Kongernes Nordsjælland - Et forskønnelsesprojekt
Ved Nationalpark Kongernes Nordsjælland, vest for Helsingør, er der i dag en dobbelt 400 kV luftledning, som passerer gennem en del af nationalparken.
Nu skal masterne ned og erstattes af kabler. Projektet gennemføres for at imødekomme de politiske ønsker fra den såkaldte PSO-aftale fra 2017 og bliver udført med henblik på at forskønne landskabet, så det fremstår mere harmonisk. (Læs mere om de politiske retningslinjer i forbindelse med udbygning af transmissionsnettet - se faktaboksen til højre)
Forskønnelsen af området består i at tage masterne ned og erstatte dem med kabler på strækningen mellem Kvistgård og Skibstrupgård. Kablerne lægges først, af hensyn til forsyningssikkerheden, og herefter fjernes luftledningerne. Strækningen, som er på cirka 11 km, er valgt, fordi luftledningerne her krydser Nationalparken flere steder og ligger i nærhed af Natura 2000-områder. En fjernelse af luftledningerne vil på denne strækning bidrage til en generel forskønnelse i forhold til både natur, landskab og kulturhistorie.
I samme område findes to parallelgående 132 kV luftledninger, der går fra Stasevang til Teglstrupgaard. De ledninger skal også erstattes af kabler i nær fremtid, så også denne nye kabelstrækning vil bidrage til både at styrke forsyningssikkerheden, men også sikre områdets generelle forskønnelse.
OMTRENTLIG TIDSPLAN
Projektets opstart er afhængig af flere faktorer, bl.a. af, hvornår de nødvendige myndighedstilladelser til projekterne bliver givet, levering af komponenter m.m. Derfor har vi desværre endnu ikke en helt færdig tidsplan, men vi forventer, at vi kan gå i gang med selve anlægsarbejdet med at lægge kablerne i jorden i løbet af foråret 2027. Det arbejde varer cirka 6 måneder. Når kablet er sat i drift, begynder vi arbejdet med at tage 400 kV luftledningerne ned.
skriv eller ring, hvis du har spørgsmål til projektet
Læs mere om de politiske retningslinjer i forbindelse med udbygning af transmissionsnettet
Projektinformation
Projekttype
Forskønnelser i transmissionsnettet
Godkendt
Region
Nordsjælland
Godkendende instans
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Forventes i drift
Projektstatus
Et anlægsprojekt kan have følgende projektstatus:
- Muligt Anlægsprojekt, som er en del af den langsigtede planlægning af el- eller gasnettet, men som endnu ikke er besluttet i Energinet.
- Planlagt Anlægsprojekt, som er besluttet i Energinet, men som endnu ikke er investeringsgodkendt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Godkendt Anlægsprojekt, som har fået alle relevante investeringsgodkendelser, og som realiseres, når der er indhentet miljø- og plantilladelser.
- I drift Anlægsprojekt, som er taget i brug inden for det seneste år.