Transformer monteret på platform | Energinet Gå til hovedindhold
Transformer KFE
Den transformer, der skal håndtere spændingsforskellen mellem de tyske og danske søkabler, løftes op og placeres inde i platformen på havnen i Rotterdam. © DIETER BÖHM

Transformer monteret på platform

Publiceret d. 9.4.2018 15.34
Endnu en milepæl opnået i Kriegers Flak Combined Grid Solution
I Kriegers Flak Combined Grid Solution-projektet kobles det danske og tyske elnet sammen. Sammenkoblingen sker helt konkret på en platformsudbygning til en af de platforme, der skal opsamle strømmen fra den kommende havmøllepark på Kriegers Flak (Kriegers Flak Extension platformen).

Selve hjertet af platformen, en 450-MVA-Transformer, blev den 3. april 2018 løftet og op og bugseret på plads inde i platformen. Der er forskel i spændingsniveauet på de danske søkabler (220 kV) og de tyske søkabler (150 kV), og derfor spiller transformeren til havs en helt central rolle i den nye elforbindelse mellem de to lande.

Transformerinstallationen foregik på Hollandias værft i Rotterdam, hvor platformen også er bygget. Transformeren er blevet påfyldt olie og tilsluttet køleudstyr, og hele platformen venter nu på at vende snuden mod Kriegers Flak.

Afsejlingen forventes at ske i slutningen af april 2018.