Før Energinet sikrer fremtidens el-system, sikrer arkæologer fortidens værdier | Energinet

Før Energinet sikrer fremtidens el-system, sikrer arkæologer fortidens værdier

Publiceret d. 27.11.2017 13.30
I et mudderhul tæt ved den østsjællandske by Tune ligger to arkæologer og graver. De ligger netop dér, fordi det er her, Energinet om kort tid trækker et kabel, som skal forbinde en havvindmøllepark i Østersøen med det danske elnet. Men først skal arkæologerne have undersøgt renden til kablet grundigt for oldtidsfund. Og de har fundet noget i mudderet.

Det er en kold, klar novemberdag. Et sted tæt ved den mindre by Tune syv kilometer sydøst for Roskilde ligger to kvinder iført skriggule kedeldragter på maven og graver i et mudderhul med hver deres lille ske. De to kvinder er arkæologer fra Museum Sydøstdanmark, og mudderet generer dem kun lidt. De har nemlig fundet noget i det tunge lerede jord. En grav fra jernalderen med lerkar som gravgaver, kranie og knogler.

De to arkæologer fra Museum Sydøstdanmark er ved at udgrave en grav – komplet med kranie, tænder og gravgaver.

Den rende, de to arkæologer ligger og graver i, er ikke mange meter bred. Til gengæld er det en lang strækning: Den strækker sig fra Stevns op langs Køge Bugt og videre mod Ishøj.
Det er ikke arkæologerne selv, der har bestemt, at det er lige netop her i dette spor gennem Østsjælland, at de skal grave efter oldtidsfund. Det er nemlig Energinet, der om kort tid kommer forbi Tune for at trække et kabel i den rende – det trace – som arkæologerne til den tid har undersøgt grundigt for vigtige historiske fund.

Det drejer sig om Kriegers Flak-projektet, der skal forbinde en havvindmøllepark i Østersøen med 600.000 danske husstandes stikkontakter.

Udvidede forundersøgelser frigiver hurtigere arealer

På Kriegers Flak-projektet, foretager Museum Sydøstdanmark – hvis ansvarsområde, Energinet befinder sig på langs et stort stykke af kabelstrækningen – en udvidet forundersøgelse. Det betyder i praksis, at arkæologerne udgraver, samtidig med at de forundersøger. Det går hurtigere for alle parter:

”Normalt er forundersøgelser og udgravning to forskellige processer, men på denne måde får vi hurtigere frigivet arealet til, at Energinet kan gå i gang med deres arbejde,” siger Jonas Christensen, arkæolog fra Museum Sydøstdanmark og ansvarlig leder for det arkæologiske arbejde på Kriegers Flak.

Museum Sydøstdanmark er på grund af Museumsloven vant til at arbejde med bygherrer som Energinet på den måde, som de også gør her. Energinet har endda haft en arkæolog ansat til udelukkende at fungere som bindeled mellem Energinet og arkæologernes verden.

”Det logiske og lavpraktiske samarbejde med entreprenørerne og Energinet ude i felten fungerer upåklageligt,” siger Jonas Christensen om Kriegers Flak.

Fleksibel samarbejdspartner

Også bygherren selv er tilfreds med samarbejdet:

”Vi har god erfaring med at inddrage museerne tidligt i vores projekter for at få deres vurdering af de områder, vi skal grave i. På den måde kan vi sætte tidligt ind de steder, hvor vi forventer mange arkæologiske fund og sikre, at vi ikke forsinker anlægsarbejdet,” siger Martin Johansen, seniorprojektleder fra Energinet.

Jonas Christensen fra museet supplerer:

”Energinet er et stort professionelt firma, som ved, hvad der skal ske, og som kender Museumsloven. Samtidig er Energinet fleksible, og vi stoler på hinanden i arbejdet. Der er løbende dialog, og jeg oplever, at Energinet har sans for at prioritere opgaverne, sådan at vi alle både sparer tid og penge.”

Han peger på, at det går godt med at håndtere den udfordring, det er, at arkæologerne ikke har særligt lang tid på de enkelte steder, fordi Kriegers Flak-projektet skrider hurtigt fremad.

Flest fund fra Jernalder og Bondestenalder

Selvom de rykker hurtigt, har arkæologerne fundet ganske meget:

”Vi har fundet rigtig mange stolpehuller langs hele traceet. Stolpehullerne er tegn på huse, idet husene dengang var lavet af træ. De bærende stolper var gravet ned, og det eneste, man i dag kan se, er noget mørkere jord der, hvor stolpen stod,” forklarer Jonas Christensen.

Arkæologerne har fundet et stolpehul fra et jernalderhus, som de har afmærket og taget et tværsnit af.

Arkæologerne har også fundet en sjælden vej fra den sene Jernalder. Tæt på det sted, hvor Jonas Christensens to kolleger på den kolde novemberdag ligger og graver i mudderet, går der nemlig en oldtidsvej skråt på tværs af det trace, som Energinet har tegnet på kortet.

Han forklarer, at vejene i oldtiden blev brugt til vognkørsel og handel mellem landsbyerne.

