Spørgsmål og svar om PSO

Hvad er PSO

PSO er en tarif, som forbrugeren betaler via sin elregning. PSO står for Public Service Obligations – det vil sige offentlige serviceforpligtigelser.

De offentlige serviceforpligtelser omfatter de omkostninger, som Energinet afholder på samfundets vegne efter de formål, som er specificeret i Lov om Elforsyning.

Omkostningerne til PSO omfatter:

• Tilskud til vedvarende energi (VE), dvs. vindmøller og andre VE-anlæg
• Tilskud til decentral kraftvarmeproduktion
• Forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el
• Betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger
• Øvrige omkostninger

Tilskud til vedvarende energi udgør langt den største del af PSO-tariffen.

Hvornår blev PSO-tariffen indført?

Folketinget indførte PSO som en tarif på elregningen i forbindelse med en aftale om liberalisering af energimarkederne i 1998. PSO-midlerne skulle dække udgifter til nye energiteknologier, der endnu ikke er i stand til at klare sig på rene markedsvilkår.

PSO-tariffen har haft sin nuværende udformning siden 2005.

Hvad sker der med PSO-tariffen i fremtiden?

17. november 2016 blev der indgået en politisk aftale om gradvist at afskaffe PSO-afgiften fra 2017-2022. PSO-udgifterne vil fra 2017 derfor løbende blive flyttet til finansloven og udgifterne vil være fuldt indfaset på finansloven i 2022. Dermed vil PSO-systemet være fuldt afviklet 1. januar 2022.

Hvordan afregnes PSO-tilskuddet til vedvarende energi?

Tilskuddene til vedvarende energi og decentral kraftvarmeproduktion er udformet, så hovedparten af producenterne er sikret en fast pris (indtægt), der er uafhængig den aktuelle markedspris.

 Energinet udbetaler tilskuddet på 3 forskellige måder:

1. Energinet køber elproduktionen til en garanteret pris og sælger den derefter på Nord Pool Spot. Underskuddet indgår i PSO-omkostningerne. Denne afregningsform omfatter størstedelen af vindmøllerne og de små decentrale kraftvarmeværker.
2. Energinet udbetaler et tilskud, som afhænger af markedsprisen på el. Tilskuddet svarer til forskellen mellem en fastlagt afregningspris og markedsprisen på elbørsen Nord Pool. Denne afregningsform omfatter de kraftværksejede vindmøller og øvrige anlæg til produktion af vedvarende energi.
3. Energinet supplerer indtægten op til et garanteret provenu hos producenter, der selv sælger sin elproduktion på markedet. Det vil sige, at de får et fast månedligt tilskud, som varierer med markedsprisen på el. Denne afregningsform omfatter de store, decentrale kraftvarmeværker.

I de fleste tilfælde varierer størrelsen af tilskuddet med variationerne i markedsprisen på el.

Hvordan fastsætter Energinet tariffen?

På grund af de meget varierende markedspriser på el, fastsætter Energinet PSO-tarifferne fire gang om året for det kommende kvartal. Den aktuelle PSO-tarif fastsættes ca. 15 hverdage før, den træder i kraft, så netselskaberne - der opkræver tariffen hos kunderne - også kan nå at melde tariffen ud. Ændringen i tariffen sker ud fra en række forudsætninger for det kommende kvartal, hvoraf forventningerne til markedsprisen på el er den, som har størst indflydelse på ændringerne. 

Den markedspris på el, som ligger til grund for PSO-tariffen, er NASDAQ OMX Commodoties forward-pris for hhv. Øst- og Vestdanmark for kvartalet fratrukket 10%. Det er således i vid udstrækning markedets forventninger til elprisen, som afspejles i PSO-tariffen for kvartalet. Energinet reducerer dog forwardprisen med 10% for at tage højde for at forwardprisen er et finansielt produkt med en indbygget risikopræmie. 

