Gå til hovedindhold

Tariffer og gebyrer

Energinets aktiviteter finansieres via tariffer. En tarif er en afgift, som forbrugere, producenter og balanceansvarlige betaler.

Energinets tariffer for el dækker omkostninger til drift, afskrivninger, finansiering og administration. 
  • Forbrugstariffer (forbrugerne betaler)

    Som udgangspunkt afregnes tariffer for forbrug på bruttoforbruget.

    Forbrugstariffer  Øre/kWh
    Transmissionsnettarif* 5,3
    Systemtarif

    4,4

    Balancetarif for forbrug 0,187
     Aktuelle tariffer og gebyrer for 2020.

    Transmissionsnettarif

    Transmissionsnettariffen for forbrug dækker Energinets omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne.

    *Kunder med egne 132/150 kV transformere, der afregnes på 132/150 kV-siden afregnes til en reduceret Transmissionsnettarif . I 2020 er den fastsat til 5,0 øre/kWh.

    Systemtarif

    Systemtariffen for forbrug dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet herunder reservekapacitet, systemdrift m.v.

    Balancetarif for forbrug

    Tariffen dækker en andel af Energinets samlede omkostninger til systemydelser og håndtering af balancemarkedet.

  • Produktion (Producenterne betaler)
     Produktion Øre/kWh 
     Indfødningstarif 0,3
     Balancetarif for produktion 0,112

    Aktuelle tariffer og gebyrer for 2020

     

    Som udgangspunkt afregnes tariffer for produktion på baggrund af nettoproduktionen.

    For nettoafregnede egenproducenter gælder nogle særlige regler for afregningen. Egenproducenter skal ikke betale:

    • PSO-tarif, transmissionsnettarif og systemtarif af den del af deres forbrug, som de dækker ved egenproduktion
    • Indfødningstarif for den del af deres produktion som anvendes som egenproduktion

    Regler om nettoafregning administreres af Energistyrelsen

    Indfødningstarif

    Indfødningstariffen for produktion dækker Energinets omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne. 

    Solceller, vindmøller og decentrale værker, der fortsat er omfattet af aftagepligten betaler ikke indfødningstarif

    Balancetarif for produktion

    Tariffen dækker en andel af Energinets samlede omkostninger til systemydelser og håndtering af balancemarkedet.

  • Balanceansvar (Balanceansvarlige aktører betaler)
     Balanceansvar  Pris
     Gebyr for balancekraft 0,1 øre/kWh
     Månedligt gebyr 1.500 kr./måned

    Aktuelle tariffer og gebyrer for 2020.

     

    Månedligt gebyr

    Månedligt gebyr for at agere på balancemarkedet dækker dele af Energinets administrative omkostninger ved afregning af balanceansvarlige aktører.

    Gebyr for balancekraft

    Gebyret dækker en andel af Energinets samlede omkostninger til systemydelser og håndtering af balancemarkedet, og dele af Energinets administrative omkostninger ved afregning af balanceansvarlige aktører.

  • Historiske tariffer

    Vi har samlet Energinets el-tariffer siden 2005, hvor Energinet blev dannet.

    Få et samlet overblik over de historiske el-tariffer her

  • Kommende tariffer

    Energinet har fastsat eltariffer for 2021

    Energinet har den 19. november 2020 fastsat forbrugstarifferne (eltariffer) for 2021 jfr. tabellen nedenfor.

    øre/kWh

    2020

    2021

    Transmissionsnettarif 5,3 4,9
    Systemtarif 4,4 6,1
    I alt 9,7 11,0

    Forbrugernes tariffer er steget med 13 % i forhold til 2020. Det skyldes primært, at Energinet forventer øgede omkostninger til at sikre forsyningssikkerheden.

    Den grønne omstilling påvirker udviklingen af energisektoren og elsystemet inden for en lang række områder. Det skaber et markant ændret forsyningsbillede, der har stor betydning for Energinets drift, balancering og udbygning af eltransmissionsnettet.

    De primære drivere i tarifudviklingen for 2021 er:

    • Øgede omkostninger til balancering af elnettet (systemydelsesomkostninger) som følge af udfasning af termiske værker, nye europæiske regler for markederne og behov for flere og nye typer af systemydelser.
    • Stigende behov for infrastrukturinvesteringer på grund af øget afstand mellem VE-baseret elproduktion (sol og vind) og forbrugscentre.
    • Behov for netforstærkninger, reinvesteringer og vedligehold samt øgede omkostninger til havarier.
    • Nye driftsaktiviteter blandt andet til modning af storskala havvindprojekter og håndtering og systemintegration af markedsbaseret solenergi.
    • Løbende tilbageførsel af opsparede handelsgevinster på udlandsforbindelserne (flaskehalsindtægter) iht. Energiaftalen fra marts 2012 har i perioden fra 2012 til 2020 bidraget til at holde tariffen nede. Dette bidrag ophører med udgangen af 2020.

     

    Det stigende omkostningsniveau modsvares delvist af et forventet højere elforbrug, så der dermed er flere forbrugere og kilowatt-timer at fordele udgifterne ud på.

    Producenternes indfødningstarif er uændret 0,3 øre/kWh i 2021. Klimaaftalen, som et flertal af Folketingets partier indgik i juni, indeholder hensigtserklæringer om, at elproducenterne i fremtiden skal afholde en større del af omkostningerne i nettet, som udbygningen af vedvarende energi giver anledning til. Energinet afventer den kommende lovgivning på området.

    Hvad består tariffen af?

