Endrup-Idomlund: Forstærkning af højspændingsnettet | Energinet
Energinet erstatter den eksisterende 150 kV luftledning mellem Karlsgårde og Idomlund med en ny 400 kV luftledning mellem Endrup og Idomlund.

Forslag til linjeføring

Se kort med forslag til linjeføring og send dine bemærkninger

Hensyn ved linjeføring

Hensynet til borgere og natur vægter tungt i fastlæggelsen af linjeføringen

Sådan bliver du hørt

Som nabo eller lodsejer bliver du inddraget flere gange undervejs

Hvorfor luftledninger

Teknisk er det kun muligt at lægge 15 procent af ledningen i jorden

Hvorfor forstærke elnettet

Den grønne omstilling giver behov for at udbygge og forstærke elnettet

Elanlæg på din jord

Bliver den nye elforbindelse placeret på din jord, får du økonomisk erstatning

Nabo til en luftledning

Bliver den nye luftledning placeret tæt på din bolig, får du erstatning

Sådan bygger vi luftledninger

Se en lille film om, hvordan vi opsætter master og ophænger ledninger

Sådan lægger vi kabler

Se en lille film om, hvordan vi lægger kabler i jorden

Projektinformation

Projekttype
400 kV Netudbygning og netforstærkning
Projektstatus ?
Godkendt
Region
Vestjylland
Godkendende instans
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Forventes i drift
12.2022

Andele udbudt

Et anlægsprojekt kan have følgende projektstatus:

  • Muligt
  • Anlægsprojekt, som er en del af den langsigtede planlægning af el- eller gasnettet, men som endnu ikke er besluttet i Energinet.
  • Planlagt
  • Anlægsprojekt, som er besluttet i Energinet, men som endnu ikke er investeringsgodkendt af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
  • Godkendt
  • Anlægsprojekt, som har fået alle relevante investeringsgodkendelser, og som realiseres, når der er indhentet miljø- og plantilladelser.
  • I drift:
  • Anlægsprojekt, som er taget i brug inden for det seneste år.
Business case

En business case er den analyse, som danner baggrund for Energinets investeringsbeslutning. Her kan du læse den offentlige udgave, hvilket betyder, at visse kommercielle oplysninger er skjult.

Business case Endrup-Idomlund (pdf)

 

Supplerende information:

Teknisk gennemgang af Viking Link,Vestkysforbindelsen og Endrup-Idomlund (pdf)

Orientering om business case for Endrup-Idomlund (pdf)

Hvordan foretager Energinet samfundsøkonomiske analyser i deres business cases? (pdf)

Relaterede projekter

En stærkere elforbindelse mellem Endrup og Idomlund spiller også en stor rolle for udnyttelsen af to kraftige udlandsforbindelser, som Energinet planlægger at bygge:

 

Viking Link til England og

 

Endrup-Grænsen til Tyskland

  • Hvorfor skal elnettet udbygges?

    Danmark og resten af Europa er midt i en grøn omstilling, hvor der skal mere vedvarende energi fra vind og sol ind i energisystemerne. Det betyder, at meget mere strøm kommer, som vinden blæser og solen skinner, og derfor skal de elektriske motorveje - transmissionsnettet – udbygges.

    Vi har brug for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande. Når det fx blæser kraftigt, skal den store mængde vindenergi, som især produceres i Vestjylland og Nordsøen, kunne transporteres ud til forbrugere i en anden landsdel eller et naboland. Og når det er vindstille, skal forbrugerne omvendt kunne forsynes med energi fra andre kilder i ind- og udland, fx sol, vand eller traditionelle kraftværker.

    Hvis den grønne omstilling skal gennemføres, samtidig med at den høje forsyningssikkerhed opretholdes, er det derfor nødvendigt med kraftige forbindelser både internt i Danmark og til vores nabolande. Vi kan ikke isolere os, når vi gør os afhængige af vedvarende energi. For selv om den er vedvarende, så er den ikke konstant og ikke altid helt tilregnelig. Det medfører, at vi skal sørge for en robusthed på anden måde. Derfor er der de senere år lavet en ny kraftig ryggrad i det jyske elnet, som er forbundet med en ny elforbindelse til Norge, og som er ved at blive koblet sammen med det tyske højspændingsnet. Ligeledes er  elsystemerne i Holland og Danmark i september 2019 blevet koblet sammen med et elkabel.


  • Hvorfor skal den nye 400 kV forbindelse bygges i Vestjylland?