Ud over elprisen indregnes desuden over- og underdækning fra de foregående kvartaler med 1/4, så PSO-indtægterne hele tiden nærmer sig en balance med de faktiske PSO-omkostninger.

Hvorfor forekommer der store udsving i PSO-tariffen?

De forventede markedspriser er den væsentligste faktor for fastsættelsen af PSO-tariffen. En forventet høj markedspris medfører en lav PSO-tarif og omvendt.

Hvis de realiserede markedspriser afviger fra de forventede, vil omkostningerne afvige fra indtægterne og der opstår en akkumuleret over- eller underdækning, som indregnes i de kommende kvartalers PSO-tarif. Jo større forskel mellem de forventede og de realiserede markedspriser, jo større over-/underdækning skal der indregnes i de kommende tariffer. Et markant eksempel herpå kunne ses fra 4. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007. I denne periode steg PSO-tariffen steget fra 0,6 (vest) og 1,5 (øst) øre/kWh til 16,8 (vest) og 12,1 (øst) øre/kWh.

Den markante stigning skyldtes primært 2 forhold:

1. De forventede, relativt lave elpriser på markedet betød et øget tilskud til miljøvenlig elproduktion.
2. Dertil kom, at der i de foregående kvartaler var opstået en stor underdækning på ca. 1,4 mia. kr., fordi markedets forudsigelser om elprisen afveg markant fra den realiserede markedspris. I 4. kvartal 2006 og 1. kvartal 2007 var de realiserede markedspriser væsentligt lavere, end markedet havde forventet, og derfor var PSO-tariffen i de to kvartaler sat for lavt. Den underdækning, der opstod indregnedes derfor i tariffen for de følgende kvartaler. I 2. kvartal 2007 blev der således indregnet ca. 360 mio. kr. i underdækning, svarende til ca. 4,1 øre/kWh på PSO-tariffen.  

Den markant højere PSO-tarif skyldtes således et ikke-forventet prisfald i markedet fra ca. 45 øre/kWh til ca. 20 øre/kWh over en relativ kort periode. En sådan situation er sjælden, men forekommer. 

Hvad betyder de store udsving i PSO-tariffen for forbrugerne?

Langt størstedelen af elforbrugerne taber ikke penge på en høj PSO-tarif. Dels fordi en del af den høje PSO-tarif skyldes, at forbrugerne har betalt mindre end de skulle i de foregående kvartaler, dels fordi en høj PSO-tarif er en konsekvens af, at elprisen er lav. De lave elpriser vil derfor slå igennem på elregningen fra elselskaberne, selv om PSO-tariffen begrænser fordelen ved en lav elpris.

Hvad betyder udsving i PSO-tariffen for store elforbrugere, som prissikrer deres indkøb af el?

En række energitunge virksomheder har prissikret deres indkøb af el for at gøre eludgiften til en fast udgift, der ikke svinger med markedsprisen på el. Falder elprisen, får disse forbrugere ikke glæde af faldet, og de rammes samtidig af en stigende PSO-tarif. Stiger elprisen, får disse forbrugere både glæde af, at de har prissikret deres indkøb og de får glæde af, at PSO-tariffen falder.
Er målet derfor at sikre en nogenlunde fast elpris, skal de energitunge elforbrugere kun prissikre en del af deres elindkøb. Den øvrige del er i forvejen til dels "prissikret", idet et prisfald eller en prisstigning på el modsvares af en stigning eller et fald i PSO-tariffen.

Elmarkedet fungerer ved hjælp af en børs, hvor elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel. Indkøb af el er derfor omfattet af den usikkerhed, der altid er ved at drive virksomhed. Virksomhederne kan følge informationerne om elmarkedets forventninger til elpriserne i de kommende kvartaler på elbørsen NASDAQ OMX Commodities. Energinet har desuden udviklet et værktøj, hvor virksomhederne på Energinet's hjemmeside selv kan beregne konsekvenserne af deres egne forventninger til udviklingen i markedsprisen på el.