    Energinets tarifindtægter består af forskellige tarifelementer, jævnfør figur 1 nedenfor. Størstedelen af tarifferne betales af elforbrugerne (ca. 75 pct.). Nettariffen dækker Energinets omkostninger til drift (herunder nettab), afskrivning, forrentning og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og af udlandsforbindelserne. Systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet herunder systemydelser, systemdrift, Energinets markeds- og systemudvikling samt omkostninger til DataHub. Det resterende betales af producenter (indfødningstarif), handelsgevinster på udlandsforbindelserne (flaskehalsindtægter), Transitkompensation (ENTSO-e’s kompensationsordninger for nettab og infrastruktur) og markedsaktører (balancering og balancetariffer). (Balancetarif for forbrug er i 2021 på 0,229 øre/kWh og balancetarif for produktion er på 0,123 øre/kWh.)

    Tarifudvikling 2022-2023

    En accelereret grøn omstilling til 100 % vedvarende energi medfører øgede omkostninger og højere eltransmissionstariffer. Omstilling af elsystemet fra central termisk kraftværksproduktion til VE-baseret elproduktion placeret langt væk fra forbrugsstederne (de store byer) giver et øget behov for transport af energi og nødvendiggør investeringer i transmissionsnettet og IT-systemer. Herudover øger et aldrende net behovet for reinvesteringer, og risikoen for havarier er stigende. Samtidig med den øgede opgave omkring transport af strøm bliver opgaven med at balancere elsystemet langt mere kompleks, når hovedparten af strømmen kommer som vinden blæser og solen skinner.

    Energinet har lavet fremskrivninger af det forventede fremtidige tarifniveau – foreløbig frem til og med 2023. Tariffastsættelse og -fremskrivning er baseret på blandt andet Energistyrelsens Analyseforudsætninger om forbrugs- og produktionsudvikling (påvirker tarifgrundlag), Energinet’s planer for netudbygning (investeringer og D&V) og markedsudvikling (systemydelser, flaskehalsindtægter) samt forwardpriser i elmarkederne (påvirker systemydelser, nettab og flaskehalsindtægter).

    Tariffremskrivningen er behæftet med en betydelig usikkerhed, da flere af driverne bag tarifudviklingen er vanskelige at prognosticere.

    • Handelsgevinster på udlandsforbindelserne (flaskehalsindtægter) er meget volatile, da de afhænger af blandt andet råvarepriser, vejrforhold (sol, vind og nedbør) og kapaciteten i det nordeuropæiske elnet.
    • Elforbruget har gennem en årrække været rimelig konstant, hvor den øgede elektrificering er blevet udlignet af energieffektiviseringer. Fremadrettet forventes et øget elforbrug, men hastigheden i elektrificeringen er usikker.
    • I 2021 etableres nye markeder for reserver i Østdanmark og det er et skridt i retning mod markeder med større international konkurrence og med nye muligheder for at inddrage nye aktører og teknologier i markedet, f.eks. balanceringsreserver fra sol og vind. Der er tale om en væsentlig ændring i markedet og der er derfor stor usikkerhed omkring kommende priser og likviditet i markedet – ligesom der fortsat er udeståender i forhold til regulatoriske godkendelser af nye markedsmodeller fra Forsyningstilsynet.

     

    Derfor er basisscenariet for tariffremskrivningen suppleret med høj- og lavtarif-scenarier, som Energinet forventer, tarifudviklingen med stor sandsynlighed vil falde inden for, og hvor der er regnet i forskellige scenarier for udviklingen i de mest betydende parametre herunder særligt handelsgevinster på udlandsforbindelserne (flaskehalsindtægter), elforbruget og omkostninger til systemydelser.

    Tariffen forventes i basisscenarier for tariffremskrivningen at falde i 2022-23 i forhold til 2021-niveauet. Det skyldes overvejende en forventning om et stigende elforbrug primært fra store datacentre, varmepumper og elkedler og en forventning om, at presset på omkostninger til systemydelser aftager i takt med etableringen af nordiske (og senere europæiske) systemydelsesmarkeder samt, at nye nationale aktører, herunder VE-teknologier kan deltage i systemydelsesmarkederne og dermed øge likviditeten. Der er i sagens natur forbundet væsentlig usikkerhed hermed.

    Der er igangsat et lovgivningsarbejde med henblik på at indføre en ny økonomisk regulering af Energinet, som forventeligt træder i kraft fra og med 2023. Den nye økonomisk regulering forventes at påføre Energinet en række nye risici, der vil nødvendiggøre en højere soliditetsgrad og et højere afkast på aktivbasen end hvad der hidtil har været tilfældet. Energinet forventer at disse forhold vil øge tarifferne. Effekterne af en ny økonomisk regulering er ikke indregnet i ovenstående fremskrivninger.

  • Udvikling af tarifdesign

    Energinet iværksatte i 2018 et fælles projekt med DSO’erne (eldistributionsselskaberne) med henblik på i fællesskab at udvikle tarifdesignprincipper, som hænger sammen på tværs af niveauerne i elsystemet. Nærmere oplysninger om projektet kan findes her:

    https://energinet.dk/El/Elmarkedet/Samarbejde-paa-elmarkedet/Faelles-DSO-TSO-tarif-samarbejde

    Herudover er Energinet i gang med bl.a. at udvikle netprodukter (tarifkategorier) for begrænset netadgang i transmissionsnettet. Alle tarifmetoder skal godkendes af Forsyningstilsynet, og når der foreligger godkendte metoder vil Energinet oplyse herom her på siden.

Din elregning

Energinets tariffer opkræves af din elleverandør og vil typisk enten stå som selvstændige linjer på regningen eller sammen med betaling for transport af el til netselskabet.

Forstå din elregning (eksternt link)