    Udbygningen af vindenergi i Nord- og Vestjylland og Vesterhavet er gået hurtigt og ventes at fortsætte i de kommende år. Energien skal kunne samles op, hvor den produceres, og sendes videre til forbrugerne, ikke bare i nærområdet, men til andre dele af Danmark og nabolandene.

    Med den nye havmøllepark Horns Rev 3, de kommende havmølleparker Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Thor vil det nuværende højspændingsnet i Vestjylland ikke stærkt nok. Nettet er allerede ved at sande til, og der er brug for en ny 400 kV forbindelse til at overføre den strøm, der vil blive produceret i de planlagte vindudbygninger. En 400 kV forbindelse vil løse det nuværende behov, men den vil også være fremtidssikret, når der udbygges med endnu mere havvind i Nordsøen i årene, der kommer.

    Energinet har undersøgt en alternativ løsning, hvor der i stedet for en 400 kV forbindelse lægges flere (tre) parallelle 150 kV kabelsystemer. Den løsning er fravalgt, da den ikke er fremtidssikret.

    Nettet udbygges også andre steder i landet end i Vestjylland. Energinet er i gang med at udskifte en 220 kV luftledning fra transformerstation Kassø vest for Aabenraa til den dansk-tyske grænse ved Frøslev med en ny 400 kV luftledning. Anlægget er en fortsættelse af elnettets jyske rygrad, som forbinder Danmark med norden og Nordtyskland. Der anlægges 30 km 400 kV luftledning med to ledningssystemer på hele strækningen. Den nye eforbindelse sættes i drift i 2020.


  • Hvorfor kan 400 kV forbindelsen ikke graves ned?

    Energinet har lavet en teknisk redegørelse, der undersøger, om det er teknisk muligt at kabellægge 400 kV forbindelsen. Redegørelsen er efterfølgende blevet evalueret af et udenlandsk firma, WSP. 

    Konklusionen er, at det er muligt at kabellægge op til ca. 15 % af strækningen mellem Idomlund og grænsen. Det svarer til 26 km.

    Hvis mere bliver kabellagt, vil der være stor risiko for, at der opstår fejl eller skader i det samlede elnet. Der er blandt andet risiko for, at forvrænget spænding, også kaldet støj, overstiger de tilladte grænseværdier i store dele af transmissionsnettet. Det kan medføre forkortet levetid og fejl i komponenter i elnettet og i elapparater hos forbrugerne.

     
  • Er det et spørgsmål om økonomi, at man ikke graver kablet ned?
    Nej, det er det ikke. Energinet anser det for yderst risikofyldt at lave en nedgravet 400 kV forbindelse på hele strækningen. Der er ikke fuldt kendskab til, hvilke konsekvenser det ville få for det øvrige elnet. Der er ingen i verden, der har erfaringer med så lange 400 kV forbindelser i et transmissionsnet som det danske.
  • Hvad kan man i Danmark inden for kabellægning af 400 kV?
    I dag er de længste 400 kV kabellagte vekselstrømsstrækninger i Danmark ca. 12 km lange. Det gælder en strækning mellem Ishøj og Avedøre samt under Lillebælt. Derudover er der anlagt en strækning på omkring 17 km mellem station Hovegård og station Ishøj på Sjælland.

    Øvrige eksempler på delvis kabellægning i 400 kV nettet er linjen mellem Kassø og Tjele: 2,5 km ved Vejen, 4,5 km ved Engesvang (Bølling Sø) og 2 km ved Nørreådalen. Linjen Aarhus-Aalborg: 5 km ved krydsningen af Gudenåen, 3 km ved krydsningen af Mariager Fjord og 8 km gennem Indkildedalen syd for Aalborg.

  • Hvorfor kan man kabellægge på Sjælland, men ikke i Jylland?
    Det er en myte, at der kabellægges på Sjælland eller Fyn, men ikke i Vestjylland.

    Der kabellægges ikke noget på Sjælland, som svarer til projekterne i Vest- og Sønderjylland. I de sjællandske 400-kV projekter, er der ikke behov for så store energioverførsler. Derfor er der kun behov for et enkelt kabel, mens der i Vest- og Sønderjylland vil være behov for flere parallelle kabler, hvor delstrækninger skal kabellægges. Samtidig drejer det sig om meget kortere strækninger på Sjælland.

    Det nye 400 kV kabel ved Ishøj består kun af et enkelt kabelsystem på ca. 17 km. 400 kV kabelforbindelsen under Øresund, som er ved at blive udskiftet, er ca. 8 km lang og består også kun af et enkelt system.

