Udviklingsfasen for COBRAcable-projektet forlænget

Publiceret d. 14.3.2012 09.01
De hollandske og danske systemoperatører TenneT og Energinet.dk har besluttet at forlænge udviklingsfasen for det såkaldte COBRAcable-projekt.

Der vil i de kommende år blive udført en bredere analyse af projektgrundlaget, som vil tage hensyn til udviklingen på land i både Danmark, Tyskland og Holland, da kablet kommer til at indgå som en integreret del af det europæiske transmissionsnet.

I den forlængede udviklingsfase vil vi søge at finde grundlag for en sund business case, og  og udarbejde en mere omfattende analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger og fordele.
Med øgede mængder vindkraft kan kablet også samfundsøkonomisk blive til gavn for Tyskland. Feasibility studiet vedrørende COBRAcable forventes at munde ud i en endelig investeringsbeslutning ultimo 2014.
 
Vedvarende energi
Såfremt planerne realiseres, bliver COBRAcable den første direkte elforbindelse mellem Danmark og Holland. Projektet er bevilliget 86,5 mio. euro i støtte under den europæiske genopretningsplan. Formålet med COBRAcable er at muliggøre integration af mere vedvarende energi i de hollandske og danske elsystemer samt at øge forsyningssikkerheden. Elforbindelsen bidrager endvidere til at styrke den ønskede konkurrence på de nordvesteuropæiske elmarkeder.
 
TenneT har på nuværende tidspunkt internationale kabelforbindelser til Norge (NorNed-kablet) og Storbritannien (BritNed-kablet). Muligheden for at etablere yderligere to forbindelser til Norge (NorNed2 og NORD.LINK) er også ved at blive undersøgt. Energinet.dk har kabelforbindelser fra Jylland til Norge og Sverige, og fra Sjælland til Sverige og Tyskland. Energinet.dk er ligeledes ved at anlægge et fjerde kabel til Norge, Skagerrak 4.

Kontaktoplysninger:
TenneT Press Office, +31 26 373 2600 eller e-mail communications@tennet.eu.
Energinet.dk, Poul-Jacob Vilhelmsen, +4523338675, pjv@energinet.dk.

Om TenneT
TenneT er systemoperatør i Holland og store dele af Tyskland. Med ca. 20.000 km (ekstra) højspændingslinjer og 36 mio. slutbrugere i Holland og Tyskland er selskabet blandt de fem største systemoperatører i Europa. TenneT har fokus på at udvikle et nordvesteuropæisk energimarked og at integrere vedvarende energi. Taking power further.

Om Energinet.dk
Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Som ansvarlig for el- og naturgassystemerne ejer Energinet.dk den overordnede infrastruktur, sørger for en sikker energiforsyning og skaber rammerne for velfungerende energimarkeder og effektiv indpasning af vedvarende energi. Gennem internationale og fortrinsvis markedsbaserede løsninger vil vi muliggøre øget anvendelse af vedvarende energi og bidrage til håndtering af globale energi- og klimaudfordringer.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.