ENDRUP-GRÆNSEN: ELFORBINDELSE TIL TYSKLAND

Energinet etablerer en ny luftledning fra Endrup ved Esbjerg og ned til den tyske grænse.

Endrup-Grænsen: Elforbindelse til Tyskland

Energinet etablerer en ny luftledning fra Endrup ved Esbjerg og ned til den tyske grænse.

Skitsekort over projektet - linjeføringen er endnu ikke planlagt.

Baggrund for projektet

Danmark og resten af Europa er midt i en grøn omstilling, hvor der skal mere vedvarende energi fra sol og vind ind i energisystemerne. Det betyder, at vi bliver afhængige af at kunne transportere mere strøm over længere afstande. Derfor skal de elektriske motorveje – transmissionsnettet – udbygges.

 

Når vindenergi skal dække langt størstedelen af vores elforbrug, kommer der også mange flere timer med større produktion end det samlede danske elforbrug, ligesom der bliver tidspunkter, hvor den vedvarende energiproduktion ikke kan dække elforbruget. Et af midlerne til at sikre en effektiv grøn omstilling med en sikker elforsyning er at udveksle el med naboerne gennem elforbindelser over grænserne. Derfor bygger Danmark og England en elforbindelse over Nordsøen, Viking Link. Den vil fra 2023 forbinde elnettene i de to lande og give et milliardoverskud til det danske samfund.

 

Med en så stor enhed som Viking Link i det danske elsystem er det nødvendigt at have back up i tilfælde af, at der opstår fejl på kablet. Derfor forstærkes elnettet fra Endrup til landegrænsen, så der øjeblikkeligt kan hentes reservestrøm i Centraleuropa.

 

Den nye forbindelse til Tyskland øger samtidig handelskapaciteten over grænsen.

Syd for grænsen er TenneT i gang med at udbygge det nordtyske elnet.

 

Vigtigt projekt for Europa
Den nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland etableres af Energinet i Danmark og TenneT i Tyskland.

Gå til fælles hjemmeside for TenneT og Energinet om PCI-projektet

Teknisk beskrivelse

  • Elforbindelsen etableres som en 400 kV luftledning med to ledningssystemer.
  • Forbindelsen går fra Station Endrup ved Esbjerg og ned til den tyske grænse.
  • Den danske del af forbindelsen er ca. 75 km lang.
  • Projektet gennemføres i samarbejde med det tyske transmissionsselskab TenneT, som bygger sydfra fra Brunsbüttel nord for Elben og op til grænsen.
  • TenneT bygger en ny højspændingsstation i Klixbüll.
  • Forbindelsen vil øge handelskapaciteten over landegrænsen fra 2500 MW til 3500 MW.      

Kontakt

Relaterede projekter

Endrup-Grænsen hænger tæt sammen med projektet Viking Link, som handler om at bygge en elforbindelse til England. Tilsammen vil de to udlandsforbindelser kunne skabe et markant samfundsøkonomisk overskud i Danmark og fremme en mere effektiv grøn omstilling. Derfor er der lavet en fælles business case for de to projekter.  

Viking Link: Elforbindelse til England

For at få fuldt udbytte af de to nye udlandsforbindelser og sikre et robust dansk elnet er det også nødvendigt at erstatte 150 kV luftledningen fra Karlsgårde til Idomlund med en ny 400 kV luftledning mellem Endrup og Idomlund.

Endrup-Idomlund: Forstærkning af højspændingsnettet

Business case

En business case er den analyse, som danner baggrund for Energinets investeringsbeslutning. Her kan du læse den offentlige udgave, hvilket betyder, at visse kommercielle oplysninger er skjult. I dokumentet er Endrup-Grænsen-projektet omtalt som Vestkystforbindelsen.

Vestkystforbindelsen og Viking Link - Business case (pdf).

 

Supplerende information:

Teknisk gennemgang af Viking Link,Vestkysforbindelsen og Endrup-Idomlund (pdf)

Orientering om business case for Viking Link og Vestkystforbindelse (pdf)

Hvordan foretager Energinet samfundsøkonomiske analyser i deres business cases? (pdf)

Hvorfor skal elnettet udbygges?

Danmark og resten af Europa er midt i en grøn omstilling, hvor der skal indpasses mere vedvarende energi fra vind og sol i energisystemerne. Det betyder, at meget mere strøm kommer som vinden blæser og solen skinner, og derfor skal de elektriske motorveje - transmissionsnettet – udbygges. Vi har brug for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande.