  • Kan man ikke lave forbindelserne som jævnstrøm i jorden?

    En jævnstrømsforbindelse kan ikke bruges på samme måde som en vekselstrømsforbindelse. En jævnstrømsforbindelse kan sammenlignes med en motorvej uden til- og frakørsler undervejs. Jævnstrømsforbindelser er gode til at flytte strøm over meget lange afstande, og de kan uden problemer lægges i jorden. I Vest- og Sønderjylland er der imidlertid behov for flere ”til- og frakørsler”, så energien fx fra havmøllerne i Nordsøen kan samles op og sendes videre ud i elnettet.

     

    Hvis en jævnstrømsforbindelse skal bygges med flere ”til- og frakørsler”, vil den blive så kompliceret, at den ikke er realistisk at gennemføre. Der vil skulle indbygges mange nye komponenter, som vil kræve meget kompliceret styring, og risikoen for fejl øges dermed. Der er ingen erfaringer med så komplekse anlæg i den størrelsesorden, og der er behov for meget forsknings- og udviklingsarbejde, før jævnstrømsforbindelser kan fungere, så de svarer til et vekselstrømsnet.

     

     

     

  • Kan man ikke i stedet lægge kabler ude i havet?
    Kabler til havs, f.eks. langs den jyske vestkyst, har samme udfordring som kabler nedgravet i jorden. 400 kV vekselstrømskabler over længere afstande er forbundet med betydelige risici, uanset om de placeres i jorden eller i havet, og jævnstrømsforbindelser er fravalgt, fordi de ville kræve en så kompleks styring, at løsningen ikke er realistisk at gennemføre i dette projekt. 
  • Kan man bruge flere 150 kV kabler som erstatning for 400 kV kablet?
    Det danske elnet er baseret på vekselstrøm på forskellige spændingsniveauer. Spændingsniveauerne udfylder forskellige roller. 400 kV nettet er designet som ”motorveje” til transport af store mængder strøm over store afstande. 150/132 kV nettet er designet som elnettets ”landeveje” og anvendes til den lokale fordeling af strøm. 

    Hvis man sender store mængder strøm, som normalt ville transporteres via 400 kV nettet, ned på et lavere spændingsniveau, vil det påvirke hele 150 kV nettet, og ikke bare den enkelte
    strækning. Andre forgreninger af 150 kV nettet risikerer at blive overbelastet, og derfor vil det være nødvendigt at forstærke og ombygge store dele af elnettet for at opretholde forsyningen. Styringen af hele elnettet vil desuden blive meget mere kompleks.

    Da Energinet i december 2015 sendte ansøgningen om at etablere forbindelsen mellem Endrup og Idomlund til ministeren, var der beskrevet et fravalgt alternativ til 400 kV luftledninger, nemlig kabellægning på 150 kV niveau. Tiden er imidlertid løbet fra denne mulighed, da der siden er besluttet at bygge to kystnære havmølleparker og den store havmøllepark Thor - alle i Nordsøen. Den forventede mængde strøm på strækningen er steget og kan derfor ikke længere rummes i 150 kV nettet.
  • Kan projektet udskydes nogle år, så det er muligt at omtænke hele netstrukturen, så der kun anvendes 150 kV kabler?
    Det er ikke muligt at udskyde projektet yderligere. Der kan allerede nu opstå situationer, hvor der er problemer med at kunne transportere strømmen væk fra det vestjyske område.
  • Hvordan påvirker højspændingsmaster huspriser m.v.?

    Huspriserne vil blive påvirket negativt, hvor luftledninger etableres. Derfor får boligejerne økonomisk erstatning for dækning af værditabet. Erstatningens størrelse afhænger af boligens handelsværdi og afstanden mellem bolig og elledning. Erstatningen vil blive beregnet ud fra de principper, der fremgår af Landsaftalen, der er indgået mellem SEGES (Landbrug & Fødevarer), Dansk Energi og Energinet. Handelsværdien fastlægges af 1-2 ejendomsmæglere. Der er mulighed for at tilbyde erstatning for tabt herlighedsværdi, hvis denne ikke indgår som en del af handelsprisen.

    Energinet har gennemført tilsvarende projekter og lavet erstatningsaftaler med lodsejere og naboer (Kassø-Tjele, 166 km, 2011-2012 samt Kassø-Frøslev, 30 km, 2017-2018). I de tilfælde, hvor der ikke er indgået frivillige aftaler, er der gennemført voldgifter, taksationsforretninger og ekspropriationer, som viser, at Energinet tilbyder fuld erstatning for værditab for boliger tæt på 400 kV luftledninger.

