- Forside
- Anlægsprojekter
- Energinets anlægsprojekter
- Kriegers Flak: Nettilslutning af havmøllepark
Kriegers Flak: Nettilslutning af havmøllepark
Baggrunden for projektet
Energinet har fået til opgave at forbinde Danmarks største havmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen til det danske elnet og de danske stikkontakter. Derfor bygger vi et såkaldt nettilslutningsanlæg, som ligger både på havet og på land. Anlægget skal transportere strømmen fra havmølleparken til højspændingsnettet på land.
Når Kriegers Flak havmøllepark står færdig, vil de 600 MW havmøller kunne producere klimavenlig strøm svarende til 600.000 husstandes forbrug. Det vil bidrage til at sikre elforsyningen på Sjælland i mange år frem og samtidig sende en stor mænge vedvarende energi ind i elnettet.
Kriegers Flak er en meget vigtig brik i Danmarks målsætning om at blive uafhængig af olie, kul og gas. Kriegers Flak opføres få kilometer fra den tyske havmøllepark Baltic 2 i Østersøen. Det udnytter Energinet og tyske 50Hertz Transmission til at forbinde parkerne og skabe verdens første havbaserede elnet, der kombinerer vindenergi med muligheden for at udveksle strøm mellem to lande. EU yder tilskud til at etablere udlandsforbindelsen.
Teknisk beskrivelse
Anlægget omfatter:
- To transformerplatforme på havet
- To søkabler, der føres i land ved Rødvig på Stevns
- Landkabel fra Rødvig til Bjæverskov transformerstation
- Landkabel fra Bjæverskov til Ishøj transformerstation
- Landkabel mellem Ishøj transformerstation og Hovegård transformersta-tion
- Udvidelse af eksisterende transformerstation i Bjæverskov
- Ombygning af eksisterende transformerstationer i Ishøj, Bjæverskov og Hovegård.
Energinets nettilslutning af Kriegers Flak er budgetteret til 3,5 mia. kr. Anlægget skal være i drift d. 31. december 2018.
Overordnet tidsplan
Aktivitet | Tid |
Myndighedsbehandling | 2014 - 2016 |
Kontraktindgåelser | 2014 - 2016 |
Nedgravning af landkabler | 2016 - 2018 |
Udlægning af søkabler | 2017 - 2018 |
Installation af transformerplatforme | 2017 - 2018 |
Idriftsættelse | 31. december 2018 |
kontakt
Projektinformation
Andele udbudt
Et anlægsprojekt kan have følgende projektstatus:
- Muligt Anlægsprojekt, som er en del af den langsigtede planlægning af el- eller gasnettet, men som endnu ikke er besluttet i Energinet.
- Planlagt Anlægsprojekt, som er besluttet i Energinet, men som endnu ikke er investeringsgodkendt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Godkendt Anlægsprojekt, som har fået alle relevante investeringsgodkendelser, og som realiseres, når der er indhentet miljø- og plantilladelser.
- I drift: Anlægsprojekt, som er taget i brug inden for det seneste år.
Læs om Energinet og tyske 50 Hertz' samarbejdsprojekt om at etablere en elforbindelse mellem de to lande via Kriegers Flak havmøllepark
Kriegers Flak CGS: Elforbindelse til Tyskland
En business case er den analyse, som danner baggrund for Energinets investeringsbeslutning. Her kan du læse den offentlige udgave, hvilket betyder, at visse kommercielle oplysninger er skjult.
Om havmølleparken
Vattenfalls hjemmeside
Læs om opførelse af selve havmølleparken på Vattenfalls hjemmeside
Del
Nyheder om nettilslutning af Kriegers Flak havmøllepark
Fundamenter placeret på Kriegers Flak
Fundamenter til platforme står klar
Søkabel til Kriegers Flak kom i land
Forberedelser til søs er i fuld gang
Nyhedsbrev nr. 1: Velkommen
1,1 milliard kroner fra EU til Kriegers Flak
Få nyheder om Kriegers Flak nettilslutning direkte i din indbakke
Anlæg på land
Landkabler mellem Rødvig og Bjæverskov
Fra Rødvig til Bjæverskov lægges der to parallelle 220 kV (220.000 volt) landkabelsystemer. Et landkabelsystem består af tre ledere, som lægges ved siden af hinanden i en kabelrende. Kabelruten er blevet fastlagt efter en høringsproces med inddragelse af lodsejere, naboer, kommuner og andre interessenter.
Klik på billedet for at komme til et interaktivt GIS-kort med ruten for landkablet. Det grå bælte markerer det godkendte etableringsareal for kablerne, og den stiblede linje viser den fastlagte kabelrute.