Når det fx blæser kraftigt, skal den store mængde vindenergi kunne udnyttes og transporteres ud til forbrugere i en anden landsdel eller et naboland. Og når det er vindstille, skal forbrugerne omvendt kunne dækkes ind og forsynes med energi fra andre kilder, fx sol, vand eller traditionelle kraftværker.

Hvis den grønne omstilling skal gennemføres, samtidig med at den høje forsyningssikkerhed opretholdes, er det derfor nødvendigt med kraftige forbindelser både internt i Danmark og til vores nabolande. Vi kan ikke isolere os, når vi gør os afhængige af vedvarende energi. For selv om den er vedvarende, så er den ikke konstant og ikke altid helt tilregnelig. Det medfører, at vi skal sørge for en robusthed på anden måde.

Derfor er der de senere år lavet en ny kraftig ryggrad i det jyske elnet, 400 kV-forbindelsen mellem Tjele ved Viborg og Kassø ved den dansk-tyske grænse – en 175 km lang luftledning, som er forbundet med en ny elforbindelse til Norge, og som inden længe bliver forstærket over landegrænsen og det tyske højspændingsnet.

Hvorfor skal den nye 400 kV forbindelse bygges i Vestjylland?

Udbygningen af vindenergi i Nord- og Vestjylland og Vesterhavet er gået hurtigt og ventes at fortsætte i de kommende år. Energien skal kunne samles op, hvor den produceres, og sendes videre til forbrugerne, ikke bare i nærområdet, men til andre dele af Danmark og nabolandene. Med de planlagte havmølleparker på Horns Rev 3 og Vesterhav Syd og Nord er det nuværende højspændingsnet i Vestjylland ikke stærkt nok. Nettet er allerede ved at sande til, og der er brug for en ny 400 kV forbindelse til at overføre den strøm, der vil blive produceret i de planlagte vindudbygninger. En 400 kV forbindelse vil løse det nuværende behov, men den vil også være fremtidssikret, hvis der som forventet udbygges med endnu mere havvind i Nordsøen i årene, der kommer.

I business casen, der blev lavet i 2015, er der undersøgt en alternativ løsning, hvor der i stedet for en 400 kV forbindelse lægges flere (tre) parallelle 150 kV kabelsystemer. Den løsning blev fravalgt, da den kun lige ville kunne løse datidens behov og slet ikke var fremtidssikret. Siden er beslutningen om at opføre de to kystnære vindmølleparker ved vestkysten kommet til.

Nettet udbygges også andre steder i landet end i Vestjylland. Energinet er pt. i gang med at udskifte en 220 kV luftledning fra transformerstation Kassø vest for Aabenraa til den dansk-tyske grænse ved Frøslev med en ny 400 kV luftledning. Anlægget er en fortsættelse af elnettets jyske rygrad, som forbinder Danmark med norden og Nordtyskland. Der anlægges 30 km 400 kV luftledning med to ledningssystemer på hele strækningen. Anlægsarbejdet påbegyndes foråret 2019, og det sættes i drift i 2020.


Hvorfor kan 400 kV forbindelsen ikke graves ned?

Energinet har lavet en teknisk redegørelse, der undersøger, om det er teknisk muligt at kabellægge 400 kV forbindelsen. Redegørelsen er efterfølgende blevet evalueret af et udenlandsk firma, WSP. 

Konklusionen er, at det er muligt at kabellægge op til ca. 15 % af strækningen. Det svarer til 26 km. Hvis mere bliver kabellagt, vil der være stor risiko for, at der opstår fejl eller skader i det samlede elnet. Der er blandt andet risiko for, at forvrænget spænding, også kaldet støj, overstiger de tilladte grænseværdier i store dele af transmissionsnettet. Det kan medføre forkortet levetid og fejl i komponenter i elnettet og i elapparater hos forbrugerne.
 

Er det et spørgsmål om økonomi, at man ikke graver kablet ned?

Nej, det er det ikke. Energinet anser det for yderst risikofyldt at lave en nedgravet 400 kV forbindelse på hele strækningen. Der er ikke fuldt kendskab til, hvilke konsekvenser det ville få for det øvrige elnet. Der er ingen i verden, der har erfaringer med så lange 400 kV forbindelser i et transmissionsnet som det danske.

Hvad kan man i Danmark inden for kabellægning af 400 kV?

I dag er de længste 400 kV kabellagte vekselstrømsstrækninger i Danmark ca. 12 km lange. Det gælder en strækning mellem Ishøj og Avedøre samt under Lillebælt. Derudover er en strækning på omkring 17 km under etablering mellem station Hovegård og station Ishøj på Sjælland.

