Forsinkelse i test af Konverterstationens komponenter. | Energinet Gå til hovedindhold

Forsinkelse i test af Konverterstationens komponenter.

Publiceret d. 4.3.2020 13.30

Danske Energinet og den tyske partner 50Hertz etablerer verdens første havbaserede elnet ved at udnytte de nationale nettilslutningsanlæg til havvindmølleparker i Østersøen til at skabe en elforbindelse mellem de to lande.
Da Østdanmark og Tyskland tilhører hver sit synkronområde, og elsystemerne derfor ikke ’svinger i samme takt’, kan elnettene ikke forbindes direkte. Derfor er der brug for frekvenstransformering. Det sker ved hjælp af to omformere, der ændrer vekselstrømmen fra det nordiske elsystem til jævnstrøm og tilbage til vekselstrøm, der er synkroniseret med det europæiske elsystem. Dette dobbelte omformeranlæg bygges på den eksisterende transformerstation i Bentwisch nær Rostock i Nordtyskland.
Anlægsarbejdet på konverterstationen er blevet yderligere forsinket, hvilket betyder, at elforbindelsen forventes i drift i andet kvartal 2020.
Årsagen til forsinkelsen skal findes i, at der er brug for lidt ekstra tid til at teste konverterstationens forskellige komponenter.