Nyhedsbrev nr. 1 Kriegers Flak | Energinet

Nyhedsbrev nr. 1: Velkommen

Publiceret d. 10.1.2015 01.00
I dette første nummer af nyhedsbrevet kan du møde chefprojektleder Jens Chr. Hygebjerg, som står i spidsen for det hold, der bygger Energinet.dk's største anlægsprojekt til dato. Læs også baggrunden for den politiske beslutning om at opføre Kriegers Flak Havmøllepark.

Vi gør alle en stor forskel

De mange borgere og naboer, der er berørt af dette projekt, bidrager til den grønne omstilling, udtaler chefprojektleder Jens Chr. Hygebjerg, som står i spidsen for det hold, der bygger Energi-net.dk's største anlægsprojekt til dato.

Kan du kort fortælle om Kriegers Flak projektet?
- Kriegers Flak Havmøllepark er et led i Danmarks omstilling til grøn energi.
Folketinget har besluttet, at der skal bygges en havmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen. Par-ken bliver med sine 600 MW Danmarks største havmøllepark.
Energinet.dk har fået opgaven med at tilslutte havmøllerne til elnettet på land.
Det er vores største anlægsprojekt til dato. Og det mest komplekse
- på grund af størrelsen på havmølleparken er vi nødt til at slutte den til elnettet flere steder på Sjælland for at fordele strømmen. Det betyder, at vi skal lægge mange km kabel på land. Vi skal faktisk helt op til Ballerup fra Rødvig (Stevns), hvor kablerne går i land fra havmølleparken.
Energiet.dk har allerede tilsluttet mange havmølleparker. Denne opgave er dog mere kompleks end de andre. En del af udfordringerne opstår, fordi vi skal udbygge og bygge anlæg på 4 forskellige stationer på land og bygge to nye transformerstationer på havet (hvor der normalt kun er en, red.). Så på den måde skal der bygges forholdsvis mere end vi plejer.
Samtidig har Folketinget ønsket, at vi udnytter muligheden for at bygge en udlandsforbindelse fra havmølleparken til to tyske havmølleparker i Østersøen og samtidig få en el-forbindelse til Tysk-land. Når det ikke blæser, og elkablerne ellers ville stå ledige, kan den forbindelse bruges til at udveksle el mellem de to lande.
 
Hvordan er forløbet i sådan et stort projekt – i korte træk?
 - Energinet.dk startede med at undersøge forskellige muligheder for at tilslutte havmølleparken. Miljøforholdene ved den valgte løsning er nu blevet undersøgt. Og efter en offentlig høring, kan der træffes endelig beslutning om placering af anlæggene både til lands og til vands.
De mange komponenter og kabler, der skal bruges til anlægget, bliver indkøbt fra leverandører i mange lande. Når fabrikanterne har produceret komponenterne, starter vi anlægsarbejdet i 2016. Der vil så gå godt to år med at grave kabler ned og bygge stationer, inden vi i 2018 er klar til at sætte strøm på anlægget.
 
Kan du beskrive holdet bag projektet?

- I runde tal er ca. 60 Energinet.dk medarbejdere involveret i projektet. Og der er mange fagom-råder i spil, fx en gruppe der tager sig af kabler, en gruppe der tager sig af stationer, en gruppe, der sørger for de to transformerstationer på havet. Og endelig er der en gruppe, der søger for miljøundersøgelser og tilladelser.
Af fagligheder har vi både ingeniører, biologer, økonomer, administrationsmedarbejdere, indkøbe-re, jurister mv.
- Kunsten er at få teamet til at samarbejde og kommunikere, så vigtige oplysninger bliver delt.
 
Hvad er det vigtigste for dig som chefprojektleder før under og efter projektet?
- Først og fremmest at ingen kommer til skade under byggeriet. Dernæst er det vigtigt for mig, at vi får bygget et anlæg, der kan holde i mange år og som kan levere vedvarende energi til det danske samfund. Og så er det også en sport for os at indkøbe anlæg og kabler til projektet af god kvalitet til den bedste pris.
 
Hvad er den største udfordring for dig som chefprojektleder?
- At navigere projektet udenom forhindringer og forsinkelser, er den største udfordring i jobbet som projektleder. Samtidig skal jeg sikre, at samarbejdet fungerer, så alle kan yde deres bedste.
 
Hvad er den største glæde for dig?

- Når jeg oplever, at samarbejdet giver nogle resultater, der er meget større end det vi hver især kan bidrage med. Det sker ikke hver uge, men en gang i mellem. Som ingeniør glæder det mig selvfølgelig også, når jeg er med til at bygge noget. Min drivkraft er, at jeg gennem mit arbejde kan give et vigtigt bidrag til det danske samfund.
 
Hvad er det - i din optik – vigtigst at fortælle borgerne i Danmark om Kriegers Flak projektet?
- Min oplevelse er, at Kriegers Flak Havmølleparken er et stort og vigtigt bidrag til Danmarks grønne omstilling. Og samtidig kan parken være med til at sikre elforsyning i fremtiden. Helt per-sonligt tror jeg, at det på langt sigt kan vise sig, at samfundets satsning på vedvarende energi er den billigste løsning. De mange borgere og naboer, der er berørt af dette projekt, bidrager der-med også til den grønne omstilling og gør alle en stor forskel.

 

På vej mod 100 % grøn energi

Den 22. marts 2012 indgik regeringspartierne Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Kon-servative et historisk energiforlig, og et afgørende skridt på vejen mod et samfund fri for kul, olie og naturgas var dermed taget.

Med energiaftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form at mere biogas og biomasse og flere vindmøller. Danmark skal være et grønt og bæredygtigt samfund med en visio-nær energi- og forsynings- og klimapolitik.

Danmark er i front, når det gælder etablering af vindmøller på havet. Den første havmøllepark blev etableret allerede i 1991 og siden er yderligere 12 parker kommet til, så Danmarks samlede effekt for havvind nu er på 1271 MW, hvilket svarer til 1,2 mio. husstandes årlige elforbrug.

Energiaftalen indeholder en række ambitiøse initiativer til at udbygge vindkraften i Danmark endnu mere. På havet alene skal der etableres møller for 1500 MW. De 1000 MW udbydes frem mod år 2020, hvor Kriegers Flak Havmøllepark skal stå for de 600 MW og Havmølleparken Horns Rev 3 står for de resterende 400 MW. Som Danmarks hidtil største havmøllepark er Kriegers Flak en særdeles vigtig brik i den grønne omstilling, og når parken står færdig vil den producere miljøven-lig el svarende til 600.000 hustandes årlige elforbrug. 

Det er Energinet.dk som bygger, ejer og driver de anlæg, der fører strømmen fra de store havvmølleparker og ind til land. Vi har bl.a. bygget ilandsføringsanlægget til havmølleparkerne Horns Rev 1 og 2, og nu også snart Horns Rev 3, samt Anholt Havmøllepark. Kriegers Flak er blot seneste skud på stammen af havmølleparker, der bidrager til regeringens målsætning om 100 % vedvarende energi i 2050.

 

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.