Øvrige eksempler på partiel kabellægning i 400kV nettet er linjen mellem Kassø og Tjele: 2,5 km ved Vejen, 4,5 km ved Engesvang (Bølling Sø) og 2 km ved Nørreådalen. Linjen Aarhus-Aalborg: 5 km ved krydsningen af Gudenåen, 3 km ved krydsningen af Mariager Fjord og 8 km gennem Indkildedalen syd for Aalborg.

Hvorfor kan man kabellægge på Sjælland, men ikke i Jylland?

Det er en myte, at der kabellægges på Sjælland eller Fyn men ikke i Vestjylland.

Der kabellægges ikke noget på Sjælland, som svarer til projekterne i Vest- og Sønderjylland. I de sjællandske 400-kV projekter, er der ikke behov for så store energioverførsler. Derfor er der kun behov for et enkelt kabel, mens der i Vest- og Sønderjylland vil være behov for flere parallelle kabler, hvor delstrækninger skal kabellægges. Samtidig drejer det sig om meget kortere strækninger på Sjælland.

Den igangværende 400 kV kabellægning ved Ishøj består kun af et enkelt kabelsystem med en forventet længde på ca. 17 km. 400 kV kabelforbindelsen under Øresund, som er ved at blive reinvesteret, er ca. 8 km lang og består også kun af et enkelt system.

Kan man ikke lave forbindelserne som jævnstrøm i jorden?

En jævnstrømsforbindelse kan ikke bruges på samme måde som en vekselstrømsforbindelse. En jævnstrømsforbindelse kan sammenlignes med en motorvej uden til- og frakørsler. Jævnstrømsforbindelser er gode til at flytte strøm over meget lange afstande. Men selv om jævnstrømsforbindelser kan etableres i både nedgravede kabler og som luftledninger, så er det ikke det, der er behov for i Vest- og Sønderjylland. Der er brug for en vekselstrømsløsning, hvor der undervejs er ”til- og frakørsler”, som kan opsamle og distribuere strøm. 

Jævnstrømsforbindelser vil i de aktuelle projekter blive så komplicerede, at de ikke er realistiske at gennemføre. Der vil skulle indbygges mange nye komponenter, som vil behøve meget kompliceret styring, og risikoen for fejl øges dermed. Der er ingen erfaringer med så komplekse anlæg i den størrelsesorden, og der udestår meget forsknings- og udviklingsarbejde, før jævnstrømsforbindelser kan fungere svarende til et vekselstrømsnet.

 

 

Kan man ikke i stedet lægge kabler ude i havet?

Kabler til havs, f.eks. langs den jyske vestkyst, har samme udfordring som kabler nedgravet i jorden. 400 kV vekselstrømskabler over længere afstande er forbundet med betydelige risici, uanset om de placeres i jorden eller i havet, og jævnstrømsforbindelser er fravalgt, fordi de ville kræve en så kompleks styring, at løsningen ikke er realistisk at gennemføre i dette projekt. 

Kan man bruge flere 150 kV kabler som erstatning for 400 kV kablet?

Det danske elnet er baseret på vekselstrøm på forskellige spændingsniveauer. Spændingsniveauerne udfylder forskellige roller. 400 kV nettet er designet som ”motorveje” til transport af store mængder strøm over store afstande. 150/132 kV nettet er designet som elnettets ”landeveje” og anvendes til den lokale fordeling af strøm. 

Hvis man sender store mængder strøm, som normalt ville transporteres via 400 kV nettet, ned på et lavere spændingsniveau, vil det påvirke hele 150 kV nettet, og ikke bare den enkelte
strækning. Andre forgreninger af 150 kV nettet risikerer at blive overbelastet, og derfor vil det være nødvendigt at forstærke og ombygge store dele af elnettet for at opretholde forsyningen. Styringen af hele elnettet vil desuden blive meget mere kompleks.

Da Energinet i december 2015 sendte ansøgningen om at etablere forbindelsen mellem Endrup og Idomlund til ministeren, var der beskrevet et fravalgt alternativ til 400 kV luftledninger, nemlig kabellægning på 150 kV niveau. Tiden er imidlertid løbet fra denne mulighed, da der siden er blevet taget beslutning om at bygge to kystnære havmølleparker ud for Vestkysten. Den forventede mængde strøm på strækningen er steget og kan derfor ikke længere rummes i 150 kV nettet.

Kan projektet udskydes nogle år, så det er muligt at omtænke hele netstrukturen, så der kun anvendes 150 kV kabler?