Ombygning af stationerne i Bjæverskov, Ishøj og Hovegård
For at kunne modtage strømmen fra havmøllerne på Kriegers Flak og sende den videre ud i det eksisterende 400 kV net, er det nødvendigt at ombygge stationerne i Bjæverskov, Ishøj og Hovegård. Der installeres nye elektriske kompo-nenter, der kan sætte den elektriske spænding op fra kablernes 220 kV til nettes 400 kV.
De nye komponenter ligner og har nogenlunde samme størrelse som de eksisterende. Ombygningen sker desuden inden for de eksisterende stationsarealer.
Ny station i Bjæverskov
Kun i Bjæverskov er der behov for at udvide stationsarealet, her bygges en ny station og en ny stationsbygning. Den nye station i Bjæverskovs funktion er at regulere spændingen på det lange kabel til Kriegers Flak og samtidig dirigere effekten ind i elnettet. Stationen består af et antal spoler til regulering af spændingen og afbrydere til spoler og kabler. Hele anlægget fylder ca. 5 hektar.
Landkabel mellem Bjæverskov og Ishøj
Da elnettet ikke kan aftage al strømmen fra Kriegers Flak i Bjæverskov er der brug for en 220 kV kabelforbindelse til fra Bjæverskov til Ishøj.
Forstærkning af elnettet mellem Ishøj og Hovegård
Mellem stationen i Ishøj og stationen i Hovegård forstærkes elnettet med et 19 km langt 400 kV kabel. Med den øgede eltransport til Ishøj er kablet nødvendigt for at sikre stabil drift.
De nye 220 kV landkabler leveres af Koreanske LS Cable & Systems, og 400 kV landkabler leveres af franske Nexans. Det er danske Arkil, som står for nedgravning af landkablerne.
Anlæg på havet
Transformerplatforme
De to transformerplatforme samler strømmen fra havmøllerne. Derudover sætter transformerplatformene også den elektriske spænding fra havmøllerne op til 220 kilovolt. I havmølleområdet er der afsat et område til råstofudvinding, hvor der ikke kan placeres havmøller. Derfor placeres de to transformer platforme ca. 6 km fra hinanden. På den vestlige side af råstofområdet placeres 200 MW møller, mens de resterende 400 MW møller placeres på den østlige side af området.
Hver transformerplatform består af en såkaldt Topside og et fundament. Topsides bygges af Hollandia, og installeres af Scaldis. Fundamenterne bygges og installeres af Iemants og Jan de Nul. Fundamenterne er såkaldte gravitations-fundamenter.
Søkabel
Mellem de to platforme lægges et 220 kilovolt søkabel. Det sikrer, at en del af strømmen fra havmøllerne fortsat kan føres i land, hvis en af transformer plat-formene er ude af drift. Fra hver platform lægges ca. 45 km 220 kilovolt søkabel ind til kysten ved Rødvig på Stevns.
For at beskytte søkablerne mest muligt spules de ned i havbunden.
Søkablet leveres og installeres af ABB.
Havmøllerne
Det er Vattenfall, der bygger havmølleparken og opfører møllerne, som ifølge planen vil blive opsat i perioden 2019-2021.
Tilladelser og miljøundersøgelser
Tilladelser
Havmølleparken og de tekniske anlæg, der skal føre strømmen til det overordnede elnet på land, påvirker miljøet på forskellig vis. Der skal derfor gives tilladelse fra myndighederne til etablering af de tekniske anlæg.
Den 12. april 2016 modtog vi en såkaldt VVM tilladelse til landanlægget fra Naturstyrelsen (Vurdering af Virkningerne på Miljøet).
Du kan læse VVM-redegørelsen her på Naturstyrelsens hjemmeside
Energistyrelsen skal udstede en tilsvarende tilladelse til anlægget på havet.
Miljøundersøgelser på land
Miljøundersøgelserne for landanlægget blev gennemført i perioden 2014 – 2015. Da anlægget etableres som jordkabler, vil den landskabelige påvirkning af anlægget være begrænset. Dog vil bygningen af en ny station ved station Bjæverskov have en vis landskabelig effekt.
Der foretages arkæologiske undersøgelser af kabelruten inden kablerne nedgra-ves.
Miljøundersøgelser på havet
Miljøundersøgelserne for anlægget på havet blev gennemført i perioden 2012 – 2015. Anlægget på havet kan påvirke det kommercielle fiskeri i byggeperioden, men denne påvirkning forsøges reduceret gennem aftaler med lokale fiskere.
Derudover forventes anlægget ikke at medføre væsentlige miljømæssige konse-kvenser.
Der foretages også arkæologiske undersøgelser af anlægsområdet på havet.
Særligt for naboer og lodsejere
Her kan du læse om, hvordan vi planlægger linjeføring, inddrager naboer og lodsejere, gennemfører forskellige typer anlægsarbejde og meget mere. Hvis du bliver direkte berørt af et anlægsprojektet på din grund, vil vi kontakte dig for at aftale det videre forløb.