Gasomlægning for ny jernbane over Vestfyn
Der er truffet politisk beslutning om at anlægge en ny jernbane over Vestfyn. Beslutningen medfører, at Energinet skal omlægge en naturgastransmissionsledning, som ligger i vejen for den valgte strækning
Klik her for at åbne stort kort
Overblik over projektet.
Den nye dobbeltsporede og elektrificerede jernbane på Vestfyn bliver ca. 35 km lang og vil øge kapaciteten og bidrage til kortere rejsetider i kraft af en ca. 4 km kortere jernbanestrækning mellem Odense og Middelfart og en maksimal hastighed med op til 250 km/t.
Jernbanen vil i væsentlighed være beliggende nord for den eksisterende motorvej og bliver placeret i en korridor tæt på motorvejen, da en fælles transportkorridor vil betyde, at de samlede gener for omgivelserne reduceres i forhold til en situation, hvor motorvej og jernbane ligger adskilt.
Anlæggelsen af den nye jernbane forudsætter en omfattende omlægning af den eksisterende naturgastransmissionsledning på strækningen mellem Odense Vest og Nørre Aaby. Som følge af omlægningens tætte sammenhæng og tidskritiske betydning for jernbaneprojektet omfatter anlægsloven både jernbaneprojektet og omlægningen af naturgastransmissionsledningen.
Energinet skal omlægge cirka 27 kilometer gasrørledninger, 2 MR-stationer samt 2 linjeventilstationer.
Vejdirektoratet er bygherre på projektet. Læs mere på: http://vd.dk/vestfynbanen
Projektinformation
Region
Fyn
Projektstatus
Et anlægsprojekt kan have følgende projektstatus:
- Muligt Anlægsprojekt, som er en del af den langsigtede planlægning af el- eller gasnettet, men som endnu ikke er besluttet i Energinet.
- Planlagt Anlægsprojekt, som er besluttet i Energinet, men som endnu ikke er investeringsgodkendt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Godkendt Anlægsprojekt, som har fået alle relevante investeringsgodkendelser, og som realiseres, når der er indhentet miljø- og plantilladelser.
- I drift Anlægsprojekt, som er taget i brug inden for det seneste år.
skriv eller ring, hvis du har spørgsmål til projektet
Læs mere
Du kan læse mere om anlægsloven her.
Status lige nu
Anlægsarbejdet er godt i gang, og de første kilometer gasrørledning er lagt i jorden i april 2023.
Information til naboer og lodsejere om nye gasledninger
Her kan du hente information, der er nyttig for borgere, der kan få et nyt gasrør på deres ejendom eller i deres nærområde.