Det er ikke muligt at udskyde projektet yderligere. Der kan allerede nu opstå situationer, hvor der er problemer med at kunne transportere strømmen væk fra det vestjyske område.

Hvordan påvirker højspændingsmaster huspriser m.v.?

Huspriserne vil blive påvirket negativt, hvor luftledninger etableres. Derfor vil der blive udbetalt erstatning for dækning af værditabet. Erstatningens størrelse afhænger af boligens handelsværdi og afstanden mellem bolig og elledning. Erstatningen vil blive beregnet ud fra de principper, der fremgår af Landsaftalen, der er indgået mellem SEGES (Landbrug & Fødevarer), Dansk Energi og Energinet. Handelsværdien fastlægges af 1-2 ejendomsmæglere. Der er mulighed for at tilbyde erstatning for tabt herlighedsværdi, hvis denne ikke indgå som en del af handelsprisen.

Energinet har gennemført tilsvarende projekter og lavet erstatningsaftaler med lodsejere og naboer (Kassø-Tjele, 166 km, 2011-2012 samt Kassø-Frøslev, 30 km, 2017-2018). I de tilfælde, hvor der ikke er indgået frivillige aftaler, er der gennemført voldgifter, taksationsforretninger og ekspropriationer, som viser, at Energinet tilbyder fuld erstatning for værditab for boliger tæt på 400 kV luftledninger.

Er boligen beliggende mindre end 80 m fra nærmeste ledning, tilbyder Energinet jf. Landsaftalen at købe hele ejendommen til den aktuelle handelsværdi (fastsat inden ledningen etableres). Overtagelsestilbuddet står ved magt indtil et år efter idriftsættelsen af anlægget. Hvis man ikke ønsker at sælge ejendommen til Energinet, tilbydes en erstatning på 50-75 % af boligens handelsværdi.

Ligger boligen mellem 80 og 280 m fra nærmeste ledning, tilbydes en erstatning fra 50 % ved 80 m faldende til 0 % ved 280 m. Det betyder, at personer med boliger, der ligger længere væk end 280 m, ikke tilbydes erstatning. Dette begrundes i dansk retspraksis, som opererer med en naboretlig tålegrænse. Hvad en nabo skal tåle, beror på de fysiske forhold – generne sammenholdt med ejendommen. Der har indtil nu ikke været kendelser, der har pålagt Energinet at udbetale erstatninger til boliger beliggende i en større afstand fra luftledninger end 280 m.

Den tabte herlighedsværdi, der knytter sig til konkrete ejendomme, bliver erstattet i henhold til Landsaftalen (efter en skønsmæssig vurdering fra skovspecialister, ejendomsmæglere m.fl.). Værdien af uberørt natur (herlighedsværdien), som er fælles for mange, og som alle har glæde af, udbetales der normalt ingen erstatning for tabet af. Her henvises til den naboretlige tålegrænse. I miljøkonsekvensvurderingen behandles disse aspekter også, og myndighederne har mulighed for at stille vilkår i VVM-tilladelsen for at minimere påvirkningen.

På nogle strækninger findes der i dag en 150 kV luftledning, som efter idriftsættelsen af den nye 400 kV luftledning vil blive fjernet. Der vil være en merpåvirkning på omgivelserne pga., at 400 kV anlægget er væsentlig større end det nuværende anlæg. Merpåvirkningen søges minimeret ved at anvende master, der ikke er højere end de nuværende master. Se visualiseringen nedenfor.

 Nuværende 150 kV luftledning vest for Ølgod  Visualisering af 400 kV luftledning

Nuværende 150 kV luftledning ved Ølgod

 Visualisering af 400 kV luftledning med samme
placering som nuværende luftledning

 

Bliver projekterne kun lavet for at tjene penge til Danmark?

Nej, projekterne er også vigtige for forsyningssikkerheden. Indpasningen af mere sol og vind i energisystemerne betyder, at det er nødvendigt med stærke transportveje for at skabe balance mellem produktion og forbrug af el, også på tværs af lande. Klimavenlig elproduktion er et internationalt anliggende.

Vi ser desuden ind i en fremtid, hvor vi forventer et stigende elforbrug med fx flere elbiler, elektrificering af tognettet, datacentre mv.. Det betyder, at der i Danmark bliver et stigende behov for vores egen vindenergi, som nødvendigvis skal samles op der, hvor den produceres.

Teknisk redegørelse

Energinet har udarbejdet en rapport, hvor der undersøges alternativer til luftledninger. Konklusionen er, at op til 15 procent af 400 kV elforbindelsen kan graves i jorden.