”Vejen er et meget vigtigt, fordi den viser os noget om forbindelserne mellem forskellige egne i Jernalderen. Lidt ligesom connecting the dots, hvor vejen viser, hvilke punkter der hører sammen. Desværre ved vi ikke, hvor den går hen, og vi kommer heller ikke til at finde ud af det lige nu. Den kan være 50-100 meter lang, selvom vi kun har afdækket 12 meter af vejen i traceet,” siger Jonas Christensen.

Graver en hel grav op

Oldtidsvejen blev afdækket og undersøgt, og arkæologerne har bevæget sig videre nordpå. Ved Grevevej ved Tune stoppede de op igen, fordi de fandt et område, hvor der var rigtig mange af de føromtalte stolpehuller som tegn på Jernalder-huse. Og det er altså her, de to kvindelige arkæologer ligger på maven i mudderet og forsigtigt graver med små skeer omkring et kranie.



Graven ved Tune vender anderledes, end arkæologerne normalt ser. Gravgaven i form af et lerkar ligger nemlig her ved den dødes hoved.

De fortæller, at de i bogstaveligste forstand stødte på graven, da de var ved at undersøge, hvad de troede var resterne af et hus. Hurtigt dukkede kraniet fra den gamle grav frem, og også de lerkar, som jernaldermenneskene brugte som gravgaver, blev fundet. Det kom bag på arkæologerne, at gravgaverne var lige ved siden af hovedet. Ifølge dem plejer gaverne nemlig at være placeret ved den dødes fødder.

Efter at have gravet en del ud, besluttede museet sig for, at man ville undersøge graven til bunds ved at grave hele graven op i ét stykke.

Hele graven er blevet gravet op og lagt i en kasse – et præparat – så arkæologerne kan flytte den indenfor og grave den ud uden at komme til at ødelægge knoglerne. Foto: Museum Sydøstdanmark.

”Vi er nødt til at tage hele graven op sådan her, fordi jorden og knoglerne er så våde, at vi ikke bare kan tage dem op uden at ødelægge dem – og så mister de enhver værdi. Vi flytter sådan set udgravningen indenfor,” siger Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark.

”Det er altid spændende at forsøge at flytte på en hel grav, men det gik heldigvis rigtig godt.”

Afdækning af fortiden gavner fremtiden

I øjeblikket befinder projektet sig på Museum Sydøstdanmarks ansvarsområde, og senere bevæger projektet sig videre mod Kroppedal Museums område. Jonas Christensen og kollegerne har derfor bogstaveligt talt gået i det friske mudder bag en gravemaskine siden juni 2016 for at finkæmme det trace – den rende – som Energinet kommer til at trække kablet i.



Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark (tv.) og Martin Johansen fra Energinet i det trace, hvor et kabel i fremtiden skal ligge.

”Det gode ved det her projekt er også, at det er et langt stykke, vi kan undersøge,” siger arkæolog Jonas Christensen. Han fortæller også, at der er lange strækninger, hvor de intet finder af værdi.

Det er alligevel værdifuldt for arkæologerne:

”Det er et rigtig godt redskab for os til at vurdere, hvad der er i området, når Energinet eller andre skal grave en rende igennem landskabet på denne måde. Det er også smart i forhold til fremtiden, fordi vi så nogenlunde ved, hvor der er noget interessant, som man eksempelvis helst ikke må bygge ovenpå,” siger Jonas Christensen.

”Vi tager også i fremtiden højde for det arkæologiske arbejde i vores anlægsarbejde,” siger Martin Johansen.

”Nogle bygherrer ser de arkæologiske undersøgelser som en ulempe for deres projekter, men vi i Energinet ser det som en nødvendig del af vores arbejde. Det er et anderledes indslag i Energinets hverdag.”

Museumsloven

Energinet og andre bygherrer skal ifølge Museumsloven sikre, at der tages hensyn til bevaringsværdige fortidsminder, når der for eksempel lægges kabler i jorden.

Det indebærer, at museerne skal undersøge det sted, hvor kablet skal trækkes i forbindelse med, at der også foretages miljøundersøgelser på stedet.

Hvis arkæologerne finder noget bevaringsværdigt, skal en udgravning iværksættes.


Kriegers Flak Nettilslutning af havvindmøllepark

Energinet begyndte projektet i 2014 efter at have fået til opgave at forbinde den kommende havvindmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen med det danske elnet.

Projektet består af kabler og søkabler til havvindmølleparken og udbygning af transformerstationer på strækningen.

Havvindmølleparken vil kunne producere vedvarende energi til 600.000 husstandes forbrug. Projektet bidrager derfor til at sikre, at Sjælland kan forsynes med el i fremtiden.

Forbindelsen skal være i drift i slutningen af 2018.

Læs mere her.


Hvad finder arkæologerne?

På og ved Stevns fandt arkæologerne primært ting fra Bondestenalderen (4000-1800 f.Kr.). Det gjaldt især flintredskaber som knive og økser, som stenalderbønderne brugte i deres arbejde.

Op langs Køge Bugt fandt man rigtig mange stolpehuller som rester af jernalderhuse (500 f.Kr.-700 e.Kr.).

Ligeledes er der fundet kogegruber fra Bronzealderen (1800-500 f.Kr.), en vej af sten og grene samt en jernalder-grav.