Forberedelser til søs er i fuld gang | Energinet

Forberedelser til søs er i fuld gang

Publiceret d. 29.6.2017 02.00
Her i sommermånederne er der kommet fuld gang i arbejdet til søs i forbindelse med nettilslutningen af den kommende havmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen.

Kabelrenderne til søkablerne fra Rødvig på Sjælland og ud til det sted, hvor transformerplatformene skal installeres, er ved at være forberedt. Store sten og andre forhindringer er blevet fjernet, for at skabe sikker og tilgængelig passage for kablerne. I perioden fra juli til september 2017 vil kablerne blive lagt ud og derefter spulet ned i havbunden.

Havbunden er også ved at blive forberedt til de to store platforme til havs. I efteråret vil fundamenterne blive installeret.

Når der arbejdes, vil der blive opretholdt restriktionszoner i en afstand på 200 m fra kabelrenden og i området omkring platformene. På kortet kan du se zonerne og en oversigt over projektet.

Tidsplan og kort over arbejdet til søs på Kriegers Flak