Energinet søgte i december 2015 energi-, forsynings- og klimaministeren om tilladelse til at etablere 400 kV luftledninger mellem Endrup og Idomlund samt mellem Endrup og den dansk-tyske grænse.
I oktober 2017 godkendte ministeren de to projekter, hvorefter Energinet i marts 2018 anmeldte projekterne til Miljøstyrelsen. Første offentlighedsfase af VVM-processen blev afviklet fra 9. april til 9.
maj 2018, og der blev holdt en række borgermøder, hvor der blev gjort rede for projekterne samt den politiske aftale fra november 2016, hvoraf det fremgår, at 400 kV-forbindelser som udgangspunkt skal anlægges som luftledninger.

På baggrund af tilbagemeldinger fra borgere i de berørte områder bad ministeren i juni 2018 Energinet udarbejde en teknisk rapport, der redegør for mulighederne for øget kabellægning og andre alternative kabelløsninger i projektet. Energinet afleverede rapporten til ministeren 28. september 2018.

Den 17. december 2018 offentliggjorde energi-, forsynings- og klimaministeren en rapport fra et udenlandsk konsulentfirma, der har trykprøvet Energinets tidligere konklusioner. Samtidigt er det blevet besluttet, at op til 15 procent af ny 400 kV forbindelse mellem Idomlund og Tysklandsgrænsen skal lægges som kabler i jorden. Desuden skal 243 km 150 kV luftledninger fjernes og erstattes af kabler i jorden.

Klik her for at se ministerens pressemeddelelse inkl. rapporten fra den udenlandske ekspertgruppe

Nedenfor kan du finde den tekniske rapport fra Energinet på engelsk og dansk samt en række danske dokumenter, der er målrettet ikke-teknikere.

Dansk resume af teknisk redegørelse:

Dansk resumé med baggrund og konklusion 

Teknisk redegørelse:

Original version på engelsk:Technical issues related to new transmission lines in Denmark - West Coast Line from German border to Endrup and Endrup‐Idomlund

Dansk oversættelse:Tekniske problemstillinger forbundet med nye transmissionsforbindelser i Danmark - Vestkystforbindelsen fra den tyske grænse til Endrup og Endrup-Idomlund

Faktaark:

Teknisk udfordring: Elektrisk støj kan overskride grænseværdier

Teknisk udfordring: Ladestrøm fylder kablerne og optager plads

Teknisk udfordring: Kabler påvirker parallelle luftledninger

Teknisk udfordring: Jævnstrøm vil gøre elsystemet uhyre komplekst

Teknisk udfordring: 150 kV nettet overbelastes ved store mængder strøm

400 kV kabler kan kun benyttes i begrænset omfang

Nye 400 kV projekter (Nedtagning og opsætning af luftledninger på strækningerne Endrup-Idomlund og Endrup-grænsen)

Svar på borgernes spørgsmål på ministerens borgermøder i Ribe og Varde i august 2018:

Spørgsmål og svar vedrørende udbygning af transmissionsnettet i Vest- og Sønderjylland

Godkendelser

Energinets bestyrelse godkendte investeringen af projektet 18. november 2015 under forudsætning af, at Folketinget vedtog en tilpasning af de daværende retningslinjer for udbygning af elnettet. Det skete i forbindelse med en ny politisk aftale fra torsdag 17. november 2016 om ”tilpasning af retningslinjer for kabellægning”.

Heri står:

  • at eksisterende 150/132 kV luftledninger som udgangspunkt bevares.
  • at nye 150/132 kV forbindelser stadig skal graves ned som kabler i jorden.
  • at tre udskudte 400 kV forskønnelsesprojekter genoptages (Kongernes Nord-sjælland, Årslev Engsø og Roskilde Fjord).
  • at nye 400 kV forbindelser etableres med luftledninger med mulighed for kompenserende kabellægning på udvalgte strækninger og med mulighed for kabellægning af 132-150 kV net i nærheden af 400 kV luftledninger.

Den 30. oktober 2017 modtog Energinet godkendelse af projektet fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet  - den såkaldte §4 godkendelse.

§4 godkendelse

Den 22. december 2015 ansøgte Energinet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om tilladelse jf. lov om Energinet.dk  §4 til at etablere Endrup-grænsen (Vestkystforbindelsen), Viking Link og Endrup-Idomlund.

Se ansøgning (pdf)

Se bilag til ansøgning: Grøn omstilling, velfungerende markeder og nødvendig infrastrutkur (pdf)

 

Den 30. oktober 2017 modtog Energinet godkendelse af projektet.

Se afgørelse fra Energi-, Forsynings og Klimaministeriet (pdf)