Grøn gas Lolland-Falster | Energinet
Gasledning mellem Sjælland og Lolland er et muligt projekt. Der er ikke truffet beslutning om, hvorvidt projektet gennemføres eller ej. I maj 2020 har ca. 700 ejendomme fået brev om, at biologer laver undersøgelser af dyr, planter og natur.
  • Hvorfor udvide gasnettet i en tid, hvor Danmark går bort fra fossile brændsler?
    Det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er truffet beslutning om at lave projektet eller ej. Men hvis det gennemføres kan det have flere fordele for klimaet og fremtidens grønne energisystem:

    For det første bliver gassystemet også grønnere – det blev oprindeligt bygget til naturgas, men naturgas skal helt udfases og erstattes af grøn gas. Allerede i 2023 ventes 25% af al gas i det danske gasnettet at være biogas.

    For det andet vil det konkrete projekt kunne betyde, at:
    1) Virksomheder kan skifte kul og olie ud med gas, gerne lokalproduceret biogas, og dermed nedbringe deres CO2-udledning.
    2) Biogasproduktion kan udbygges på Lolland-Falster, fordi der med rørledning bliver mulighed for at afsætte gassen. Biogas bliver en vigtig del af fremtidens grønne energisystem.
    3) Lolland-Falster har allerede i dag mange vindmøller og solceller og forventes at få endnu flere. Med rørledning og biogasproduktion kan strøm i fremtidens energisystem potentielt laves til brint, grønne gasser mv. og lagres eller sendes rundt rundt i landet.

  • Hvad vil en eventuel udvidelse koste?
    Det kan vi ikke svare præcist på endnu, da budgettering af forskellige alternativer er i gang. Men vi taler om et anlægsprojekt i en samlet størrelsesorden på 0,5-1 mia. kr.
  • Hvem skal betale for en eventuel rørledning?
    Omkostningerne til anlægsarbejdet vil blive dækket af brugerbetaling. Dels via de almindelige tariffer som gasleverandører og biogasproducenter betaler for at transportere gassen i nettet og dels via et investeringsbidrag på 100 mio. kr., som en markedsaktør har forpligtet sig til at betale ud over de almindelige tariffer. 
  • Hvordan vil en eventuel gasrørledning blive anlagt?

    Rørledningen graves mindst en meter ned i jorden. Det vil blive gjort på samme måde som de over 900 km gastransmissionsrør, der siden 1980’erne er blevet lagt i jorden i Danmark, senest i 2013 rørledningen mellem Egtved og Ellund ved den dansk-tyske grænse.

    Når gasledningen er gravet ned, og jorden lagt tilbage, vil fx landmænd igen kunne dyrke deres marker, dog ikke plante træer eller andre planter med dybe rødder. Lodsejerne får en erstatning for at have rørene liggende samt kompensation for de gener, som gravearbejdet har medført, fx afgrødetab, udgifter til fældning af hegn, strukturskade mv.


  • Hvordan er de lodsejere stillet, som skal lægge jord til gravearbejde ifm. en eventuel gasrørledning?
    Lodsejere, der bliver berørt af en eventuel gasrørledning, vil blive kompenseret i henhold til gældende regler på området.

    For det første erstattes retten til varigt at anbringe et ledningsanlæg med tilbehør - fx mærkepæle og enkelte fiberbrønde m.v. - og tinglyse en servitut, som sikrer gasrørledning med tilbehør, og som giver nogle rådighedsindskrænkninger på ejendommen. Denne del kaldes normalt for ”servituterstatningen”. Denne erstatning fastsættes af den statslige ekspropriationskommission ved ekspropriationen og erstatningen kan påklages til Taksationskommissionen.

    At gasrørledningen får en ”varig” placering på lodsejerens jord betyder, at rørledningen har lov til at ligge nedgravet på ejendommen, indtil den ikke skal bruges mere. Samme metode er brugt lige siden begyndelsen af 1980’erne, hvor de første gastransmissionsledninger blev lagt i jorden. Retningslinjerne blev dengang aftalt mellem landbrugets organisationer og gasselskaberne.  I ”Landsaftale mellem landbrugsorganisationer og naturgasselskaber” fra juli 1980 står der bl.a.: ”Landsaftalen er baseret på den grundopfattelse, at anlægsvirksomheden (naturgasselskaberne) i henhold til grundlovens § 73 skal yde fuldstændig erstatning” samt ”De berørte grundejere giver på ubestemt tid anlægsmyndigheden ret til inden for et servitutareal af op til 10 meters bredde (ledningsservitut) at anlægge, drive og vedligeholde eller udskifte gas- og andre energiførende rørledninger med at nødvendigt tilbehør.”
     
    For det andet får lodsejerne naturligvis erstatning for de midlertidige ulemper, som anlægsarbejdet på deres ejendom medfører. Det er typisk i form af afgrødetab, flerårige strukturskader, driftsulemper i anlægsfasen, ekstra hegning m.v. Energinet retablerer dræn og andre ledninger, så de fungerer mindst ligeså godt som før anlægsarbejdet. Og Energinet afholder evt. meromkostninger til fremtidige dræningsarbejder, som skyldes gasledningen.
    Erstatning for de midlertidige ulemper forhandles mellem Energinet og lodsejer efter standardiserede takster for bl.a. afgrøder og strukturskader. I mangel af enighed afgøres en tvist af ekspropriationskommissionen, men erfaringsmæssigt opnås forlig i langt over 90% af alle tilfælde.

  • Er det farligt at have nedgravede gasrør liggende på sin jord?
    Nej. Gas er en meget sikker energikilde. Drift og vedligehold af gasnettet og dermed også sikkerhed har vores højeste prioritet, og der har aldrig i gastransmissionsnettets 40-årige historie været alvorlige uheld eller ulykker.
    Gasnetet udgør en del af Danmarks kritiske infrastruktur og derfor er det på alle områder sikret bedst muligt.