EIC-koder
Handlende, producenter, kvalificerede forbrugere, og andre markedsaktører i energisektoren har behov for EIC-koder for at kunne sikre pålidelig udveksling af information. Identifikationsordningen, som sikrer dette, kaldes for Energy Identification Coding Scheme (EIC). I Danmark bliver koderne udstedt af Energinet.
Sådan ansøger du om at få en EIC-kode
Har du som markedsaktør brug for en EIC-kode, skal du ansøge på følgende måde:
- Send en mail til eic-administration@energinet.dk og anmod om en EIC-kode. Oprettelse af EIC-koder kræver ikke en balanceansvarsaftale.
- Oplys følgende i mailen afhængigt af den type EIC-kode der anmodes oprettet:
Specificer hvis koden skal være international.
X-type EIC
W-, Y- & Z-Type EIC
V-Type EIC
Type af kode (X)
Type af kode
(W, Y eller Z)Type af kode (V)
Funktion(er)
se udvalg herFunktion(er)
se udvalg herFunktion(er)
se udvalg herNavn på virksomhed
Navn på enhed/ område/ målepunkt
Navn på lokation
Kort navn
(maks. 16 cifre inkl. mellemrum)Kort navn
(maks. 16 cifre inkl. mellemrum, med ”DK_” i begyndelsen)Kort navn
(maks. 16 cifre inkl. mellemrum, med ”DK_” i begyndelsen)CVR-nummer
Eksisterende X-type EIC kode på ansvarlig virksomhed
- Energinet validerer herefter legitimationsskrivelser for markedsaktøren og verificerer, at der ikke allerede eksisterer en EIC-kode for den pågældende aktør. Når disse to ting er gennemført, udsteder Energinet EIC-koden til markedsaktøren.
- Ved oprettelse af en international EIC-kode, sender Energinet EIC-koden til ENTSO-E, der sikrer, at koden bliver integreret i det centrale register.
- Energinet sender herefter EIC-koden til markedsaktøren og koden publiceres på ENTSO-E's samlede liste over aktive EIC koder her.
Hvem og hvad skal bruge en EIC-kode?
Følgende skal ansøge om en EIC-kode
- Systemoperatører, elhandlere, producenter, elforbrugere, elbørser, netoperatører, elleverandører, serviceudbydere
- Lokale net, balanceområder, kontrolområder
- Grænseoverskridende forbindelser, målepunkter, afregning eller regnskabsmæssige punkter.
- Enhver genstand, der genererer eller forbruger energi.
- De fysiske linjer, der forbinder områder eller interne linjer i et område.
- Det fysiske sted, hvor en identificeret genstand eller it-systemet af et identificeret ob-jekt kunne være placeret.
- Transformerstationer, stationer m.v.
Hvorfor EIC-koder?
EIC-koder er nødvendige for at ENTSO-E, ENTSOG og aktører i energisektoren kan opfylde deres forpligtelser i forhold til:
- Transparensforordningen (EU) No. 543/2013
- Reguleringen for gas (EC) No. 715/2009
- Reguleringen for el (EC) No. 714/2009
- REMIT forordningen og REMIT gennemførelsesretsakt, for både el og gas (EU) No. 1277/2011 og (EU) No. 1348/2014.
Elektronisk dataudveksling (EDI) i det europæiske energimarked kræver en fælles identifikationsordning for at være effektiv. Der blev derfor i 2002 etableret en dedikeret organisation til håndtering af identifikation hos ETSO, hvilket i 2009 blev overdraget til ENTSO-E.
Udstedelsen af EIC-koder foregår via en decentral organisation, hvor lokale udstedelseskontorer (Local Issuing Officies; LIO) i hele Europa udsteder og håndterer koder til identifikation af enheder, objekter og områder i energisektoren, imens et centralt udstedelseskontor (Central Issuing Office; CIO) samler og publicerer disse koder centralt for hele Europa.
Energinet er registeret som LIO for Danmark.
Hvilke typer EIC-koder eksisterer der?
Der findes forskellige typer af EIC-koder;
- Aktører – X
- Områder – Y
- Ressourceobjekter – W
- Forbindelser – T
- Målepunkter – Z
- Stationer – A
- Lokationer – V
EIC-koderne indeholder forskellige funktioner såsom balanceansvarlig og forbruger.
En komplet liste med definitionerne af alle EIC funktioner findes her.