drift-min

Aktuelle tariffer

Energinets aktiviteter finansieres via tariffer. En tarif er en afgift, som forbrugere, producenter og balanceansvarlige betaler.

Energinets tariffer for el dækker omkostninger til drift, afskrivninger, finansiering og administration. 

Energinets tariffer reguleres af Lov om Elforsyning og Lov om Energinet og overvåges af Forsyningstilsynet.

Nedenfor kan du se alle aktuelle tariffer og gebyrer for 2023.

Forbrugstariffer (forbrugerne betaler)

Som udgangspunkt afregnes tariffer for forbrug på bruttoforbruget.

Forbrugstariffer  Øre/kWh
Transmissionsnettarif* 5,8
Systemtarif

5,4

 Aktuelle tariffer og gebyrer for 2023 (alle beløb er excl. moms)


Transmissionsnettarif

Transmissionsnettariffen for forbrug dækker Energinets omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne.

*Kunder med egne 132/150 kV transformere, der afregnes på 132/150 kV-siden afregnes til en reduceret Transmissionsnettarif . I 2023 er den fastsat til 5,0 øre/kWh.


Systemtarif

Systemtariffen for forbrug dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet herunder reservekapacitet, systemdrift m.v.

Balancetariffen for forbrug er fra 2023 lagt ind under systemtariffen, hvor den dækker en andel af Energinets samlede omkostninger til systemydelser og håndtering af balancemarkedet.

Produktion (Producenterne betaler)

 Produktion Øre/kWh 
 Indfødningstarif - forbrugsdomineret område 0,3
 Indfødningstarif - produktionsoverskudsområde 0,9
 Balancetarif for produktion 0,160

Aktuelle tariffer og gebyrer for 2023 (alle beløb er excl. moms)

Som udgangspunkt afregnes tariffer for produktion på baggrund af nettoproduktionen.

For nettoafregnede egenproducenter gælder nogle særlige regler for afregningen. Egenproducenter skal ikke betale:

  • PSO-tarif, transmissionsnettarif og systemtarif af den del af deres forbrug, som de dækker ved egenproduktion
  • Indfødningstarif for den del af deres produktion som anvendes som egenproduktion

Regler om nettoafregning administreres af Energistyrelsen

 

Indfødningstarif

Energinet har ændret opkrævningen af produktionstarifferne og indført en differentiering, så de sammen med balancetariffen udgør i alt 0,46 øre/kWh i 2023 for områder med forbrugsdominerede områder og 1,06 øre/kWh for produktionsoverskudsområder. Se geografisk fordeling nedenfor.

 

Balancetarif for produktion

Tariffen dækker en andel af Energinets samlede omkostninger til systemydelser og håndtering af balancemarkedet. Solceller, vindmøller og decentrale værker, der fortsat er omfattet af aftagepligten betaler ikke balancetarif for produktion.

 

Tilslutningsbidrag for elproducenter

Energinet indførte standardiserede tilslutningsbidrag for elproduktion per 1. januar 2023:

Fordeling af forbrugsdominerede (lyse) områder og produktionsoverskuds- (blå) områder:

Den nøjagtige fordeling på postnummerniveau kan downloades til højre.

OBS: Bemærk at på grund af en konstateret datafejl havde postnummer 4632 Bjæverskov i den første udgave af regnearket fået en forkert områdetildeling som Forbrugsdomineret. Fejlen er rettet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 og regnearket med postnummertildelinger er opdateret ultimo januar 2023. 

Balanceansvar (Balanceansvarlige aktører betaler)

 Balanceansvar  Pris
 Gebyr for balancekraft 0,1 øre/kWh
 Månedligt gebyr 30 EUR/uge

Aktuelle tariffer og gebyrer for 2023 (alle beløb er excl. moms)

 

Månedligt gebyr

Månedligt gebyr for at agere på balancemarkedet dækker dele af Energinets administrative omkostninger ved afregning af balanceansvarlige aktører.

 

Gebyr for balancekraft

Gebyret dækker en andel af Energinets samlede omkostninger til systemydelser og håndtering af balancemarkedet, og dele af Energinets administrative omkostninger ved afregning af balanceansvarlige aktører.

Historiske tariffer

Vi har samlet Energinets el-tariffer siden 2005, hvor Energinet blev dannet.

Få et samlet overblik over de historiske el-tariffer her

 

Kommende tariffer

Energinets eltariffer for 2024 forventes vedtaget og udmeldt ultimo Q3 2023.