Køreplaner og tilgængelighed

Vejledning til indmelding af køreplaner og tilgængelighed

KØREPLANER 

Den nye type af køreplaner er taget i drift.

Med denne type køreplaner skal alle balanceansvarlige sende planer for produktionsanlæg i deres portefølje, samt for udvalgte forbrugsanlæg.

Balanceansvarlige, der kun har DSO-tilsluttede sol- og vindanlæg uden mFRR-leverancer, kan levere planer ind i en drop-zone via portalen Electricity Market Service. Disse balanceansvarlige kan også vælge at benytte ECP til indsendelsen. Hver balanceansvarlige kan hente en ”0-plan” på portalen Electricity Market Service, hvis de ønsker det.

For at kunne levere køreplaner i nyt format skal alle balanceansvarlige oprettes i Electricity Market Service. Dette sker ved henvendelse til electricitymarket@energinet.dk. Vi håber, at I vil prioritere denne oprettelse.

For at blive oprettet skal I sende navn, e-mail og telefonnummer på de ønskede brugere samt navnet på den balanceansvarlige virksomhed.

VEJLEDNING TIL INDMELDING AF KØREPLANER

Planerne skal leveres i et nyt format, som er beskrevet nærmere i vores Implementation Guide (se link i højre side) - se også afsnittet Eksempelfiler nedenfor.

Det er muligt at gennemføre test af indsendelse gennem ECP såvel som kontrol af - samt kvittering for - køreplanerne. Det er også muligt at teste levering af planer via drop-zone, hvor kvittering for indsendelse kan findes på portalen.

De krav, som Energinet har anmeldt til direkte linjer, til indmelding af strukturelle data og til at udvælge DSO-tilsluttede vejrafhængige VE-anlæg til at indsende effektplaner i stedet for nedlukningsplaner, er ikke gennemført med denne implementering. De nærmere regler er specificeret i markedsforskrift C3.

TEST AF INDMELDING AF KØREPLANER

Der er mulighed for at teste levering af planer og modtagelse af accept via en ECP-forbindelse. Hvordan man sikrer opsætning af ECP er beskrevet på siden Sådan kommer du i gang med ECP.

Køreplanen bliver kontrolleret for format og indhold hos Energinet, og via ECP returneres en kvittering, og - forudsat der ikke er fejl - en godkendt køreplan fra Energinet til den balanceansvarlige. 

EKSEMPELFILER

Vi har lavet en eksempelfil (SampleResourceSchedule). Filen kan hentes under sektionen Implementation Guides i højre side i en zip-fil, hvori der også ligger en to-siders forklaring (Resource Schedule Example).

Filformaterne er defineret i ENTSO-E-sammenhæng. I zip-filen fra ENTSO-E, som også ligger under Implementation Guides i højre side, ligger schemafiler, hvor følgende to filer kan hjælpe i forhold til at opsætte det rette planformat:

Planned Resource Schedule er IEC 62325-451-7. Filnavn: iec62325-451-7-plannedresourceschedule_v6_2.xsd - OBS: ny filversion pr. april 2022

I zip-filen ligger også en fil til at opsætte formatet for acknowledgement til kvittering. Dette er filen: iec62325-451-1-acknowledgement_v8_1.xsd

For at oprette eksempelfiler kan vi anbefale at anvende Electricity Market Service til at hente en 0-værdi-plan, alternativt kan man bruge XMLSpy til at generere XML-filer med. I XMLSpy kan du tage udgangspunkt i XSD-filen og få den til at lave din eksempelfil, hvori du efterfølgende indsætter de korrekte attributter som vi skal bruge i filen.

Hvis du unzipper den vedhæftede fil på et fildrev, kan du loade XSD filer direkte ind i XMLSpy og bruge det som grundlag for dine eksempelfiler.

TILGÆNGELIGHED

VEJLEDNING TIL INDMELDING AF TILGÆNGELIGHED

Med ændringerne til Forskrift C3 og F er indmelding af køreplaner og tilgængelighed på vej til at blive ændret, så Energinet har alle nødvendige oplysninger til at understøtte den fælles europæiske netmodel. De tidligere 4-ugersplaner og døgnprognosen bortfalder, når tilgængelighed bliver indmeldt gennem det nye system.

Planerne skal leveres i et nyt format; vi er ved at revidere beskrivelsen i vor Implementation Guide Tilgængelighedsdata (se links i højre side). Hvis du er interesseret i at komme med ønsker, så henvend dig gerne. 

De nye regler for tilgængelighed, som erstatter 4-ugersplaner og døgnprognose, forventes først at træde i kraft i løbet af 2024 med et forudgående testforløb.

Der er endnu ikke åbnet for test af indmelding af tilgængelighed; det forventes at proces og opsætning vil komme til at ligne ovenstående for køreplaner.

Vi udsender en nyhed og opdaterer her på siden, når vi har en plan for implementeringen.

 

OVERSIGT OVER ÆNDRINGER

REVISION - TIDSPLAN FOR TEST - KØREPLANER

Dato Ændring
02-07-2021 FØRSTE UDGAVE AF SIDEN OFFENTLIGGØRES
05-04-2022 REVISION - TIDSPLAN FOR TEST OG SAMMENHÆNG MED ANDRE PROJEKTER, SAMT NY IMPLEMENTATION GUIDE OG NYE VERSIONER AF SCHEMA-FILER
03-05-2022 REVISION - SAMMENHÆNG MED EFFEKTUBALANCE, PLANER FOR VE OG ÆNDRING TIL AKTIVERING AF MFRR
03-10-2022 REVISION IMPLEMENTATION GUIDE KØREPLANER: RETTELSE TABEL 1, PLANNED RESSOURCE SCHEDULE
02-12-2022 REVISION - ÅBNET FOR TEST AF KØREPLANERS INDHOLD, REVIDERET IMPLEMENTATION GUIDE KØREPLANER
20-12-2022 REVISION – MFRR-TIDSSERIE SPECIFICERET, REVIDERET IMPLEMENTATION GUIDE KØREPLANER I DENNE SAMMENHÆNG, ÅBNET FOR ELECTRICITY MARKET SERVICE
02-03-2023 REVISION - IMPLEMENTATION GUIDE ER OPDATERET, DER ER FJERNET EN TEKNISK KVITTERING, CONFIRMEDRESOURCESCHEDULE
30-03-2023 REVISION - I BESKEDTYPER BENYTTES BINDESTREG, FX. ENDK-A14
04-04-2023 REVISION - MULIGHED FOR AT OVERGÅ TIL NYE KØREPLANER EFTER AFTALE, UNDTAGELSE VED NEDLUKNINGSPLANER UDEN NEDLUKNING
30-05-2023 REVISION - I CREATEDDATETIME ER TILFØJET SEKUNDANGIVELSE
20-06-2023 REVISION AF HELE TEKSTEN PGA NYE KØREPLANER TAGET I DRIFT
25-01-2024 REVISION AF DELE AF TEKSTEN DA DET NU ER MULIGT AT GENNEMFØRE TEST AF INDSENDELSE GENNEM ECP SÅVEL SOM KONTROL AF, SAMT KVITTERING FOR, KØREPLANERNE, OG DESUDEN ER DET NU MULIGT AT TESTE LEVERING AF PLANER VIA DROP-ZONE.

Få nyheder direkte i din indbakke

Abonnér på nyheder om el, hvor vi vil lægge nyheder op, når der er nyt om køreplaner og tilgængelighed.
Nyheder om el