Gå til hovedindhold
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL AF TEKNISK KARAKTER
  • Kan jeg deltage anonymt med mine data?

    Som en del af platformen bliver en del af data lagt ud på en blockchain, så data kan verificeres af alle. Anonymiteten opstår ved, at man gemmer sig i mængden, og der ikke er nogen måde at kæde en persons/virksomheds data sammen på. I testperioden er der dog ikke nok målere på systemet til at sikre dette. Og derfor har vi valgt at disable nogle features, så det kun er Energinet, der kan tilgå ledgeret og dermed data. Dette sikrer, at alle kald sker gennem vores platform, og dataene bliver kun tilgængeligt til andre når I selv aktivt vælger at dele det.

  • Hvorfor skal jeg bruge NemID til at få adgang til mine data?

    Vi vil gerne passe rigtig godt på dine data. Derfor benytter vi DataHub data fra eloverblik.dk, hvor man via NemID accepterer at prototypen må bruge dine forbrugs- og/eller produktionsdata. NemID bruges her, for at sikre adgangen til dine data bedst muligt.

  • Hvilken teknologi er prototypen for Eloprindelse baseret på?
    Prototypen bygger på en open source blockchain-platform, Hyperledger Sawtooth. Som tester kan man få adgang til de åbne APIer eller tilgå platformen via en eksempelapplikation, som vi kalder for ElOprindelse.
  • Hvor trækker i mine data fra?
    Dine data på forbrug af el og produktion af el hentes fra Energinet DataHub via tredjepartsadgangen på eloverblik.dk. På den måde bruger vi en sikker løsning, der allerede er den del af DataHubs services til slutkunder.
  • Fjerner i mine GO'er, hvis jeg deltager i testen?
    GO systemet er fortsat det system, der officielt bruges til bevisføring af grøn elproduktion i Danmark. Det betyder at prototypesystemet er ufahængig af GO systemet og en deltagelse i testen kommer ikke til at påvirke din daglig forretning med GO’er og VE strøm.
  • Hvor finder jeg generelle spørgsmål og svar til Projekt eloprindelse?
    Du finder generelle spørgsmål og svar til Projekt Eloprindelse her. 

til forsiden

Tilbage til Projekt Eloprindelse forsiden

Fortæl mig mere

Læs mere om Projekt Eloprindelse

Info-møder

Tilmeld dig informationsmøder

Link til prototypen