Modningsprojekt

Energinet er systemansvarlig virksomhed for det danske brintsystem og har fået ansvaret for at etablere og drive brintinfrastruktur der kan opsamle storskala brintproduktion som primært skal eksporteres til Tyskland og forbindes til et brintlager – en såkaldt jysk backbone - samt offshore rørbunden brintinfrastruktur. Energinet har igangsat et første modningsprojekt for dansk brintinfrastruktur i Jylland. Her på siden kan du læse mere om modningsprojektet.

Energinet er systemansvarlig virksomhed for det danske brintsystem og har fået ansvaret for at etablere og drive brintinfrastruktur der kan opsamle storskala brintproduktion som primært skal eksporteres til Tyskland og forbindes til et brintlager – en såkaldt jysk backbone - samt offshore rørbunden brintinfrastruktur. Energinet har igangsat et første modningsprojekt for dansk brintinfrastruktur i Jylland. Her på siden kan du læse mere om modningsprojektet.

Et modningsprojekt har til formål at afdække behov for og valg af løsning på et konstaterede behov i systemet, med henblik på at træffe eventuel investeringsbeslutning.  

Projektet udspringer af feasibility-studiet af en jysk backbone, der med et positivt resultat viste behov for at arbejde videre med et konkret modningsprojekt. Resultaterne af feasibility-studiet er beskrevet i afrapporteringen, som kan findes i boksen til højre. I boksen findes også Markedsdialogen, som også spillede ind i Feasibility-studiet. 

Modningsprojektet omfatter en samfundsøkonomisk business case, modning af design for brintinfrastruktur og indgåelse af aftaler med aktører.  

Projektet arbejder tæt sammen med Gasunie Deutschland som ejer og driver gassystemet syd for den dansk-tyske grænse. Gasunie Deutschland har projektet Hyperlink i Nordtyskland, hvor delprojekt "Hyperlink3" vil være forbindelsen til Danmark. Du kan læse mere om Hyperlink her. 

Modningsprojektet gennemføres desuden koordineret med Evida i forhold til deres projekter. Internt koordinerer projektet med Gas Storage Denmark med henblik på brintlagring. 

I feasibility studiet blev to konceptuelle mulige infrastrukturløsninger identificeret som skitseret nedenfor. I modningsprojektet skal konkrete muligheder for at etablere en jysk brintinfrastruktur afdækkes med henblik på at nå frem til en anbefalet løsning; infrastruktur, som forbinder et kommende brintlager nord for Viborg med storskala brintproduktionsområder i Vest- og Sydjylland og med eksport til Tyskland.  

Energinet og Gasunie Deutschland har fået begge sine grænseoverskridende projekter på EU's liste over Projects of Common Interest - såkaldt PCI-projekter - som kvalificere til at kunne søge særlig EU-finansiering.  

 

Et billede, der indeholder kort, tekst, atlas

Automatisk genereret beskrivelseEt billede, der indeholder kort, tekst, atlas

Automatisk genereret beskrivelse

 

I det tekniske spor i modningsprojektet udarbejdes designgrundlag for brintinfrastruktur: rørledninger og kompression. Der gøres forarbejde for en plan- og miljøproces med henblik på eventuel iværksættelse i forlængelse af investeringsbeslutning. Dertil etableres en anskaffelsesstrategi med henblik på at sikre effektiv og rettidig gennemførelse af et eventuelt anlægsprojekt. 

Som en del af en markedsmodel for brint, skal der udarbejdes en balancemodel og et tarifdesign såvel som tilslutningsbetingelser. Det med henblik på at skabe basis for indsamling af brugertilsagn fra aktører, der er et afgørende element i en investeringsbeslutning. Modning heraf søges gennemført i tæt dialog med markedsaktørerne. 

Der vil i projektet laves systemanalyser af et brintsystem, sammen med samfunds- og selskabsøkonomiske analyser, der opsummeres i en business case, som vil danne grundlaget for en investeringsbeslutning. Endvidere afdækkes finansieringen af et eventuelt infrastrukturprojekt. 

Driften af et kommende brintsystem forventes at være anderledes end driften af et metansystem, ikke mindst som følge af sektorkoblingsperspektivet mod elsystemet. Samtidig forventes det at udvikle sig markant over tid i takt med, at antallet af aktører øges og transportmængderne stiger. Dette søges afdækket i modningsprojektet i tæt dialog med markedsaktører med henblik på at understøtte, at der etableres et system, der fungerer godt på den kortere såvel som længere bane.  

Modningsprojektet afsluttes med en anbefaling om at gå videre med et etableringsprojekt, hvis projektet kan demonstrere en positiv samfundsøkonomi for Danmark og det selskabsøkonomisk også er realiserbart. En investeringsbeslutning vil blive taget af Energinets koncernbestyrelse og skal efterfølgende godkendes af Klima, Energi og Forsyningsministeren. 

Modningsprojektet gennemføres i henhold til den skitserede tidslinje nedenfor med henblik på at træffe investeringsbeslutning ultimo 2024/primo 2025 og efterfølgende hurtig ministergodkendelse af en §4-ansøgning. 

 

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række

Automatisk genereret beskrivelse

 

Aktørinddragelse 

Det er afgørende, at modningsprojektet afdækker behovet for brintinfrastruktur fra de aktører som vil være brugere af systemet. Det er derfor helt centralt i modningsprojektet at forstå aktørernes behov for infrastruktur og hvordan infrastrukturen skaber værdi. Det gælder både i forhold til geografi og ledningsføring men også i forhold til anvendelsesbehov for infrastrukturen. Energinet vil derfor søge tæt dialog med alle aktører. Det vil ske gennem fælles arrangementer såvel som bilaterale dialoger. 

For at Energinet skal kunne tage en positiv investeringsbeslutning for etablering af brintinfrastruktur, skal business casen kunne underbygge, at der er et behov for brintinfrastruktur. I modningsprojektet arbejdes der derfor med at etablere en proces for at kunne dokumentere dette behov. Vi vil løbende orientere om og gå i dialog med aktørerne om denne proces.