over alle typer ueksploderede genstande.

”Det er vigtigt, at vi får undersøgt hele ruten grundigt, så vi kan håndtere UXO risikoen før Baltic Pipe skal installeres næste år. Vi benytter også muligheden for at fjerne nogle af de forhindringer der kan være for installationen, men som ikke er UXO. Vi har fundet mange interessante ting, lige fra en gryde, metalstænger og til store mængder stålwire ”, siger Søren Stricker Mathiasen fra Energinet, der er ansvarlig for UXO på Baltic Pipe.

Arbejdet foretages af et specialiseret firma, der ved hjælp af geofysiske målemetoder, blandt andet magnetometre afsøger hele ruten og udpeger potentielle UXO, som skal undersøges nærmere. Herefter mobiliseres et specialiseret fartøj med en undervandsrobot, som skal bruges til at undersøge fundene nærmere.

Sprængstofeksperter kigger med

Med ombord på undersøgelsesskibet er to specialister fra Søværnets Dykkertjeneste. De sidder i kontrolrummet, hvor undervandsrobotten styres fra, og kigger med på de mange skærme, der viser billeder fra havbunden.

”Vi suger eller spuler genstandene fri, så vi kan se, hvad det er. Vi kan nemt finde alle mulige andre ting, som er ufarlige, for eksempel en gammel skibsmotor, men det kan også være en gammel mine eller torpedo”, fortæller Jesper René Mortensen.

Selvom det er langt fra alle de genstande, der skal undersøges, som viser sig at være sprængfarlige, forventer Jesper René Mortensen alligevel at finde flere genstande, der skal bortsprænges. Folkene fra Søværnets Dykkertjeneste bruger deres erfaring og opslagsværker med oversigt over gamle miner, bomber og ammunition, for at matche det de kan se på skærmen til en helt bestemt type, så de ved hvor meget sprængstof den indeholder, og hvordan den er designet.

”Hvis vi finder noget, så markerer vi det, så vi kan finde tilbage. Når hele undersøgelsen er færdig, så samler vi det grej, vi skal bruge, det vil sige både, dykkere, sprængstoffer, trykkammer osv., og tager ud og bortsprænger dem en efter en. Vi sender en dykker ned med en sprængsæk, og så rydder vi området og sprænger genstanden væk, så den er uskadeliggjort”, siger Jesper René Mortensen.

Undersøgelsen af de godt 100 km rørledning med omkring 100 potentielle genstande kræver omkring en måneds arbejde afhængigt af vejret. På nuværende tidspunkt er der fundet syv genstande, som Søværnets Dykkertjeneste skal hjælpe med at sprænge bort, da de ligger tæt på den planlagte rute for Baltic Pipe i Nordsøen.