- Forside
- El
- Hvad er DataHub?
- Projekt Eloprindelse
Projekt Eloprindelse
TÆNK, HVIS VI ALLESAMMEN ALTID VIDSTE, HVOR VORES STRØM KOM FRA - OG KUNNE VÆLGE DEN GRØNNE STRØM TIL, TIME FOR TIME
Det er den vision, vi arbejder for i Projekt Eloprindelse
Energinet har skabt en prototype, som kan vise og dokumentere strømmens oprindelse i den enkelte time. Det skaber muligheder for Power-to-X, en bæredygtig profil samt nye smarte løsninger og services for forbrugere.
Kan du se perspektiver i dette for din virksomhed? Så vil vi gerne have jer med til at teste og evaluere prototypen. Testen er i fuld gang og varer til november måned.
Fortæl mig mere
Læs mere om Projekt Eloprindelse
Lad mig teste
Kom godt igang med at teste her
-
Hvad koster det at være med?
Det er gratis at være med i testen, men vi håber meget på, at du deltager i evalueringen af systemet.
-
Hvornår forventer I at testen afsluttes?
Testfasen kører hen over efteråret og afsluttes i starten af november 2020.
-
Hvem henvender ElOprindelse sig til?
Eloprindelse henvender sig hovedsageligt til store elproducenter, store elforbrugere, tradere og markedsaktører. Det er pt. ikke planlagt, at slutkunder deltager i testen.
-
Er løsningen allerede besluttet?
Nej, der er ikke noget, som er besluttet endnu. Vi har udvikler en prototype, hvor en idé er blevet konkretiseret, og nu bruger vi testfasen til at undersøge, hvordan det fungerer i praksis og hvilken værdi det kan skabe. Her håber vi, at du vil være med til at teste, så dine input kommer med i den videre udvikling.
-
Hvorfor er der behov for at lave et nyt system til bevisføring af grøn el?
I det nuværende GO-system (Guarantee of origin) gælder en GO for dit forbrug i op til et år efter det er blevet udstedt. Det betyder i praksis, at beviset for produktionen af den grønne el er afkoblet fratidspunktet, hvor den el forbruges. Selvom man køber et bevis på vindmøllestrøm for et år, kan man altså ikke være sikker på, at det er vindmøllestrøm, man forbruger. Det, der garanteres er, at den mængde vindmøllestrøm, du vil forbruge, vil blive produceret hen over et år - der er altså ikke et garanteret tidsmatch på dit forbrug og produktionen. Elnettet fungerer i denne sammenhæng således som et stort batteri.
Samtidig sker hele afregningen i det danske elmarked på timeniveau. Alle målinger bliver registreret i Danmarks DataHub, som er et centralt og uafhængigt it-system i Energinet. Dette giver os mulighed for at forbinde forbrug med produktion af grøn el. Det er et skridt, som giver mulighed for at fremme den grønne omstilling og øge forbrugernes opmærksomhed på deres eget forbrug.
-
Hvilke perspektiver er der i timebaserede oprindelsesgarantier?
Der er flere perspektiver i prototypen. Dels er prototypen et bud på en løsning til PtX-området, hvor særligt e-fuels til transportsektoren vil blive betinget af grøn elproduktion. Dels vokser behovet for at kunne dokumentere, at man producerer bæredygtigt og klimavenligt - time for time. Dels kan et tættere match mellem elproduktion og -forbrug blive fundamentet for et mere fleksibelt elmarked, hvor man som forbruger har incitamenter til at forbruge den grønne strøm, når den produceres - og dermed kan man være med til at gøre en forskel.
-
Hvad koster en timebaseret oprindelsesgaranti?
En timebaseret oprindelsesgaranti, eller en GGO (Granular Guarantee of Origin) koster ikke noget i det nuværende prototype-setup. Vi forventer at testens deltagere sender deres GGO'er "gratis" til testforbrugerne. Hvis løsningen på sigt bliver idriftsat, forventer vi, at der udvikles et marked, hvor der opstår reelle priser for garantierne - som vi kender det i dag fra GO'erne.
-
Hvor finder jeg ofte stillede tekniske spørgsmål og svar?
Du finder ofte stillede tekniske spørgsmål og svar her