    Er boligen beliggende mindre end 80 m fra nærmeste ledning, tilbyder Energinet jf. Landsaftalen at købe hele ejendommen til den aktuelle handelsværdi (fastsat inden ledningen etableres). Overtagelsestilbuddet står ved magt indtil et år efter idriftsættelsen af anlægget. Hvis man ikke ønsker at sælge ejendommen til Energinet, tilbydes en erstatning på 50-75 % af boligens handelsværdi.

    Ligger boligen mellem 80 og 280 m fra nærmeste ledning, tilbydes en erstatning fra 50 % ved 80 m faldende til 0 % ved 280 m. Det betyder, at personer med boliger, der ligger længere væk end 280 m, ikke tilbydes erstatning. Dette begrundes i dansk retspraksis, som opererer med en naboretlig tålegrænse. Hvad en nabo skal tåle, beror på de fysiske forhold – generne sammenholdt med ejendommen. Der har indtil nu ikke været kendelser, der har pålagt Energinet at udbetale erstatninger til boliger beliggende i en større afstand fra luftledninger end 280 m.

    Den tabte herlighedsværdi, der knytter sig til konkrete ejendomme, bliver erstattet i henhold til Landsaftalen (efter en skønsmæssig vurdering fra skovspecialister, ejendomsmæglere m.fl.). Værdien af uberørt natur (herlighedsværdien), som er fælles for mange, og som alle har glæde af, udbetales der normalt ingen erstatning for tabet af. Her henvises til den naboretlige tålegrænse. I miljøkonsekvensvurderingen behandles disse aspekter også, og myndighederne har mulighed for at stille vilkår i VVM-tilladelsen for at minimere påvirkningen.

    På nogle strækninger findes der i dag en 150 kV luftledning, som efter idriftsættelsen af den nye 400 kV luftledning vil blive fjernet. Der vil være en merpåvirkning på omgivelserne pga., at 400 kV anlægget er væsentlig større end det nuværende anlæg. Merpåvirkningen søges minimeret ved at anvende master, der ikke er højere end de nuværende master. Se visualiseringen nedenfor.

     Nuværende 150 kV luftledning vest for Ølgod  Visualisering af 400 kV luftledning

    Nuværende 150 kV luftledning ved Ølgod

     Visualisering af 400 kV luftledning med samme
    placering som nuværende luftledning

     
  • Vil det være sort strøm, der transporteres i Endrup-grænsen og Viking Link?

    I dag eksporterer Danmark i mange af årets timer vedvarende energi til Tyskland. Når Viking Link går i drift, vil en del af den strøm gå til England i stedet, fordi briterne vil betale mere for den. Men der vil naturligvis være timer, når elproduktionen fra vind og sol er beskeden, hvor kraftværkerne i Tyskland leverer strømmen – også til England - hvis de er mest konkurrencedygtige.

    Energinet forventer, at det mere, vi importerer fra Tyskland, svarer til under 40 % af eksporten til England. En del af importen også vil komme fra vedvarende energikilder i Tyskland.


  • Bliver projekterne kun lavet for at tjene penge til Danmark?
    Nej, projekterne er også vigtige for forsyningssikkerheden.Når der kommer mere sol og vind i energisystemerne, bliver det endnu mere nødvendigt med stærke transportveje for at skabe balance mellem produktion og forbrug af el, også på tværs af lande. Klimavenlig elproduktion er et internationalt anliggende.

    Vi ser desuden ind i en fremtid, hvor vi forventer et stigende elforbrug med fx flere elbiler, varmepumper, elektrificering af tognettet, datacentre mv.. Det betyder, at der i Danmark bliver et stigende behov for vores egen vindenergi, som nødvendigvis skal samles op der, hvor den produceres.
Energinet har udarbejdet en rapport, hvor der undersøges alternativer til luftledninger. Konklusionen er, at op til 15 procent af 400 kV elforbindelsen kan graves i jorden.
§4 godkendelse

Den 22. december 2015 ansøgte Energinet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om tilladelse jf. lov om Energinet.dk  §4 til at etablere Endrup-grænsen (Vestkystforbindelsen), Viking Link og Endrup-Idomlund.

Se ansøgning (pdf)

Se bilag til ansøgning: Grøn omstilling, velfungerende markeder og nødvendig infrastrutkur (pdf)

 

Den 30. oktober 2017 modtog Energinet godkendelse af projektet.

Se afgørelse fra Energi-, Forsynings og Klimaministeriet (pdf)